15 december 2009

I dag er dagen hvor reaktionen er kommet for os alle.

Lige nu kan jeg næsten ikke engang huske hvad der er hændt de seneste dage sådan helt nøjagtigt, men både jeg og mine to børn er helt og aldeles udmattede. John er kvast, Theis er det sikkert også på sin måde, men Mira virker til at være den eneste som har sin energi endnu. Hun har som os andre været vidne til det helt store meltdown, men det må være hendes Asperger og det at mange detaljer går forbi uden at hun har tanke for den dybere mening, der gør at hun på denne måde ikke er så ødelagt. Hendes verden er enkel på sin vis, og det er en lykke uden lige. I dag har hun iført min vinterfrakke og min varme strikkede vinterhue med top på, glad cyklet i skole. Et kæmpe kram til mig, og på en cykel der slingrede fordi hun har vinket hele vejen hen til hjørnet, og hun var afsted ud i verden.


I aftes samledes vi for at få sagt de ting der bare skulle siges. Ikke mere tænketid, det tærer alt for meget og der var egentlig ikke noget at være i tvivl om. Vi skal selvfølgelig blive sammen.


Den beslutning burde et eller andet sted have været så ligetil, men af flere grunde har det kostet kæresten min virkelig mange kvaler. IKKE fordi han egentlig i sit hjerte er i tvivl om at vi hører sammen, men fordi han har været udsat for et ekstremt pres. Jeg selv har jo fået støtte alle vegne fra. Her i blogland har det strålet mig i møde fra alle egne af landet, og bare det at jeg får vendt og drejet tingene, og derefter får moralsk opbakning uanset hvordan det ender, gør at jeg føler mig styrket i mine egne valg. Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget det har betydet for mig, at mennesker jeg slet ikke kender personligt har været der med ord og opmuntring.

Kæresten derimod.... ja han fortalte i går at han rent faktisk ikke har haft een eneste der har støttet ham. Han er stort set hele vejen igennem blevet opfordret til at skille sig af med mig. At du gider... har det lydt. Alle har været optaget af børnenes tarv, men ingen har haft tanke for, at vi her har at gøre med een ud af fem der ikke vil vores familie. EEn eneste UNG person, selv nærmest flytteklar, har været optaget af at vi skulle skilles. Det undrer mig at ingen har talt med John om det urimelige i, at han skal opløse sit liv, fordi en noget nær voksen knægt vil have sit gamle liv tilbage. Et liv der ikke kan realiseres nogensinde igen. Hvis jeg forsvandt ville der jo en dag dukke en anden kvinde op, og hele balladen vil starte forfra. Det hele handler om, at John allerhelst skulle leve alene med de to børn og sådan skulle det forblive.

Jeg forstår faktisk udemærket at presset til sidst blev for meget, og han gik kold i det hele. Med til historien hører også at denne lejede lejlighed ikke står i Johns navn. Da børnenes mor døde, blev den overdraget og skrevet i Theis navn. Det vil i praksis sige, at det er ham og ikke os der reelt har ret til boligen. Godtnok er det jo John og siden også jeg der har betalt husleje, men det har helt klart været en umulig tanke, at vi skulle forlange at knægten fandt sig et andet logi set i det lys. Moralsk har kæresten bare ikke kunnet forlige sig med tanken, og han har slet ikke kunnet se andre muligheder, end til sidst at bede mig om at flytte.


I denne weekend er alt blevet vendt og drejet og resultatet er klart. At han har manglet støtte fra sine egne såkaldte venner, har betydet at han virkelig har skulle finde styrken i sig selv alene, for at tage den beslutning han bedst kunne leve med. Det handler også om at han ikke vil svigte Theis som den voksne i hans liv.

