25 september 2009

Konsekvensanalyse




Dette ord har ringet i mine øre i dagevis...


Selve ordet er poppet op, fordi Stieg Larsson er glad for det, og bruger det ofte i den bog jeg har haft i ørene i denne uge. Jeg er netop færdig med den første og nu pauser jeg lige lidt. Men altså dette ord...


Dette at kunne se fremtidige konsekvenser for sig, og handle ud fra det, har ikke altid været min stærke side. Jo jo, jeg har da sagtens kunne regne konsekvenser ud, men har jeg gjort det? eller endnu mere vigtigt.. har jeg handlet ud fra det?? NIKS


Som det følelsesmenneske jeg er, har jeg meget ofte fulgt mit hjerte fremfor min hjerne. Og konsekvenserne har i visse henseender været livsændrende. Som dengang jeg bare troede, at det ville gøre mig glad hvis nu jeg fik barn. Det var da jeg ikke vidste at jeg egentlig rendte rundt med en begyndende sygdom, dengang var jeg virkelig tynget af tristesse og mange ting blev prøvet i forsøget på at finde glæden ved livet. Og så var det altså at jeg fik den tanke at det jeg manglede i mit liv var en baby.

Her er det på sin plads at jeg slår fast, at jeg virkelig elsker det barn der fulgte, men omstændighederne burde have været anderledes. I min higen efter sjælefred fik jeg dette barn med den helt forkerte mand. Han dukkede op på det "rigtige" tidspunkt, jeg selv troede ikke at jeg nogensinde ville kunne få kærlighed fra sådan en slags mand jeg drømte om, og ham her ville mig, så konsekvensen blev at vi slog os sammen og fik vores første baby. Allerede dengang var der bimlende alarmklokker der ringede som en hel koncert, men jeg lukkede ørene og ignorerede det faktum, at jeg faktisk fra dag eet vidste den var gal. Når jeg fik min baby ville alt blive godt.

Det blev det selvsagt ikke.

Livet som mor blev ikke som der stod i bøgerne og jeg knækkede fuldstændigt sammen. Stod der med min dejlige lille pige og bare græd når sundhedsplejesken kom på sin cykel. Mine forældre trådte til og aflastede i så stor en grad, at de i dag har et helt særligt bånd til deres barnebarn. Min sygdom som lå og spirede har helt afgjort været en faktor i den måde jeg IKKE magtede at være den mor jeg skulle være, men det vidste jeg ikke dengang. At jeg levede med en mand der havde daglige sammebrud og natlige anfald af angst gjorde det bestemt ikke lettere. Der sad jeg med et spædbarn på armen og med en mand, der som på klokkeslet fik det "skidt" når jeg skulle til at amme/give flaske, eller som gik og smækkede med døren med beskeden om, at jeg ikke ville høre mere til ham, før politiet bankede på min dør med beskeden om at han var fundet død.
Jeg burde været gået, men jeg turde ikke. Jeg burde have fået behandling, men dengang var det ikke en mulighed, for hvad ville der så ske med baby? Manden kunne ikke tage sig af hende og hvem skulle så???

Livet fortsatte og jeg kæmpede videre. Ledte efter måder at få det godt på. Jo mere tiden gik jo mere blev jeg viklet ind i problemer med den mand, der bare slet ikke var den rigtige. Han kom i konflikt med mine forældre og fik mig til at tro på at jeg skulle være 100 % loyal mod ham, da han jo var min "mand". Konsekvensen af det var, at der så kom en række år hvor jeg slet ikke så eller talte med mine forældre. Jeg turde simpelthen ikke for konsekvensen var utålelig. Dagevis med tavshed og kulde fra manden. Raserianfald og opslidende skænderier. Han friede til mig, meget velplanlagt på en overrumplende måde og jeg sad i en situation hvor jeg ikke kunne afslå. Konsekvensen blev et bryllup UDEN mine forældre...( Og flere år hvor min datter ikke måtte se sine elskede bedsteforældre.)

Han ville ikke se dem, og de ville ikke med. Så jeg blev fulgt op af gulvet af en af mandens kammerater... I dag fatter jeg det ikke

Sådan er der så mange konsekvenser i gennen livet og de valg vi træffer. Jeg kunne blive ved i et indlæg så langt som en toiletrulle, om de valg og deraf følgende konsekvenser, jeg traf i forbindelse med denne meget dominerende og kontrollerende mand. Det ville blive en historie om konstante forandringer for at finde roen i mig selv, men alle de valg jeg traf for at slippe for at komme ud i et kæmpe drama, fik den konsekvens at jeg blev virkelig godt og grundig syg, måtte indlægges og resten har jeg skrevet om før. En årelang kamp for at komme tilbage med den styrke jeg altid havde savnet, og det endelige brud som blev et drama af dimensioner.


Konsekvensanalyse...


Det er et godt ord, men svært at efterleve syntes jeg. For de rationelt tænkende er det garanteret en helt naturlig ting, men altså ikke altid for mig.
Helt frem til nutiden har jeg nok ikke været god nok til at se konsekvensen af at følge mit hjerte. Havde jeg været det, er det muligt at jeg ville have kunnet forudse, at prisen for at leve med min elskede ville være et liv med evig frustration over skidt og møg i hjemmet, rod og ballade, trængsel, konflikter og savn efter ordnede forhold. Evig træthed og lysten til at opgive.
Så ville jeg muligvis have ventet med at flytte, og fortsat med at have styr på mit liv.


