18 maj 2010

For pokker da

 

 

SNC19218_resize

 

Nu gik det lige så godt, de sidste par dage har jeg mærket lidt til mig selv og mit bedste jeg igen, men i dag er jeg vågnet op helt og aldeles kvæstet.

Småsvimmel, træt og uden koncentration har jeg siddet og forsøgt at vågne med lidt bloglæsning, de kommentarer jeg har lige på tungebåndet, virker uoverkommelige som et bjerg, og dagens planlagte gerninger fuldstændigt umulige at overkomme. En samtale i telefonen kiksede fordi ordene kommer stødvis, og i uorden ud af mig. At formulere en fornuftig sætning med lyd på er slet ikke muligt lige nu.Vask er der igen masser af, køleskabet er mere eller mindre tomt og planterne på altanen kalder på mig.

Jeg kan ikke, selv det at komme i bad kan jeg ikke overskue, men hvorfor nu det?

 

Hvorfor?

 

At have en psykisk lidelse som følgesvend er lig med aldrig at vide hvad dagen bringer, altid at være i risiko for planer der må droppes, altid at have skyldfølelse over for de nærmeste, altid at føle sig nødsaget til forklaringer, men værst af alt..

 

En dræbende og altovervældene træthed, der rammer når det mindst passer.

 

Jeg er ikke ene med denne problematik, hende her skriver også om sin hverdag i depressionens skygge. Vi står ikke samme sted, men alligevel er der så mange ligheder i vores hverdage, og det hjælper at vide man ikke er ene om det.

 

Normalt ryster jeg mine indlæg ud af ærmet på ingen tid, men på sådan en dag som i dag har det taget mig næsten en time. Skrives skal det dog for, for det er ord der må formidles videre.

 

 

 

 

12 kommentarer:

  1. Kender det, har været der og er somme tider på besøg endnu...men det er jo sådan det er, drop skyldfølelsen-kram herfra

    SvarSlet
  2. Kære Henriette,
    De dage kommer altid, når man ikke har brug for dem.
    Når jeg har en god dag kommer jeg meget let til at overtrække energi-kontoen, hvorefter jeg de næste dag skal samle sammen, så jeg ikke er i underskud.

    Tag dig den tid det tager og smid opgaverne over på de andre... det er til alles gavn.

    Mange kærlige tanker fra
    mette midt i solen :)

    SvarSlet
  3. Dit opråb er sendt videre fra min side. Er der selv for tiden, så tanker til dig.

    SvarSlet
  4. Tanker og tonsvis af cyberknus til dig! Det gør ikke noget du blir' lidt væk, for du kommer jo igen lige pludselig...

    SvarSlet
  5. Du er bestemt ikke alene sødeste Henriette, åh hvor jeg dog kender til det du her beskriver i dit indlæg. Mange varme tanker herfra

    SvarSlet
  6. Sender bare lige et stor knus herfra.

    SvarSlet
  7. Jeg øver og prøver Lavendel :-)) Tak og knus

    SvarSlet
  8. Tak Mette og mange knus fra en træt med ok glad i dag

    Henriette :)

    SvarSlet
  9. Super. Tusind tak Prophecy for det, og husk nu at du også skal passe godt på dig selv ikk..

    Knus og god pinse
    Henriette ;)

    SvarSlet
  10. Tak Anita og mange varme knus tilbage til dig;))

    SvarSlet
  11. Det ved jeg Puttenings, og det hjælper enormt at vide. Tak for din hilsen og mange knus til dig

    Henriette :)

    SvarSlet
  12. Tusind tak Lone :)

    Det varmer og jeg bliver glad.
    Knus Henriette

    SvarSlet