Han og jeg har talt og talt og han har vist nu opdaget at JEG ikke er en der svigter og går, når det bliver svært. Sådan er kærligheden jo. Derfor kæmper vi sammen. Vi har slået fast over for den mutte teenager, at hvis ikke han kan acceptere at vi elsker hinanden og at også de yngre børn vil det her, ja så flytter VI. Så kan han beholde lejligheden og den for ham dyre husleje. Kommunen vil så stå med en fempersoners familie på gaden, i stedet for at skulle hjælpe med at finde en bolig til een. En hele vejen rundt vanvittig løsning. Vi bliver her, og han har nu erkendt at det må blive ham der skal hjælpes videre. Vi vil gøre hvad vi kan for at få det til at glide, tale med høj og lav om vigtigheden af at han får sit eget.


Vi er alle drænede helt ind til benet. Rasmus har været så påvirket at han i dag ikke engang orkede at tage tøj på, så han ligger her ved siden af mig og sover. Josefine har været igang med et projekt på skolen der bare SKULLE afleveres idag, men jeg ku se hvordan hun næsten ikke ku klare at skulle afsted. Hun har nemlig været her helt til i dag og skal nu den lange vej med tog til Roskilde. Når opgaven er afleveret kan hun tale med sin vejleder om de sidste dage inden juleferien.

John ligner en zombie, og jeg selv en hængt kat, men nu kan vi omsider se fremad og så koncentrere os om at få os alle på fode igen. Julegaver og maden til juleaften har vi slet ikke styr på, men det må vi indhente i weekenden. Theis ved nu at han SKAL opføre sig ordentligt for ellers må han opholde sig på sit værelse til han kan flytte. Vi VIL ikke have mere ballade fra den front. Vi har to unger på næsten 15, der begge trænger til ro og tryghed i deres hverdag. De skal ikke længere være ofre for balladen, og dermed mangle smil og varme fra de voksne.


Mira og jeg lå sammen på sofaen i går eftermiddags og så Harry Potter, med hver sin plaid og varm the.



Det er sådan det skal være..






Til sidst en kæmpe tak til alle jer der har lagt kommetarer og støttet mig. Jeg er ked af at jeg ikke har kommeteret tilbage, jeg har bare ikke orket det. Jeg har heller ikke fået læst blogs de sidste dage, men jeg håber at kunne koncentrere mig lidt mere om det igen. Og så er der mit strik... Jeg har ikke strikket en maske siden sidste tirsdag! Helt helt vildt og næsten utænkeligt, men igen.. jeg har ikke haft hverken lyst eller koncentration til det. Hvor underligt er lige det??


Julen er lige om hjørnet, men jeg ser mest frem til et nyt friskt år hvor vi kan se lyset komme tilbage.

29 kommentarer:

  1. Kære Henriette... Jeg kender dig ikke, men har læst din historie i den sidste uges tid. Jeg har tænkt meget på dig og din familie - alt det I er igennem. Jeg er glad på jeres vegne, at kærligheden sejrer, og at I vælger at tage kampen op. Det lyder, som en god løsning I har fundet. Men der er stadig løsninger som skal findes. Jeg sender dig og dine de varmeste tanker med håbet om, at i finder vejen frem igen - stille og roligt.

    SvarSlet
  2. Mange varme tanker herfra også.
    Lyder dejligt at I nu står sammen omkring det hele.
    Mange knus herfra.

    SvarSlet
  3. Der blev jeg lige grund-glad på jeres vegne.
    Dejligt at læse!
    Juleklem fra Frau Putz

    SvarSlet
  4. Hvor var det dejligt at læse, at kærligheden vinder.

    Mange julehilsener fra
    Esther

    SvarSlet
  5. Uhh, det er en stor lettelse at læse at fornuften og varmen vinder...igen så varmer det mit julehjerte og de tårer jeg har grædt for dig har ikke været forgæves. jeg er bare så glad for, at alt nok skal løse sig og jeg er virkelig ked af, at John ikke har fået opbakning og hjælp. Du må sige til ham, at jeg sagtens kan forstå hans dilemma og at det sku bare har været en kattepine for ham. Jeg håber, at han får følelsen af at han gør det rigtige indeni i sig selv, for det er nu det vigtigste. I fortjener en god Jul og hvor hyggeligt er det ik lige med Mira og dit morgenvinkeritual. Kan lige se hende for mig. det rører mig meget : ) Knus til dig, søde Henriette

    SvarSlet
  6. Søde Henriette, hvor er det godt, at I har fundet ind til, hvad I vil og at I vil hinanden.