Det nytter ikke at se sig tilbage, men jeg tror jeg skal blive bedre til at kigge frem...

14 kommentarer:

  1. Tak fordi du deler!

    Nu synes jeg altså også, at konsekvenser er noget underligt noget. Man kan følge sit hjerte og sin mavefornemmelse og så alligevel ikke kunne forudse, hvad konsekvenserne egentlig betyder på lang sigt. Måske de umiddelbare resultater, men hvad det bringer med sig af andre konsekvenser i det store billede - tja, who knows!?

    Men jeg synes (og det har jeg altid gjort), at det er en god idé, at se fremad. I længden bliver det for anstrengende, at rende rundt og tørre alt det spildte mælk op. (Hvis du lissom forstår, hvad jeg mener.)

    SvarSlet
  2. Når jeg ser dig, Henriette, står du for mig som en stærk og klog kvinde. Når jeg så læser om alt det du har været igennem, bliver jeg helt rørt over hvordan du har formået at nå, der hvor du er i dag - Du er squ sej :D

    SvarSlet
  3. Jeg kan vist ikke sige noget bedre end hvad de to damer har skrevet. Så jeg tilslutter mig bare.

    God fredag, kære du ;-)

    SvarSlet
  4. Gulp... Du er sgu sej .
    :-)- knus

    SvarSlet
  5. Tak for din historie og fordi du deler det. jeg ville ønske at jeg kunne stoppe op og lytte lidt til fornuften en gang imellem, jeg lytter ikke altid til min krop og til hvad der ville være bedst for mig. Jeg mangler i den grad også konsekvensanalyse og handler næsten udelukkende efter følelser og indfald, der virker fornuftige lige i nuet. Det er godt at kunne også, men bare ikke altid. Jeg er typen der aldrig har efterlevet ønsket om konsekvent at leve på en bestemt sund måde, dyrke motion mm selvom jeg ved at både min psykiske og fysiske tilstand ville elske det. Så langt ser jeg bare ikke ; )
    Men jeg er glad for at se, at du klarer dig så godt trods alt og har overskuddet til at udvikle dig.

    SvarSlet
  6. Susling det kan du tro jeg gør :-)
    Håber at dit besøg var hyggeligt og at du nåede det du skulle..

    Kh Henriette

    SvarSlet
  7. Åhh Pernille, hvor er du sød at skrive sådan. Mange tusind tak.

    Jeg ønsker dig en rigtig god fredag aften og sender et knus rundt om hjørnet.

    :-)))

    SvarSlet
  8. Og også mange tusind tak til dig Jeanette Mariae.
    Det varmer og jeg ønsker jeg en dejlig weekend der på engen. Håber at det bliver rolige dage med fred og nydelse sammen med Anton :-))

    Knus knus

    SvarSlet
  9. Miri for hver gang I skriver sådan, så begynder jeg mere og mere at tro på, at jeg måske faktisk ER lidt stærkere end jeg selv tror.

    Tusind tak, knus og kærlig hilsen
    Henriette :-))

    SvarSlet
  10. Jamen Rikke, når jeg skriver sådan er det jo netop også fordi jeg håber at det hjælper andre med lidt åbenhed om de svære ting.

    Jeg selv er jo stadig også på den der med at så gerne ville være sund og motionere fordi konsekvenserne er til at tage at føle på, men gud hvor er det svært at ændre livsstil.

    Jeg sender kærlige hilsener og knus
    Henriette ;))

    SvarSlet
  11. Hej Henriette.
    Når jeg læser dette tænker jeg hold da op...Sikke noget...Og ved ikke helt hvad jeg skal skrive efter at have læst dit indlæg, men jeg har læst det og tænker sikken et liv du har haft:( Nu må det bare være om at tænke fremad, det kan da vel kun blive bedre??? Det skal det da, men det kræver altid en hel del arbejde og nogle dage er man bedre til det end andre.
    Rigtig god weekend til dig:)
    Knus fra Køge.....

    SvarSlet
  12. Kære Marianne. Tusind tak fordi du fik lyst til alligevel at skrive lidt. Når jeg skriver kommer det jo lige inde fra, og jeg ved godt at det kan få ord til at forstumme.

    Jeg er netop i den process der hedder at kigge fremad og jeg syntes faktisk at det generelt går godt med det, men indimellem så kommer der så lige et eller andet der tricker minderne.

    Så skriver jeg det ud her, og går videre. Derfor elsker jeg min blog. Den er en kæmpe aflastning :))

    Jeg ønsker også dig en rigtig god weekend og takker for dine ord.
    Knus :)

    SvarSlet
  13. Hold da op! Ja, jeg vil ikke sidde her og kloge mig...kun vil jeg tilslutte mig koret, for jeg synes s'gu du er SÅ sej. Det kræver SÅ utrolig meget at turde se konsekvenserne i øjnene og acceptere, at det var sådan man valgte, og at det betød...Især når udfaldet er tvivlsomt. Så jeg bøjer mig bare i støvet.
    For hulen da, Henriette!

    KH Gittemay

    SvarSlet
  14. Altså Gittemay, jeg bliver lidt rødmende af dine ord. Jeg prøver bare at lære af mine erfaringer. .-)

    Tusind tak for kommentarer og mange knus
    Henriette :)

    SvarSlet