Josefine

Jeg har slet ikke fået fortalt at Josefine trivedes og har det ret godt der hvor hun er lige nu.


Hun bliver sat i sving med en masse forskellige ting, hun har fået lagt et skema med faste tider over motion, terapi og fritid, og de gange jeg har ringet har hun dårligt haft tid til at sludre, hvilket jo er et godt tegn. Da hun var hjemme sidste weekend, kom hun lige ind ad døren, viftede med armene og råbte "mor mor jeg har lært at strikke".

Øhhh

Det har jeg sådan set forsøgt at få hende til at prøve i laaaaannng tid uden held, så jeg var helt rundt på gulvet af glæde og en lille bitte smule chok. De har et virkeligt godt stuelokale fyldt med alskens gode sager, og der sidder et par andre patienter og nørkler, så nu er hun søreme i gang med et halstørklæde. Da jeg afleverede hende var hun gavmild med knus ved gensynet af de patienter der sad derinde. Jeg er så glad og fuld af tro på at det her kommer til at fungere.

Denne weekend bliver hun derovre, og jeg ved at hun får besøg af mormor og morfar på et tidspunkt i morgen eller søndag. OG OG gudhjælpemig så har hun erklæret at hun aldrig har spist sundere for de har så dejlig mad på menuen! Hvad giver i mig??


Rasmus og jeg kigger forbi i dag, han vil gerne se hvad det hele går ud på, og så har vi post med til hende. Jeg ringede for at spørge om der var noget jeg skulle tage med, og bestillingen lød på en hjemmebagt kage, tre kattekillinger og noget slik. Hmmm