20 oktober 2009

De næste dage..

... er jeg ikke hjemme.


Jeg har besluttet at tage lidt væk herfra. Et par dage uden andet end ingenting på plakaten. Jeg har bestemt ikke let ved at gøre alvor af det, har overvejet det i flere dage, men jeg mærker at det MÅ til for ellers eksploderer jeg. Min tærskel er helt væk, og jeg har minus tålmodighed. Det er synd for ungerne, men mest har jeg dårlig samvittighed over for Rasmus. Han er bestemt ikke begejstret for at hans mor ikke er her, når han kommer hjem.

Jeg har forklaret ham lidt om hvorfor, og jeg ved at det kan han sagtens klare, men det er interessant at han fortæller om, hvordan det føles som et andet sted, når jeg ikke er her..

Jeg pakker strik, lidt kluns og min bærbare. Så ser vi om jeg overhovedet kan slappe af, og ignorere den kæmpe bunke vasketøj der ligger her. Under alle omstændigheder kan jeg ikke blive væk så længe, for mine pelsede skal have mad. Det er jeg den eneste der sørger for.


En positiv melding er, at Theis har meddelt at han flytter til sin mormor og morfar en tid. Han har nu kun arbejde et par timer om torsdagen og derfor er planen, at den ugedag er en dag han opholder sig her, men de andre seks dage er han ikke hjemme. Det vil være godt for os alle, men jeg fornemmer at alle de ting der foregår her, handler om mig og min personlighed. Hvis ikke jeg var flyttet ind, ville John og hans to børn, stadig have en hverdag som de plejede. Theis ville ikke have haft lyst til at flytte og Mira ville have haft sin far for sig selv. Deres liv er blevet forringet fordi jeg er her. Det snurrer i mit hoved, og alle de indtryk der kommer ind, har jeg svært ved at bearbejde.



Hovedpinen er væk, men nu er der min mave der gør knuder og vender sig.
Jeg tror jeg har en krise


Sikke noget.

10 kommentarer:

  1. Du må ikke tænke forringelse. Du har bragt dem noget andet, givet dem nogle andre input, og muligvis været med til at tvinge dem til at se verden med andre øjne.
    Det er det vi gør - os mennesker, i sammenhænge med andre.

    Jeg har altid troet på at vi ikke kan forandre andre med vores vilje, men samspillet med andre forandrer os.

    Jeg tror du har godt af at komme lidt væk, passe på dig selv og få maven lidt i ro.

    Du skal huske dig selv, for ingen andre gør det, og selvom du gerne vil være der for dem alle, og redde hele verden, kan du ikke, før du er der for dig selv :)

    Pas godt på dig selv, og hav nogle dejlige dage :)

    Knus

    SvarSlet
  2. Kære Henriette
    Det er sku da også et stort ansvar. Du er jo ikke den eneste i jeres forhold og det er store børn vi taler om, derfor kan man ikke helt tage de samme hensyn, som hvis de var helt små, for livet skal også leves for John og dig. I har da også en berettigelse til kærlighed og lykke. Jeg kan godt se, at det er et dilemma og at det er nemt at føle skyld. Men tænk på alt det du gør, der har fået deres liv til at blive nemmere. Det er jo også rigtig skidt med dig lige nu og derfor vil alle de negative ting springe i øjnene. Men du med sikekrhed en stor forskel, for det vil man da gøre, når man slår kludene sammen og det kan aldrig blive en ny hel familie, men 2 familier der skal finde sammen. Ikke skide nemt altså. Det er godt du får lidt luft og helt ærligt, så skal de børn da bare se at komme i sving med at få familien til at fungerer, det er et fælles ansvar og det er skide sundt. Da jeg var 11-12 år havde jeg da haft arbejde i et stykke tid, for det er muligt i jylland. Nok lidt sværere herovre. Passede børn, gik med hunde, arbejdede 5 år hos en bager mv. og tjente mine egne penge. det kan jeg da godt se effekten af i dag. Det er jo ikke bare for pengenes skyld, men for moralen og ansvarets skyld. Du er langt fra urimelig...langt fra. Jeg kan faktisk tit have det som dig med at bilde mig selv ind, at Preben havde være bedre tjent uden mig og mine luner og megen sygdom, at jeg ikke er en god nok mor, fordi jeg er så skrøbelig og at jeg er blevet slap og doven med årene, fordi jeg hele tiden får tudet ørene fulde af, at jeg skal passe på mig selv og derfor prøver på at geare ned...min energi er ikke den samme. Men hvis jeg vil kærligheden og lykken, så er det med Preben og vores børn, så må han sku tage mig som jeg er. Det er hans valg og jeg er sikker på, at han ikke klager. det er alt sammen bare mit hoved der slår krøller. Jeg tænker på dig og håber at du får slappet af...
    Knus fra Rikke (mamalover)

