... ja så kan alt ske. Og det gør det så!
Vi tog afsted i god tid syntes jeg. Ved fire - halvfemtiden tullede lillebilen afsted med retning af Roskilde og siden Asnæs. Vores tradition om at runde en Mac D. begyndte turen, og allerede der måtte Josefine tage sig til hovedet over mig. Først havde jeg for meget fart på, og drønede lige forbi den der ting man skal bestille sin mad ind i... Vi kunne høre en dame hvis stemme blev svagere, og med et kig på hinanden kom vi til at skrupgrine, for den har jeg lavet før. Bakke tilbage og bestille, frem til lugen for at betale og der er det så at jeg flink som jeg er, endnu engang besvarer et spørgsmål om hvorvidt der ønskes ketchup ell pommes frites sovs. Pigen i lugen gloede tomt på mig, Josefine griner igen og jeg fatter intet, før det går op for mig at det jo er næste bil i rækken der er ved at bestille. Jeg mener... det er da ikke nemt at sidde der og kigge en i øjenene der taler, men ikke til mig og huske kode og betale og køre og og og...
På vej til Roskilde taler jeg med hende om fidusen i at forberede sig på noget, især hvis det er noget der aldrig er oplevet/prøvet før. Taler om at det giver en ro og et overskud at vide sig sikker på at der er styr og kontrol med tingene. Jeg ved ikke om det sætter sig, om det gør indtryk, men det virkede til at hun godt kunne forholde sig til det jeg talte om. Måske det en dag bliver noget hun gør af sig selv.
Roskilde rundes og jeg får lige plukket den sædvanlige kæmpe bunke græs til mine dyr. Bilen pakkes og GPS'en bliver indstillet til destination laaangt væk og ude på landet. Faktisk så langt væk at vi flere gange bliver bedt om at runde en mark i stedet for at blive på motorvejen! Hmm godt at mor her kan bruge hovedet selv.... nå.
Nu er det bare sådan at det ER grænser for hvor meget hun kan bruge hovedet, så det gav tre runder i en rundkørsel...
Se det for jer:
Vi kommer kørene af motorvejen, den bliver til en mindre vej som ender i en rundkørsel. Vejen vi kører ad, fortsætter bare ikke rundt, men sån nærmest til højre og derud af. Mor bliver forvirret, laver en Bond-manøvre til højre og holder ind for lige at ringe og få lidt mere info om ruten. Jo jo den er god nok vi skal bare videre mod Nykøbing Sj.
Vender bilen og er tilbage ved vejen vi kom ad. På skiltet peger en pil mod højre og en tekst der lyder: Sjællands Odde og Nykøbing. Jeg drejer så til VENSTRE og kommer så pludselig til den før så usynlige roundabout, kører ind og forbi skiltet der peger tilbage mod Roskilde, videre og vupti er vi igen på vejen vi lige kom fra!
Vi holder ind igen samme sted som før, ringer op IGEN, og får bekræftet at jo jo Nykøbing Sj, er det samme som Nykøbing OG Sjællands Odde! Hvad ved en Københavner om agurkesalat, så jeg starter dytten een gang mere og halløjssa da... Vi er nu for tredje gang på vej i retning mod den nu så hjemmevandte rundkørsel.
På det tidspunkt var Josefine nået til jegtisseribuksernegrænsen, og jeg selv ku også godt se komikken. Pyhh det holdt hårdt, men efter endnu lidt kørsel og hvor-er-vi-nu, ku vi endelig ringe på dørklokken ved syv-tiden. Derudover bød turen på voldsomme vindstød der får sådan en lille letvægter til at vibrere, en lavtstående sol som fik mig til at køre nærmest i blinde og senere en måne så klar at jeg ku se den smile til mig, hele den lange vej hjem igen.
Gården Josefine skal bo på i denne uge
Vel ankommet skal der straks lige ringes lidt..
Månen der fulgte mig hjem ..
I tusmørket der på bakken stod en mølle og tronede så flot..
Og den udsigt må være fantastisk i højt daglys, uanset vejrets luner..
Det er svært at se, men jeg stod faktisk langt oppe oppe på en bakketop.
Godt 200 km, fik jeg tilbagelagt i dag og på fredag gentager jeg successen. :-)
Godmorgen!
SvarSletDer er ikke det man ikke gør for sine unger ;^)
Og rundkørsler er vel også til at køre rundt i, uanset hvordan man gør det.
Rigtig god mandag.
KH Kari
Det er da det de er.. Hihi
SvarSletI lige måde til dig Kari
Knus Henriette :))
Griner :-). Ser det bare så tydeligt for mig....men som jeg plejer at sige: du fik da en tur ud af det :-)))). Hvor er der dog smukt på Asnæs iøvrigt...
SvarSletKH Gittemay
Ha, ha en ud-tur I havde :O
SvarSletEr det ikke bare vidunderligt at køre i fuldmåne? Jeg har prøvet det et par gange hele vejen hjem fra Mors.
God dag, Henriette :-)
Hi hi, har arbejdet på McD i 3½ år og du er vist ikke den eneste ; ) Preben og jeg havde den vildeste griner engang ved storebæltsbroen, hvor en dame foran skulle bruge dankortautomaten og hun kørte hen til den, men holdt så 1½ meter væk, så armene kunne ikke rigtig nå, så måtte hun ud af bilen, hvilket jo ikke helt er meningen. bagved sad vi og spruttede. men det er da altid rart, at man kan få andre til at grine ; ) Dejligt at du snakkede med hende om fordelene ved forberedelse, man skal nogle gange tage den, når der ikke er konflikt med fred, så siver det nok bedre ind ; )
SvarSletKnus fra Søborg
hihi - godt du kom hel hjem!
SvarSletSikke en tur - godt du kom hjem i god behold :O)
SvarSletVarme klem og ha' en dejlig mandag!
Josefine hører dig, og hun lagrer også dine informationer og fordelen ved forberedelse. Og når hun så er klar, så kommer det i brug :-)
SvarSletDe er nu dejlige de unge mennesker, ikke altid lige til at gennemskue. Og det gør dem jo spændende.
Sikke en køretur du fik begivet dig ud på :-)
Rigtig dejlig aften.
Ja Gittemay, der er faktisk helt utroligt smukt. Jeg var helt betaget og ærgrede mig over at jeg det ikke var lyst længere.:)
SvarSletKh og godaften
Hej Lone. Månen var en god og smuk følgesvend og jeg nød faktisk turen hjem, selvom jeg ikke er så vild med at køre i mørke. Syntes jeg har svært ved at orientere mig.
SvarSletGodaften og kærlig hilsen
Henriette ;))
Tak Rikke, vi morede os ihvertfald og det var nu dejligt. :)
SvarSletRigtig god aften og kh
Henriette :))
ja det tænkte jeg også Lavendel hihi
SvarSletKnus ;))
Tak Madame og knus til dig.
SvarSletHåber at du har det godt igen.:))
Hej Fru E. Ja det kan du ha ret i, det er aldrig til at forudsige hvordan det går når hun er her. :)
SvarSletDet var en dejlig tur og det skriver jeg på min positivliste
Knus Henriette :))