    I sidste ende tror jeg faktisk også, at ungersvenden er tryg ved, at I ikke er til at rokke , at I står sammen som en hel familie. Selvom han protesterer, vil han på sigt takke jer for det... tror jeg.

    For børn har brug for autentiske voksne og det er I!

    Jeg selv er lidt underdrejet lige nu, men tager én dag ad gangen ( der er jo også kun én at tage af ad gangen, så det...)

    Stort varmt knus fra det mørke Jylland ;o)

    Kærligst, Mette

    SvarSlet
  7. Hej Henriette.
    Hvor er det dejligt at høre at der er fundet en løsning og kærligheden sejrede. Godt at vide, at julen kan begynde hos jer. Jeg har tænkt mange gange på dig de sidste par dage og kunne ikke klare, hvis I skulle gå julen i møde med kaos. - Og find endelig dit striktøj frem igen, det bringer også ro i sjælen.
    Mange søde tanker til dig og din familie.
    Sonnie

    SvarSlet
  8. Hvor er det godt , at I har taget en beslutning og at I står sammen om den :-)

    SvarSlet
  9. For enden af tunnelen er der altid lys. Vejen dertil kan være lang, men kærligheden sejrede og i er på vej.

    SvarSlet
  10. HÅber 2010 bliver et godt og lyst år for jer og at der snart kan findes en bolig til Theis. Håber I fik noget ud af at kontakte kommunen i dag. Mange knus.

    SvarSlet
  11. Tænker på dig :-)

    KH Gittemay

    SvarSlet
  12. Super læsning, Henriette. Og husk så også lige at klappe dig selv på skuldren over, at du formåede at stå fast og kæmpe trods alt det kaos, der omgav dig. Du så igennem det, og nu kan I heldigvis komme videre sammen :o)

    SvarSlet
  13. Kære Henriette.
    I fredags dumpede jeg ved et tilfælde ind på din side, og blev meget berørt af din smertelige historie. Har kigget forbi hver dag siden, og har med tilbageholdt åndedrag fulgt med i dig og din families seje kamp for at holde sammen og holde skruen i vandet.
    Jeg ønsker dig og dine alt godt, og håber at I må få en dejlig jul.
    Mange tanker fra Henriette(en anden af slagsen;-)

    SvarSlet
  14. Kære Henriette

    Så kom jeg - endelig - ind og læse på din blog igen . . .

    Sikke en omgang I har været igennem - jeg er rigtig glad for at høre, at I bliver sammen.

    Mange tanker og knus - og ønsket om en god jul og et lykkebringende nytår - fra Trine E.Olsen ( fra Facebook )

    SvarSlet
  15. Kære Unikarina.
    Allerførst tusind tak fordi du har kigget med og også skriver en hilsen. Den glæder mig meget, bare kedeligt at det skulle være den slags triste nyheder jeg har fortalt ;/

    Når det er sagt, så er jeg bare træt nu selvfølgelig og vi må tage en dag ad gangen. Jeg har håbet endnu.

    Mange kærlige hilsener og rigtig god aften
    Henriette

    SvarSlet
  16. Kære Di-sign. Tusind tak for dine kommentarer siden det er gået så galt, som det gik. At få opmuntrende og støttende ord betyder mere end jeg kan beskrive her.

    Mange knus og rigtig god aften
    Henriette :)

    SvarSlet
  17. Mange mange tak Frau P. Jeg er selv glad, men skal nok også lige hele lidt igen.

