Afsted til praktik med Josefine

I dag skal jeg køre Josefine afsted til Asnæs..



Hun skal jo i praktik i hele næste uge i Odsherreds Zoo og i den forbindelse er hun blevet indkvarteret i nærheden. Hendes lærer bor i Asnæs og har plads til at hun kan bo på et værelse i den periode.

Jeg kan ikke sige mig fri fra en vis bekymring i den forbindelse. Ikke fordi jeg tror der vil komme problemer i arbejdstiden, næh det er fritiden jeg har mine bange anelser omkring.


Det ville være synd at sige, at hun griber tingene an som jeg selv ville ha gjort, og belært af ekstrem bitter erfaring, så ryger bolden og problemerne durk tilbage til mig. Jeg bliver den der må finde panikløsninger og smide hvad jeg har i hænderne for at redde trådene ud.

Desværre har hun fra tiden da hun var optaget af ungdomshuset, tilegnet sig den livsstil der handler om ikke at ville se frem i tiden, hun lever i nuet og tager tingene som de kommer. En rigtig dårlig ide når man som hun er indrettet, går fuldstændig i panik og i spåner, når der så opstår uventede situationer og praktiske logistiske problemer. Hun er meget afhængig af at alt går som hun forestiller sig i sit hoved, men netop når man ikke gider planlægge, udersøge og være parat, er det virkelig kikset for intet går af sig selv.

I denne uge skal hun jo så altså i praktik i en zoo. Hun skal bo i et værelse på en gård der er indrettet til at fremmede kan leje sig ind i kortere perioder og det er jo fint. Jeg selv ville så have fået styr på forskellige spørgsmål i god tid. Feks:


Hvad med måltider? er det meningen at jeg selv skal sørge for at få noget at spise, eller kan jeg spise med hos lærerinden i de fem dage?

Koster det mig noget, eller er det underforstået at jeg bor der gratis?

Hvordan med fritiden? er det nødvendigt at jeg finder på noget at lave selv, eller er der feks tv på værelset? er der netadgang? Kan jeg have den bærbare med?

Hvad får jeg brug for af tøj??

Er der nogle af mine klassekammerater der bor i nærheden, så vi kan ses efter arbejde?

Osv osv osv ...


Sådan griber hun det så ikke an, og fredag ( sidste skoledag inden zoo), fik jeg en hysterisk opringning fra hende, for der var hun pludselig begyndt at tænke over den næste uges forløb. På en eller anden måde bliver jeg inddraget i en diskussion om hvorvidt hun nu skal sidde og rådne op et fremmed sted ude på landet, uden internet og hvad med tøj og mad???


Jeg er hendes mor, og vil gerne hjælpe, men efter tre år med total passivitet omkring eget liv, to måneders koncentreret indsats for at få hende ind på skolen og skolehjemmet, uden at hun selv har løftet en finger, gider jeg faktisk ikke ha med næste uges problemer at gøre. Det er muligt at hun kommer til at sidde mutters alene i en hel uge efter arbejde, og det er muligt at hendes jakke ikke er egnet til at bruge i zoo, og det er muligt at hun kommer til at sulte fordi hun ikke ved hvad hun skal gøre omkring mad, MEN det skulle hun knagme ha beskæftiget sig med i de tre uger der er gået siden hun fik pladsen. Hun har mere end een gang fået at vide, at det var på tide hun smuttede i T. Hansen efter en varm arbejdsjakke og et par ekstra bukser. Nu har hun ikke de ting og derfor må hendes alm jakke bruges og dermed spoleres.

Jeg får hoved og mavepine af hele tiden at skulle rede trådene ud for hende, og mener at hun nu er så gammel, at hun burde kunne klare sådanne ting selv, jeg bliver desperat fordi vi endnu ikke har fået en indkaldelse til en egentlig behandling af hende fra Hejmdal og TRÆT fordi det ser ud til at det ingen ende får med børn der hele tiden skal bæres igennem livet.


Jeg VED at jeg når jeg skal køre hende til Roskilde efter hendes baggage og derefter videre til den anden side af fjorden, vil blive modtaget med raseri og skæld ud, fordi hun selv mener at det tidspunkt jeg vil ha turen overstået på, ikke passer hende.... Jeg VED også at hun vil få et flip på tværs når jeg beder hende om at rydde op efter sig inden hun forlader mit soveværelse. VED at det vil flyde med opvask efter to dages måltider hun ikke har villet indtage andre steder end foran computeren. Jeg VED at det bare er et spørgsmål om at skære igennem og konsekvent være stærk og ikke indgå i diskussioner om de regler vi har her, men med fire af hendes slags så er jeg faktisk ikke så stærk mere...