Rasmus og jeg er just hjemkommen fra Josefine, og det er en helt vidunderlig oplevelse at besøge hende.
Man tror det vel ikke, hvis man ikke selv har set det, men der er både rart og med behagelige omgivelser, der hvor hun er. Hendes eget værelse er begyndt at tage form at et normalt pigeværelse, med diverse over det hele, gaver fra gæster og hendes egne tegninger på væggene.
Hun sad i opholdsstuen da vi ankom og havde næsten ikke tid til at sludre :-)
Der var gjort klar til filmtajme, lidt godt på bordet, strikketøj... og hendes elskede computer i nærmeste stik. Hun og en anden patient skulle se en film der hedder 2012, så vi blev kun et kvarters tid. Lige nok til at vi kunne få fortalt at hun har haft besøg af sine venner fra Ledreborg, noget der varmer mit hjerte helt ud i krogene, for hun er bestemt ikke vant til at nogen gider interessere sig for hendes velbefindende. OGOG de havde haft gaver med til hende.
Kan I gætte hvad hun har på sin seng nu??
En kattekilling.
Uden at vide at hun bestilte sådan en den anden dag, har de været i BR og fundet en der spinder når man trykker den på maven, er det ikke herligt? Hun er vildt glad for den, og jeg syntes det er så rørende.
Min mor og far var der i går og sad en times tid med hende i stuen. Den tid er hun meget glad for, og beskriver hvordan de bare sidder stille og roligt ligesom hjemme, bladrer i lidt ugeblade, kigger lidt tv med hende og tager sig en fredelig snak. Noget helt andet end farmor der er en helt anden personlighed. Hun er temmeligt stressende ( DET husker jeg alt om ), og det besøg endte med at Josefine måtte bede hende om at gå, noget hun ikke selv har fornemmelse for. Bagefter gik hun vist lige i brædderne af udmattelse det lille skind.
Nå, men alt i alt så er det en 100 % positiv oplevelse, kun skal jeg have talt lidt med personalet om hendes problemer med at overskue sin økonomi. Det kniber og hun har brug for at få lidt hjælp til at få styr på indtægt og udgift. Det er ikke noget jeg har formået at få hende til at gide at brug tid på, og resultatet er at de sidste måneder er gået helt i hegnet. Jeg er nu ret så sikker på, at det er som med så mange andre unge, men alligevel.
Ellers sner det bare her. Stille og roligt falder der pudder ned fra himlen, så der hygges bare på ren søndagsmanér.
Selv Cupcake er helt flad :-)
Hvor er det skønt at høre om Josefine, godt hun trives, hvor hun er.
SvarSletGod søndag til dig også.
Hvor er det bare godt, at Josefine flyttede ind der, så hun kan få ro i hovedet og begynde at glæde sig over livet. Og det betyder SÅ meget, at kammeraterne fra Ledreborg dukker op.
SvarSletJeg kender godt til den undrende og tomme fornemmelse, når det er gået op for mig, at der ikke er nogen, der besøger eller spørger til Julie. Hold kæft, jeg har haft lyst til at skælde ud. Hvad bilder de sig ind??? Men det gør desværre ingen forskel. Har stadig i kroppen, at mine kolleger heller intet gjorde.
Det gør jo også noget ved dig, at der bliver taget hånd om Josefine, at du ikke hele tiden skal.. Så kan du også bedre tage hånd om dig selv, tænker jeg :)
Knuser fra
Mette
Er det sådan et setd hun skal bo? Det lyder jo vildt fedt og det er jo en god ting, at hun ikke har tid. Det tyder på at det sociale alligevel betyder meget for hende og at hun gerne vil det som alle andre unge, det lyder sundt , )
SvarSletTak Sonnie, det er noget jeg glæder mig over at kunne fortælle om :))
SvarSletKnus
Ja jeg er kun lidt spændt på hvor længe opholdet kommer til at vare. Vi får se, men indtil videre er det bare dejligt, og jeg slapper af i mine skuldre :)
SvarSletDet er ganske rigtigt smadder tomt, når ingen af de daglige kolleger/venner kontakter en. En underlig oplevelse faktisk.
Knuser til dig :)
Lige nu er det jo et hospital hun er på, men på sigt kunne noget lign være en god ide, men om det er muligt ved jeg ikke. Det er bare så dejligt at hun trivedes med det :-) Så har moderen det godt..
SvarSletKnus til dig Rikke :))