03 december 2009

Vel hjemme.. men til hvad??

Endnu en dejlig og nærværende aften i strikkeklubben er gået, og jeg er nu hjemme igen.


Jeg har ikke villet skrive om det før nu, men det er en aften jeg har bævet for i flere dage. Jeg har bare villet afsted, og bare så gerne villet overvinde mig selv, så for mig er det stort at jeg gjorde det. For angsten har sit faste greb i mig når jeg skal køre i mørke. Og endnu værre er det når jeg skal ud og køre i ustadigt vejr, på mørke veje jeg ikke kender og hvor man ikke kan se et ærligt skilt der viser hvor man er. Endnu værre når man har en GPS med sig, jo jo den er en uundværlig hjælp, men den betyder også at jeg skal tage mit stive blik fra kørebanen og de modkørene biler og det er næste mere end jeg kan overskue. Min helt irrationelle dødsangst viser sig i højeste potens på sådan en tur, og med andre ord er det en grænseoverskridende oplevelse hver gang.


Turen mod Bettina var ikke en fest og jeg holdt vejret næsten hele vejen, MEN turen hjem var som smurt i olie. Dels fordi jeg kunne køre af Frederikssundsvejen og den kender jeg trods alt, hjemad er det bare ligeud hele vejen og så bor jeg nærmest lige for enden.. sån ca. Derfor ingen GPS til at tage min opmærksomhed, ingen grund til at spejde efter vejskilte og så var vejret også tørt. Og så har jeg slet ikke nævnt den lille detalje at jeg hver gang jeg skal starte bilen lige skal give den lidt hjælp i form af en gang strøm fra laderen... den tur tog jeg to gange på vejen ud, fordi jeg lige måtte ringe til kæresten og ha hjælp til gps'en. Kom ikke her og bli væk NÅ.

Jeg VIL ikke lade mig kontrollere så jeg ikke kan komme omkring, men er alligevel lettet over at vi nu har aftalt, at så længe det er så mørkt mødes vi hos Pernille og når det så bliver lyst igen, ja så triller jeg glad og gerne til Bettina. Turen i sig selv tager jo ingen tid, det er ikke der skoen trykker.



Den med grænser er jo et ongoing tema her hos mig. Det er sundt at udfordre sine egne grænser, at rykke lidt ved dem, men pokker ta mig om jeg kan leve med at andre overskrider de grænser jeg har. Typisk er det jo ikke noget jeg er blevet spurgt om inden det sker.


Som skrevet står er jeg vel hjemme igen, men til hvad??


Den sure teenager er nemlig igen igen retur. Ikke uventet da det jo har vist sig at vi ikke kan regne en sk.. med de udmeldinger der kommer, men alligevel uventet da det ikke har været aftalt at han skulle komme. Og derfor er det først på vejen hjem jeg erfarer at han så også liiige bliver til søndag! Jeg kan ikke lige overskue det. Syntes lige at han er taget afsted, og nu er der så igen tre lange dage, hvor jeg skal være på sidelinen i cirkus teenager på tværs.


Den må jeg lige vende lidt, og det er muligt at jeg vil prøve at finde et sted jeg kan være indtil søndag. Jeg indrømmer at jeg bare ikke kan holde til at skulle have disse opdage og neddage i en lind strøm. Bedst som jeg er ved at have overskud til at ville lidt hygge i mit hjem, så kan jeg igen ikke andet, end trække mig helt ind i min skal for simpelthen at overleve. Jeg når aldrig at slappe helt af, at få trukket vejret helt ned i maven før jeg igen skal igennem dage med stress og pres og tilbageholdt åndedræt.


Heldigt at jeg i dag fik nået at jule lidt, og pyntet det der skal. Jeg kommer ikke videre før engang i næste uge..

12 kommentarer:

  1. Ville ønske , I fik en god løsning på den konflikt. Den er ikke god for nogen. Jeg kan intet gør- bare sende dig en kærlig tanke og et knus.