    SvarSlet
  3. Kære Henriette,
    Gamle hunde kan altså godt lære nye tricks og dine papbørn (som du beskriver dem, er der ikke så meget bonus i dem ;))bor jo ikke hjemme de næste 10 år, så det må handle mere om dig og John.
    Jeg vil håbe at John indser, at der skal være plads til jer alle og derfor skal du ikke køre løbet hjemme, men han må sætte ind som far og få fortalt hans børn at man altså behandler dig ordenligt, for du er kommet for at blive.
    Det var noget i den retning der kværnede inde i mit hoved, men guuud hvor er det svært at få ned på skrift, så det lyder ordenligt.

    God "ferie" og håber du får noget godt ud af frirummet.

    Kærlige knus
    Kari

    SvarSlet
  4. Ja, sikke noget, Henriette, men du har fat i den rigtige ende. Et par dage i selskab kun med dig er vigtig.
    Familien skal nok klare sig (ellers må de jo lære det ;) )
    Stort knus og god bedring

    SvarSlet
  5. Ja sikke noget Henriette, opmuntring og knus sendes i din retning. Jeg ved at du kommer op til overfladen igen, men dykkene kan være uudholdelige.

    SvarSlet
  6. Super god idé, Henriette. Det bliver godt for dig at komme lidt væk. Måske det kan skabe lidt struktur på alle de tanker, der åbenlyst vælter frem.
    Din eksistens er ingen forringelse af familiens liv! Tværtimod. Du har givet så meget. Men selvfølgelig - hvis man er vant til at lege 'herskab og tjenestefolk' så er det jo træls, når der kommer en og 'ødelægger' legen. Men det er jo altså kun af det gode. Forandringer kan give modstand - og det må man i et vist omgang igennem. Men kun i et vist omfang. For det kan jo ikke være rigtig, at du skal fungere som lokomotiv for hele husstanden. Alle må ville det her - og yde det, der skal til.
    Ellers må der anderledes drastisk midler til - kort og godt. For at gå helt ned selv pga. det - ja, det er det s'gu ikke værd. Du fortjener noget bedre - meget bedre.
    God tur - og pas på dig selv :-)

    KH Gittemay

    SvarSlet
  7. Sender dig gode og kærlige hilsner til dig på din færd. Tænk hele tiden på, kære du - at en situation ikke varer evigt, at alting har sin tid og at det bedste ligger og venter på dig forude.

    Kærlig hilsen fra engens land ;-)

    SvarSlet
  8. Hav nu et par gode rolige dage oglad være med at tænke poå vasketøj og dyrefoder! Der må blandt så mange store "børn" kunne fremelskes en ansvarsfølelse. Forringelse?? Stop de tanker, der kommer kun gode ting fra dig, min pige!knus og pas på dig!

    SvarSlet
  9. Alle har sagt så mange rigtige ord, som jeg håber du tager til dig. Nyd dine dage - knus Miri

    SvarSlet
  10. Kære allesammen.

    Jeg takker jer i en fælles kommentar, for jeres søde og opbakkende ord. Som altid hjælper det mig at I skriver.

    Det gør mig glad at I gider og jeg bruger det til at holde fornuften, når det skrider for mig.

    Mange knus og kærlige hilsener
    Henriette :))

    SvarSlet