    Jeg krammer og sender kærlige hilsener tilbage:)

    SvarSlet
  18. Kære Ester. Først og fremmest en stor tak for dine kommentarer hos mig. Dernæst et velkommen her på min blog, som egentlig helst skulle indeholde gode og dejlig ting, men jeg har valgt at bruge den til at fortælle om livet som det er, i denne tid.. et møgliv ;)

    Jeg sender mange knus og hilsener til dig og håber du får en rigtig god aften.
    Henriette :)

    SvarSlet
  19. Kære Kære Rikke. Ja nu har vi vist alle brug for både varme, ro og omsorg,men jeg er realist og derfor har jeg også brug for en tid til at få det hele på plads i mit hjerte. Det ER store følelser der har været ude i spil, og ingen kan sige om det her kommer til at ende godt. Vi tror på det, og så kan vi ikke gøre mere.

    Jeg sender masser af knus og kram til dig og din egen familie, håber I har det godt og er juleglade :)))

    Henriette

    SvarSlet
  20. Kære Mette. Der har du nok fat i noget, for jeg håber det kan lære ham noget om at være voksen, og hvad sammenhold betyder.

    Jeg håber sådan at du passer på dig selv, og at dine dage er gode og rolige. Du selv har jo også brug for lidt fred i dit sind nu.


    Jeg sender mange knus og kærlige hilsener til dig og de pelsede... ;)

    SvarSlet
  21. Kære Sonnie. Tusind tak for din hilsen, jeg håber søreme også at lysten og roen kommer tilbage i mig, så jeg kan få strikket igen. En hel uge er jo nærmest bekymrende ;)

    Mange knus og rigtig god aften til dig :)

    SvarSlet
  22. Kære Miri. Ja det syntes jeg jo også. Men noj hvor er jeg altså træt..


    Knus og tak kære :)

    SvarSlet
  23. Kære Fru westerskov. Hvor er jeg glad for din hilsen og jeg takker. :)

    Mange knus og rigtig god aften
    Henriette

    SvarSlet
  24. Kære Anette. Jeg håber knagme også, det gør jeg altså. Måske det hjælper når du håber med ;)

    Mange mange knus og tak søde Anette.
    Henriette

    SvarSlet
  25. Kære Gittemay. Jeg bliver så glad for dine tanker, men du skal vide at jeg godt er klar over der muligvis kommer mere hed ad vejen som koster kræfter. Lige nu kan jeg bare ikke gøre andet end at håbe og glæde mig over at vi har taget en fælles beslutning og at kæresten har følt sig presset til at handle som han gjorde.

    Mange knus og kærlige hilsener Henriette :)

    Håber at alt er ok med jeres nedpakning og var det ikke d. 15 der skulle ske eller andet hjemme hos jer?? Min hukommelse er sgu lidt rusten lige nu

    SvarSlet
  26. Kære Nina. Det skal jeg nok :))

    Mange tak og mange knus for dine hilsener den sidste tid.

    Jeg ønsker dig en smadder dejlig aften og sender varme knus
    Henriette :)

    SvarSlet
  27. Kære Henriette. Først mange tak for besøget og velkommen på min blog. Lidt kedelige omstændigheder måske, men jeg er glad for at du har skrevet. :)

    Jeg har prøvet at se på din egen blog, men det kan jeg vist ikke komme til.

    Jeg sender kærlige hilsener og knus til dig
    Rigtig god aften også
    Henriette :)

    SvarSlet
  28. Hej Kære Trine. Ja det er godtnok længe siden, men jeg ser dig jo lidt en gang i mellem på FB :)

    Tusind tak for din hilsen og ja... nu er jeg sgu træt er jeg.

    Mange knus og kærlige hilsener
    Henriete

    SvarSlet
  29. Hej Henriette ... hvor er det dejligt at i har fundet hinanden og en fornuftig løsning på jeres problemer , det glæder mig og jeg ønsker for jer en dejlig og fredelig jul , hvor i kan tage jer af hinanden og hygge jer sammen .... skønt :-) knus

    SvarSlet