Et Buddistisk bryllup…

…. er en utroligt fredfyldt og smuk oplevelse. En oplevelse jeg er virkeligt glad for at have været med til, og en jeg takkede brudeparret mange gange for, at de syntes vi skulle have lov til at være med til.






Hele oplevelsen har jeg simpelthen ikke kræfter til at beskrive i detaljer, men jeg kan nævne i flæng at det var som ventet på bare fødder, at lama’en som er en ældre herre helt havde glemt at møde op, og at vielsen derfor blev forestået af en af hans “ hvad-man-nu-kalder-hende”, at brudgommen havde glemt at slukke for mobilen!!!!, at jeg forinden var blevet syltet ind i kontaktlim ( forklaring følger), så kærestens og mine fingre var næsten uadskillelige, at nogle af gæsterne ikke lige fattede at det KUN er brudeparret, der skal gentage vielsesritualet sammen med hvad-hun-så-skal-betegnes-som, at de 17 ( gentager lige..  SYTTEN ) børn næsten var stille som graven imens, OG at lykke og kærlighed gennemstrømmede hele forløbet derinde midt i København.


PHEWWW!


Kontaktlim, hmm    ja jo altså når man som jeg er kreativ og impulsiv, ja så skal der altså i sidste sekund laves et bælte af en gammel halsting, som ikke længere er hel. En lang kæde af perlemorsknapper passede lige damen rundt om hofterne, kun manglede der et eller andet til at dingle lidt for enderne. SNUPTI og halløj, så tager man et endnu ældre vedhæng fra en anden kæde, som engang i halvfemserne prydede min hals. Det medsamt en lille guldløve, som jo er mit stjernetegn, og som er røget af et armbånd med charms, blev fluks omdannet til dinglere ved hjælp af fiskesnøre, klemperler og lidt andet fikst. Jeg springer op af stolen, perler flyver om ørene på mig, tænger og andet godt skøjter hen af bordet og -


DOiiinnnnggg.. lå kæden på gulvet.


Vedhænget fra de glade 90’ere er tungt som et ondt år, lavet af massivt glas og hvad har vi af uægte guld, og nu lå den så i to dele på gulvet.

Hvad gør en klog??  Jamen hun tager da bare en ligeså gammel tube kontaktlim, klipper i hysteri toppen af, fordi den er klistret sammen nemlig, og igen.. SNUPTI er den flydene lim sprøjtet i en lind og meget tyndagtig stråle ud over fingre, vindueskarm, charm, arme og gulv.


Godt så..    den på sekundet, nu godt fastlimede charm skulle sparkes af gulvet, mine fingre og negle var næsten umulige at få fra hinanden og mit bælte dømt ude af kæresten. Heldigvis er jeg en stædig rad, og vil ikke sådan finde mig i at tingene ikke bliver som jeg vil i en krisesituation, så jeg beordrede den dumme tingest til at tage sig sammen og sætte sig fast til det fordømte vedhæng, svang bæltet om livet og så var vi dem der var fløjet. På det tidspunkt var der 20 min til deadline, og lige en bil der skulle findes parkering til i midtbyen. 



I bilen blev fingrene forsøgt filet med grov- og fin fil for at tage det værste adr, brudgommen fik set os ankomme og vi fandt en plads lige ved siden af åstedet. Det ligger i øvrigt midt på Nørregade, ved siden af Notre Dame. Et udemærket tidsfordriv når nu alle gæsterne er blevet bedt om at vente tålmodigt på en løsning af den manglende Lama.








Efter ceremonien som sikkert var mindre anspændt end den svenske ditto, tog vi alle hjem til et smukt og sommerligt pyntet rækkehus. En kage så fristende og masser af grønt med dip var klar til os, og senere stod den på Chili con carne og et timelangt forsøg på at tænde en terassevarmer. Sjovt som sådan en ganske som en kuglegrill, kan få mænd til at spille med musklerne ikk.. ;)  


  
Jeg har knipset en lang række forsøg på at få ild i kalorius det eneste der ikke er med på billederne er den latter der fulgte med. Den BLEV tændt til sidst, og er jeg næsten ked af at sige, ikke af de damer der også forsøgte, men af gommens knægt på 16.. :-)




Jeg holdt ud til kl ni, glad og mæt og træt og godt underholdt. Eneste tåre der trillede på min kind, var inden selve ritualet. Det indledes med en række sætninger og øvelser der alle handler om at finde den indre ro frem..  Den, og så glæden, kærligheden, lyset og varmen i en selv. Lige noget der kan få mig til at gå helt i stykker og jeg klemte kærestens hånd en ekstra gang for ikke at smuldre. Lige præcis de ting er jo dem jeg kæmper så hårdt for at finde. At blive bedt om at fokusere på dem bare sådan, for at kunne visualisere dem videre til brudeparret, satte noget i gang i mig der næsten kunne være endt i en krise, men det gik. Faktisk reagerede jeg som altid når noget er svært eller direkte smertefuldt, ved at gå helt i sort. En ubeskrivelig tilstand af ikke eksisteren, og en der gør at jeg slet ikke er til stede. Min psykolog har et ord for det, som jeg også har fortrængt ( hehe ), men det virker og jeg kan komme helskindet igennem den proces der er årsagen.




Da kl var ti i aftes var glansen gået af Solejma og jeg faldt i søvn som et barn. Sov lige til ti i morges, og hele dagen har været tilbragt i behagelig stilling på langs, kun afbrudt af lidt altanbesøg med tilføjede regnskyld fra helvede og en enkelt kop kaffe.




Den buddisme der, er jeg nødt til at lære mere om..  


PS:  Kæresten syntes at jeg så alarmerende godt ud hihi