ups jeg kom til..

... at være effektiv i går!


:-)))



Planen var egentlig at jeg ville tage ophold på 19. etage allerede tidligt på dagen. Som altid når kæresten er smuttet, sad jeg og læste lidt på nettet, bloggede og drak min morgen kaffe. Da jeg var færdig med det, var klokken ikke mange og jeg ku godt tage en time mere på øjet.

Måden jeg blev vækket på var ny..


Jeg ligger i vores sovesofa i stuen, som jeg før har beskrevet. Marsvinene hopper jo lystigt rundt i den så snart de er færdige med at spise deres morgensalat, og når jeg så lægger mig til at sove igen, plejer også de at falde til ro et sted under deres ynglingstæppe. Der ligger vi så sammen og snuer.

Forestil jer nu at jeg ligger så lang jeg er, på ryggen og med både min og Johns dyne over mig. Altså to lag..

Se det så for jer at jeg nærmest ligger inde i midten af dynerne, og at der hele vejen rundt om mig er to lag dyner der ligger fladt ud.

Så er det altså åbentbart at man når man er marsvin kan få den ide, at jeg og dynerne kan bruges som formel 1 bane!

Måden jeg blev vækket på var nemlig ved, at to efterhånden store og TUNGE marsvin ræsede som sindsyge rundt og rundt og rundt. Oven på min dyne, men under Johns. Hele vejen nede fra mine fødder, og da mit hoved jo stikker udenfor dynerne, går ruten så i stedet TVÆRS over min brystkasse og videre ned på den anden side.. de leger Scumacher og Christensen imellem de to lag dyner og jeg er reduceret til at være autoværn og halmballer. I min søvnige tilstand ku jeg først ikke lige finde ud af, hvad det egentlig var der var gang i, men efter flere omgange kunne jeg så se mønstret og sikke et det var.


Jeg sværger

Jeg ku høre dem skraldgrine

Det ku jeg altså...

Jeg ville virkelig gerne have haft det på film. Og fornemmelsen af de to dyr der bare spænede rundt og rundt og op og ned oven på mig er ubeskrivelig. Men oj hvor er de altså sjove. :-)


Jeg skulle altså så have været afsted, men jeg ved ikke lige hvad jeg havde spist, måske det var de nudler fra dagen i forvejen, for jeg endte med at vaske og tørre fire maskiner tøj, skifte to masvinebure, støvsuge, rydde op i vores soveværelse, som Rasmus nu er rykket ud af, plante lidt blomster om, nusse/hygge lidt med friske stearinlys, støve alle hylder af, ordne køkken, lægge tøj på plads og jeg ved ikke hvad mere.

Jeg glemte helt at få hvilet og det er typisk mig. Det ender så med at jeg ved aftenstid bare er helt flad, men pyt med det, hvor er det skønt at der er mere plads igen her.

Hverdagen der jo er tilbage efter sommerferien er helt vidunderlig og også ny for mig. For første gang siden skilsmissen er jeg som oprindeligt planlagt, helt alene indtil eftermiddagstimerne. ALLE børn er ude af huset, og jeg syntes det er som at blive født på ny. Jeg kan ligesom ånde frit igen, og det er også til at overskue oprydning og rengøring, fordi der faktisk så er minutter hvor det hele ser ud som det skal. TÆNK sig... Her kan være pænt og rent og ryddeligt. Herligt


Med de pladsbetingelser vi har, er det nu sådan at Rasmus er rykket ind i Josefines værelse. Det betyder at vi har fået vores soveværelse tilbage. Og med det også muligheden for at se gulvet og min lænestol derinde. Det har hidtil være fyldt med hans tøj og sager.

Josefine har jo de meste af sit med på skolen, og hendes computer står nu på mit arbejdsbord og når hun så er hjemme i weekenden, bruger hun vores værelse som sit. Det har vi talt med hende om, og hun er helt med på den. Syntes sikkert at det er fedt de to dage at have en større seng at sove i. De ting hun ikke bruger er pakket ned og jeg må sige at hun ikke har mange ejendele, men det hun har er typisk ting der ikke har været i brug i flere år, så derfor kommer det i nogle kasser og så ned i kælderen. Vi er nødt til at gøre det sådan, for at vores hjem og hverdag kan være mere rummelig igen.

Alt i alt ligner her igen et næste almindeligt hjem. Det er sgu dejligt.


Om ikke så længe skal jeg hente hende i Roskilde og så er jeg spændt på hvordan weekenden kommer til at gå. Hvor længe gider hun mon være her denne gang? Vi får se...