Og så blev det statussøndag

Og vores sidste feriedag er i gang..


Det har alt i alt været en god sommer, trods det at jeg har haft mine nedture. Kigger jeg ud over landskabet af månedernes dage, så har jeg jo lært en masse om mig selv. Eller dvs jeg har måttet erkende, at den viden jeg har om mine egne kræfter, må og skal huskes hele tiden. For det jeg har lært er jo ikke just nyheder for mig. Jeg har bare langsomt glemt det.

Reglerne for mit liv og mit velbefindende er flg:


Jeg SKAL bare passe på mig selv, hver evig eneste dag.

Jeg skal huske at tage pauser i eget selskab.

Jeg skal huske at sige fra og ikke engagere mig mere end nødvendigt i de fire børns indbyrdes konflikter.

Jeg skal ud hver dag og have lidt lys og luft.

Jeg skal benytte mig af at jeg har tiden, til at gå på vandring og opdagelse i verden omkring mig.

Jeg skal drikke masser af væske, fordi jeg har brug for at blive skyllet ordentligt igennem.

Jeg skal bare tage mig sammen til at motionere, om så bare i det små. Smerterne i min krop bliver ikke mindre med årene. Men det vidste jeg nu alt for godt allerede.. Suk

Jeg vil prøve at føre mit ønske om at lære at meditere ud i livet


Denne søndag kan vi så kigge tilbage på godt og dårligt i familien, men alt i alt syntes jeg at der er kommet gode ting ud af det. Jeg har det bedre, Josefine er godt i vej indtil nu, Rasmus har så småt vænnet sig til at være her hos mig, og resten må vi så finde ud af. En plan for Theis skal føres ud i livet, for han skal jo også komme videre i livet. Mira skal lære at være mere aktiv, og det bliver en af de svære, så een ting ad gangen.


Jeg har længe gået og tumlet med en eller anden form for struktur omkring det der madproblem vi/jeg har. Måltidet om aftenen rider mig stadig som en mare, og det slider mere på mig, end godt er. Det underlige er, at jeg engang var fuldstændigt opslugt af madlavning og køkkenkultur.
Jeg brugte timer på at kokkerere/sylte og bage og jeg investerede i kilovis af fantastisk kogegrej og køkkenlegetøj. Kogebøger og madprogrammer stod i metervis på mine hylder, og jeg elskede at sidde med Nigella, Jamie, og resten af BBC-food's madguder, kørene på min dvd, i mens jeg lod mig inspirere til alskens herligheder.

I dag gider jeg ikke engang koge et æg!
Hvad er der blevet af hende Henriette, der kunne trylle hvad som helst frem af en sten?

Jeg ved det ikke, men jeg tror hun døde i takt med at hun fik større børn, der ikke gad spise hverken det ene eller det andet. I dag får hun ondt i maven bare ved tanken, om det ramaskrig der ville lyde, hvis hun lavede det hun selv ville ha på tallerkenen.

Derfor har jeg som skrevet, tumlet med denne her plan. Helt i tråd med min begejstring for systemer og rækker og geledder, så kunne jeg tænke mig noget med at planlægge måltider for en periode af gangen. Enten for 14 dage ell en måned.

Kigge bøger igennem for at finde noget der duer til alle, få styr på opskrifterne, fordi jeg ikke længere har så meget overblik at jeg kan improvisere, lave indkøbslister og proviantere, så jeg ikke skal spekulere så meget over det hver dag.

Med sådan en plan kan jeg og resten af familien se og vide, hvad aftenen byder på af mad. Det ville også være en lettelse, fordi de to nye børn i mit liv begge har en meget hysterisk opfattelse af måltider, og hvad de skal bestå af. Af en eller anden grund kan det vælte deres verden og bringe desiderede tårer frem i Miras øjne, hvis vi en dag ikke skal have varm mad. Jeg har aldrig oplevet noget lign, og med en plan kan både hun og Theis forvisse sig om, at de IKKE skal sulte ihjel.. OG de kan på forhånd forholde sig til og rase ud over, de aftener der er rugbrød på menuen. DET er nemlig noget der kan få dem til at bryde helt ned, og jeg nægter at fortsætte med at skulle ligge under for den form for børnetyrrani. Ihvertfald ikke hver dag..

Så altså, mit liv ville blive noget nær lettere, hvis jeg kunne få stykket sådan en madplan sammen. I en fjern fortid, før jeg fik Josefine var der faktisk af hensyn til økonomien sådan en plan i vores unge liv. Det fungerede fint, men der var vi jo også kun to voksne der spiste alt, og det er ulig lettere end at skulle kokkerere for fem-seks personer.


I dag vil jeg dog ikke beskæftige mig mere med planer og projekter. Jeg vil resten af dagen strikke videre på mors sjal.

Hygge hygge til alle jer derude fra mummitrolden fra Vanløse. :-)