25 august 2009

Huskeseddel

Huskeseddler er et must i min tilværelse..



Nu er jeg jo generelt glad for lister og at løse opgaver metodisk, men huskesedler gad jeg godt leve uden. Jeg har huskesedler med indkøb, huskesedler med mennesker jeg skal ringe til,huskeseddler omkring alle børnenes forskellige lægeaftaler mm, en kalender med aftaler jeg skal huske og så er der de huskesedler jeg får hos psykologen..


I går eftermiddags fik jeg sådan en igen, for jeg kan ikke komme uden om at de hjælper mig utroligt godt, og at jeg bare ikke kan huske de ting vi har talt om uden sådan en.


I alle årene med samtaler har der været et helt bestemt mønster når det handler om de ting der er svære. Emnerne kan være mange og forskellige, men når der bliver taget fat om ting der virkelig er tunge for mig, sker der hver evig eneste gang det, at jeg ligesom får svært ved at koncentrere mig. Vi kan sidde og tale og være i god kontakt og jeg er med, men i det samme minut hendes ord falder, mister jeg fokus. Jeg bliver nærmest svimmel, tankene flyver i alle mulige andre baner, jeg begynder at gabe helt uhæmmet og bliver så træt at jeg ku sove på stedet. Jeg kan se hendes mund bevæge sig, men jeg kan ikke høre hende tale.
Jeg ved at det er min underbevidstheds måde at skærme mig selv på. Når jeg skal ændre handle- eller tankemønstre der kan være grænseoverskridende, så er jeg nødt til at have disse sætninger skrevet ned på papir, så jeg kan se dem hele tiden. Min hjerne kan simpelthen ikke huske ordene.

Så jeg har altså en sedel med hjem igen. En seddel der skal hjælpe mig til at takle tingene bedre omkring de konflikter der er med børnene. Så jeg ikke kører mig selv ned.

Ordene på sedlen beder mig om ting der er meget svære, og så snart jeg har foldet den sammen, er de igen glemt. Væk, borte og glemt. Så svære er de at forholde sig til, at jeg ikke kan rumme dem endnu. Men sådan er det at arbejde med sindet og det tager tid. Men tiden er givet godt ud, for jeg jeg har jo også erfaret at det faktisk virker, og er en stor hjælp på min vej til at få det bedre og til at takle min sygdoms fangarme.


Efter sådan en omgang kommer jeg hjem og er så træt som et alderdomshjem.


I dag er så dagen hvor Josefine endelig skal til den første samtale med lægen på Hejmdal. Det skal blive interessant at se og høre hvad de kan tilbyde hende.

Jeg vil tage det roligt indtil vi skal afsted, for det kræver alle mine sanser og kræfter idag. Når hun er kørt tilbage på skolen vil jeg resten af dagen være påpasselig med mig selv, for i morgen skal jeg med Losarinas mor op til Engen, og det glæder jeg mig så meget til. Der skal jeg være frisk.


Det skal jeg bare.. :-)

8 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig lige så meget som dig til i morgen :-) Jeg tror, at de allerfleste mennesker bruger huskesedler - i hvert fald, når der er ting, de absolut skal huske. Jeg skriver indkøbssedler om lørdag og to-do-lister hver dag, ellers ville der gå helt ged i det.
    Varme klem og på gensyn i morgen ;)

    SvarSlet
  2. Håber du og Josefine får en god snak med lægen - rigtig god dag til dig. Jeg bruger også huskesedler i massevis - både i mine kalendere herhjemme og på jobbet. Knus

    SvarSlet
  3. En vigtig dag ! Huskesedler- dem har jeg også mange af- ellers glemmer jeg alt !
    God ide at psykologen også skriver huskesedler til dig. Hænger de så et sted, hvor du kan se dem hele tiden ?
    Vi ses i morgen :-)

    SvarSlet
  4. Puha...store følelser og områder af sindet, man ikke rigtig orker. Jeg forstår dig godt. Nu er jeg ellers sådan en head on type, der ikke er bange for at erkende problemer.Men der er da klart visse ting, som jeg har det bedst med at lægge ned i en lille mental kiste og så låse pænt efter mig. Som regel er det, fordi jeg har indset, at der ikke er så meget, man kan stille op med det. Eller måske handler det mest om at tilgive sig selv? At sige: God dammit, der fejlede jeg lige og hvad så...jeg er her jo stadig.Lige den er skide svær og jeg har da stået med hovedet i lokumet, når ting blev for tunge (jeg græder ikke, jeg brækker mig).

    Bortset fra det: Jeg kan hverken byde på strik eller stor natur. Men jeg ku' stadig godt tænke mig, at møde dig en dag.

    SvarSlet
  5. Hej Madame. Jeg er vel hjemme og kan stryge dagens samtale af listen med to do.. :-)

    Vi ses i morgen og så får du lige et lidt overophedet knus med her fra. For gud hvor er den altså lummer i disse dage. :))

    SvarSlet
  6. Hej Anette. Ja jeg er godt klar over at lister er almindeligt brugt, gad vist om vore hjerner efterhånden i vores samfund bliver for sløve?

    Det var en rigtigm god samtale vi havde og jeg er positiv indtil videre. :-)

    Mange tak for din hilsen og knus lige Kenzo ik:)

    SvarSlet
  7. Hej Miri. Jeg må indrømme at de sedler fra lægen er så personlige at jeg holder dem tæt ved mig i min strikkekurv. Jeg gider ikke at børnene stille spørgsmål.. Men boede jeg alene ville der klart hænge sedler overalt. Jeg ville nok forresten bruge Pernille på 1.'s ide om guirlander med huskeord. Den er super syntes jeg. :-)

    Vi ses i morgen og knus til dig :)

    SvarSlet
  8. Hej Susling. Først vil jeg sige at det for mig handler om den der forbandede borderline, der styrer måden jeg tænker og reagerer på, så når jeg skal lære at ændre på det, så er det simpelthen så svært at du ikke drømmer om det.

    Dernæst... Jeg kan ikke se du har en mailadresse på din blog, så du kan fluks bare skrive til mig. Min mail adresse er at finde lige under mit billede. Jeg vil da også super gerne mødes, så skriv og vi finder ud af noget. Pyt med strik.. :-) Der er sikkert andet vi kan sludre om ik..

    Mange knus Henriette

    SvarSlet