12 oktober 2009

Dejligt gensyn



Først sent søndag aften ( halv ni ) fik jeg min elskede hjem igen.

Jeg kunne slet ikke beherske mig, men fløj op af sofaen og bare krammede ham. Strikketøjet røg på gulvet, dyrene fløj ind i buret og Rasmus gik helt i stå med sin Play station, fordi jeg i sådan en fart fik kastet mig om halsen på den sagesløse mand.

Jeg ved ikke...


Det har været en weekend med masser af gode timer og glæder over Josefine, men indeni har jeg været alt for spekulativ. Vi er ikke ofte fra hinanden, men her ku jeg slet ikke holde det ud. Den sidste tid har været så dum, med en masse kræfter brugt på at håndtere de tre/fire børn i husstanden. Egentlig har vi hver eneste aften dejlige timer i afslappet samvær han og jeg. Vi sidder i stuen og hygger med hvert vores, og alligevel er vi inden for rækkevidde, men der bliver ikke talt så meget om det jeg går rundt med. Det får lov at vokse, og jeg har en hel skov af bekymringer og småfrustrationer i mig. Manden er som mænd er flest... ikke vild med de store krævende samtaler om problemer eller følelser, og det får mig til at holde igen. Jeg har brugt min dagbog til at skrive masser af ord ned, og det har hjulpet til at tage brodden af tingene, men alligevel ligger det jo og lurer... det besværlige der burde tages op.

Nu stod han så her, og jeg måtte bare erklære at jeg havde savnet ham så forfærdeligt. Senere da vi alene kunne læne os tilbage, fik jeg uddybet en lille smule. Fik fortalt at jeg havde fået den tanke, at vi kunne glide fra hinanden pga hverdagen med alle boksekampene. At jeg føler mig alene og sikker på at jeg ikke var savnet og holdt af. At jeg bare var blevet et møbel i hans liv.

Han tog mig bare og krammede og kyssede, med ordene at han slet ikke kunne undvære mig, at han også savner, men at hans dag jo er fyldt med masser af opgaver der tager hans tanker, så det er ikke noget han tænker så meget over.

Jeg har for meget tid har jeg...

Alt for meget tid til at få vendt og drejet mine tanker og gud hvor jeg hader det. Det er IKKE fedt at gå hjemme, når man vender det den vej rundt. Jo jo, jeg har frihed og mulighed for alt muligt, men da tanker jo er en af de store grunde til at jeg i det hele taget går her, så er det jo ligesom en ond cirkel.


Jeg fik min kæreste hjem og han har bare holdt om mig lige siden. Nu er han sendt på job, men han kommer hjem igen om ikke så længe. Jeg er heldig at have ham. Også selvom han ikke er af en mand af 1000 ord. :)

16 kommentarer:

  1. Du har ret i det med den magen tid, tror jeg...man bliver alt for ransagende og vender og drejer ALT - men du har fat i det!!knus

    SvarSlet
  2. Tak Lavendel. Og jeg øver mig i at tænke mindre... ik nemt ;)

    knus tilbage

    SvarSlet
  3. Det var godt du fik det sagt. Jeg har præcis samme problem de par gange jeg har gået hjemme. Alt den tid og alle de tanker og jeg har en million. Selvom han ikke snakker og måske kan virke som om, at han ikke gider det er det måske netop fordi han ikke har overskuddet til det og det er jo fair nok og på en måde godt, for så kan du så ro med din usikkerhed. Han savner også dig... jeg har med årene kunne skrue ned for tankestrømmen, men jeg tænker, skriver og taler hurtigt og nogle gange usammenhængende. Sådan er jeg bare... Noget af det kan man lære at styre og andet ikke. Det er dejligt at han er hjemme hos dig og jeg tror du har gjort dig selv en tjeneste ved at tale med ham. det kommer man sku længst med.
    Knus

    SvarSlet
  4. Godt du fik fortalt ham det :-)

    SvarSlet
  5. Jeg siger som Miri, godt du fik ham det fortalt.
    Knus ;-)

    SvarSlet
  6. Tusind tak Rikke, for ordene. De hjælper og jeg er glad for at få lidt input :-)

    Rigtig dejlig dag til dig og knus
    Henriette

    SvarSlet
  7. Ja det tror jeg også Miri. ;)

    Knus

    SvarSlet
  8. Tusind tak Jeanette Mariae. Det hjalp ihvertfald mig :))

    Knus og dejlig dag på engen

    SvarSlet
  9. Jeg tror også, at den megen tid alene hjemme gør, at man tænker ekstra meget - det ville enhver gøre. Men jeg synes, du er meget god til sætte ord på.
    Varme klem og ha' en dejlig dag :)

    SvarSlet
  10. Kære madame. Tusind tak jeg prøver i hvertfald.

    Mange klem tilbage og i lige måde :)))

    SvarSlet
  11. Jeg kan kun sige en ting - jeg forstår :-)

    Hvor er det levende beskrevet, og hvor må du være rar at holde om :-) Hils den heldige mand :-)

    SvarSlet
  12. De perioder jeg har gået hjemme har jeg også haft alt for mange tanker og et stort behov for at snakke. Godt i har fået snakket.

    SvarSlet
  13. Kære Oline, tusind tak. Jeg håber at han tænker sådan :))

    Mange knus og god aften til dig:)

    SvarSlet
  14. Kære Donald. Gør du??? Jeg rødmer lidt, det gør jeg altså ;)

    Tusind tak for de søde ord og rigtig god aften til dig
    Knus

    SvarSlet
  15. Kære Anette. Det lettede mig og rart at vide at der er andre der kender til problemet med tankene og tiden :)

    Mange tak og knus Henriette

    SvarSlet