    SvarSlet
  2. Kære Miri, det kan jo kun jeg selv.. :)
    Men dine tanker varmer meget og jeg takker for dem.

    Mange knus på denne fredag

    SvarSlet
  3. Det er svært at læse. Det går så meget op og ned, især ned at jeg lever med i det og føler de samme - ja, nok ikke helt - tanker og nederlag som du. Det er næsten ikke til at bære. Jeg ville komme derfra meget hurtigt, for jeg kan mærke hvordan det påvirker mig bare at læse om det!
    Men det vil du jo ikke, og så kan jeg kun håbe det bedste - håbe, du endnu engang pansrer dig selv og holder ud. Men den går altså ikke i længden.....kram og gode tanker herfra

    SvarSlet
  4. Kære Henriette, jeg synes du er SÅ sej at køre den mørketur. Den skal du huske på, når der bliver en næste gang du skal ud i mørket, med eller med uden chauffør.

    Sur-teenager burde ikke få dig af hus og hjem, men jeg kan sørme godt forstå at du har lyst til at finde et weekendophold et dejligt sted.

    Du er velkommen! ;o) Ved godt, at det måske er lidt langt væk, he he.

    Jeg håber, at Sur-teenager vil holde sig på værelset, så du kan nyde dit lille babymarsvin, som du får i morgen?!

    KNUS og tanker fra
    Mette

    SvarSlet
  5. Kære Lavendel. Vil og vil... det er nok mere et spørgsmål og at det skal synke ind, at det ku være den eneste vej at gå.. Det er en meget sorgfyldt beslutning at tage konsekvensen af denne umulige situation. Men eet er sikkert, det kan nemlig ikke holde i længden, JEG kan ikke holde til det i længden.

    Jeg takker og ønsker dig en rigtig dejlig fredag kære
    mange knus
    Henriette

    SvarSlet
  6. Kære Mette. Nej det burde han jo ikke, men der er meget der burde.. være anderledes. Ja ok.. Viborg er nok liiige lidt langt væk hihi, men jeg kommer en dag, det gør jeg altså ;)

    Jeg håber at det kan lade sig gøre at få det lille nye marsvin i dag hvis Gitte har tid, ellers bliver det først i næste uge. Heldigvis har Cupcake det jo fint igen, for lakridsen er tilbage hans bur. For tiden er det de to andre børster der har lidt kontroverser.

    De er nogen værre nogen altså :)

    Rigtig god fredag Mette og mange kærlige hilsener
    Henriette :)

    SvarSlet
  7. Jamen , så Fyns Land - kom over og slap af et par dag - og tag Miri med! hihi

    SvarSlet
  8. Det er da næsten for stor en fristelse lavendel
    Sikke et tilbud ;))

    SvarSlet
  9. Forstår bare slet ikke din kæreste, og synes slet ikke at du skal have det sådan i eget hjem. Teenageren må tilpasse sig eller holde sig væk. Forstår godt, at det ikke er så lige til men en overordnet beslutning.

    Kram til dig Henriette.

    SvarSlet
  10. Så er bloggen normal igen - lige til din orientering ; )
    Sejt du overvandt din angst for at køre, jeg elsker det nu heller ikke. Mørke og regnvejr på en motorvej er absolut hell for mig ; ) Angånede teen-Theis, så er det bad bad. Jeg bliver noget så olm indeni over ham. Måske skulle du forestille ham nogen og ville han lissom miste sin power lidt ; ) Ahh måske ikke passende. Men da utroligt at han skal have den magt. Forstår sku godt du har lyst til at smutte i et par dage. Kram og tanker fra mig

    SvarSlet
  11. Åh for fan... Henriette! Ja - du ved hvor du har mig - både på den ene og den anden led :-). Til frit brug - så at sige :-))))
    Masser af varme tanker herfra.

    Knus Gittemay

    SvarSlet
  12. Jeg kan ikke tilføje noget nyt her - bare håbe som de øvrige at i snart kan finde en bedre løsning på det med Theis. Håber du får en god week-end. Knus

    SvarSlet