22 februar 2010
Domino og Tusindfryd
Jeg er færdig med mit dominosjal.
Det er blevet så fint, lige med undtagelse af den kant der er strikket rundt om. Det var meningen at den skulle være på 10 rækker, men det ku jeg slet ikke se for mig, da der allerede ved de fire omgange kom en kedelig bølge. Måske jeg piller det op igen, men lige nu kigger jeg bare lidt på det og ser om jeg kan forlige mig med det, måske det retter sig efter skyl og stræk? Det blev forøvrigt luftet allerede i lørdags da vi tog i biografen.
Jeg skal hilse og sige at det er helt vidunderligt at have på. Stort og dejligt varmt :)
Nu er jeg tomhændet, hvilket føles helt forkert, og da jeg alligevel skal have et let stykke strik at sidde med, når jeg trænger til pause fra Tusindfryd, ja så strikker jeg lige et Domino til. Denne gang i mere lystige farver og på et nummer mindre pinde. Der skal jo være noget jeg kan sidde med, når jeg ikke kan være super opmærksom. Feks til strikkearrangementer og sån.
Med Tusindfryd går det stille og roligt.
Jeg har nu fundet den rækkefølge jeg syntes farverne skal komme i, og jeg har kigget længe og i tavshed på min lille garnvinde, men hold da op hvor er det svært at gå i gang med noget man slet ikke har begreb om. De første fem farver er vundet, jeg har fedtet lidt med det der vand/sæbe noget og forsøgt at nulre garnet sammen, men da jeg ikke har set andre gøre det, kan jeg ikke vurdere om det ser rigtigt ud. Nu sidder der ihvertfald et begyndende nøgle på maskinen, og jeg er bare spændt på om det ender med at holde og fungere.
Det dersens mønsterstrik er virkelig ikke let for en amatør, der pludselig har udviklet ti tommelfingre, og jeg overvejer om jeg mon er rigtig klog at kaste mig ud i sådan et projekt.
Nå, men jeg er ikke knækket endnu.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Godmorgen søde Henriette.
SvarSletHvor er dit Dominosjal bare smukt, god idé at strikke endnu et. :o) Kauni er så dejligt varmt, jeg elsker det garn. Jeg er helt syg med dit farvevalg til Tusindfryd sjalet, det kan ikke blive andet end super flot. :o) Ha' en rigtig god dag.
Godmorgen Puttenings ;)) Tak skal du have, jeg kan ligeså godt fortsætte med endnu et, når nu mønstret sidder så godt i hænderne.
SvarSletOg ja Tusindfryd skal nok blive edderflot
I lige måde, og pas nu på derude i snelandet. Det er glat i dag
Knus ;))
Godmorgen, kære Henriette,
SvarSletFantastisk smukt, er dit sjal blevet! Skønne douce farver. Det er spændende om det vil rette sig, hvis du strækker det?
Her ovre sner det :) Så er der nok basis for endnu en skitur. God mandag til dig.
Knuser fra
Mette
Godmorgen.
SvarSletWOW! Fantastisk smukt sjal du dér har fået strikket.
Glæder mig til at se Tusindfryd færdigt!
Hav en rigtig god dag :-)
KH
Karina
Hej Henriette :-) WOW siger jeg bare , hvor er det flot dit sjal , jeg får helt lyst til at lave et :-) Har du brugt Kauni til det ? Her i nordjylland sneer det for engangs skyld ikke lige nu , men der er også sneskovling til flere timer( det gør manden heldigvis , så jeg kan strikke imens hi-hi) . Jeg er spændt på at se dit nye projekt , det er nogle skønne farver du har valgt . God mandag til dig . Knus fra Birthe
SvarSletKære Mette, rigtig god fornøjelse med skituren. Sådan en har jeg slet ikke selv prøvet, så jeg er lidt misundelig ;)))
SvarSletTak for rosen og knus kære
Tak skal du have Karina, jeg er super tilfreds det er jeg knagme ;)
SvarSletRigtig god dag kh
Henriette
Kære Birthe, ja det er kauni, den der hedder jeansblå. Jeg siger dig det er slet ikke svært, især da ikke for en rutineret strikker som dig :)
SvarSletNu tager jeg lige et mere, bare sån lige fordi jeg skal have noget let at lege med, uden om tusindfryd.
Ej hvor smart, du strikker og venter på at stien er ryddet for dig.. hihi skøn mand du der har fået dig.
Mange sneknus
Henriette
Hvis du stadig er i tvivl om "spyt-og-splejs" metoden, så kan du se en forklaring med billeder her :
SvarSlethttp://morcatknits.typepad.com/spitsplicing/2005/03/or_how_to_join_.html
Kh Dorte
Åhh Dorthe hvor er det fedt at du har skrevet til mig om det, for det er jeg ikke lige en knag til at få til at fungere :)
SvarSletTusind tak for det.
Kh Henriette