27 juni 2010

Sommerferie

 

 

 

 

SNC10263_resize

 

Hele familiens sommerferie er skudt igang i fredags. Kæresten har hele tre sammenhængende uger i år, og selvom det giver en tumbet økonomi bagefter, så glæder jeg mig over at vi skal prøve det for første gang. Normalt er hans ferie ellers spredt mere ud, men ikke i år. Der bliver ikke mulighed for at låne sommerhuset, som vi har været forvænte med fra tidligere desværre, og ungerne er ret så knuste over det, men ejeren vil selv benytte huset, og efter at der har været byggerod de seneste halvandet år er det forståeligt nok. Dog indrømmer jeg gerne, at jeg også gerne ville have været lidt ud og væk her fra, men jeg ser sådan på det at så er chancen for, at mine blomster på altanen ikke lider tørkedøden så meget desto større :-) Man må se det fra den lyse side ik..

John har brugt en temmeligt stor mængde weekender på, at hjælpe til med at få en udestuedrøm realiseret, og jeg ville lyve hvis jeg ikke et eller andet sted havde troet, at han derfor ville få tilbudt at vi kunne låne huset en uges tid, og jeg selv har måttet lytte med når jeg har forklaret børnene, at så kan vi lære aldrig at tage noget for givet. Jeg vil savne muligheden for at dyppe tæerne hver morgen, at se vores seks marsvin i fri dressur på græsplænen, at sidde ude under himlen og nyde stilheden, at få mere luft og lys end jeg gør her i byen, men det nytter ikke at spekulere mere over det. Bare det at familien kan holde fri sammen og ingen planer have er dejligt. Jeg har forresten også uddelegeret faste arbejdsopgaver til de to teenagere, og det tog de sgu pænt!  At jeg også gerne vil mærke feriefornemmelsen, tror jeg de fik godt fat i, og nu er det på plads og de brokker ikke over det.  Yeaayy

 

SNC10258_resize

 

 

Indtil nu har jeg allerede mærket feriedovenskaben indfinde sig. Jeg har slet ikke været forbi bloggen, har ikke læst nyheder eller i øvrigt haft besøgt min computer, det har mere handlet om nus af kæresten og hygge på altanen. Børnene sover længe og går sent i seng, så starten til feriefornemmelsen er da gået fint. Vi får masser af frugt hver dag, i form af et kæmpe fad midt på bordet, når vi spiser aftensmad. Det hitter og forsvinder som dug for solen, melon er mest eftertragtet godt efterfulgt af bær og nektariner.

SNC18320_resize

I dag tager vi forbi mine forældre med min mors fødselsdagsgave. Jeg glæder mig sådan til at give hende den taske jeg har købt ved Tulipaner og Tomater. Den har ligget her og ventet på hende, men NU er det tid   ENDELIG :-)  Jeg håber at hun kan lide den..  Den passer til kolonihavehuset og kan fint rumme hendes broderier og hvad ellers hun vil have med sig ud i verden.

SNC10187_resize

Solen står højt på himlen og jeg smutter igen. Her holdes sommerferie og jeg kigger ind forbi fra tid til anden, med nyt fra Vanløse.

Rigtig god sommerferie allesammen

Kærlig hilsen Henriette og de tre andre i byen

22 kommentarer:

  1. Hej Henriette
    God idé med at udelegere opgaverne lidt! Du har også ferie (og samtidig går de unge ikke helt i stå i ferien ;-))

    Dit indlæg summer allerede af feriestemning; sene aftner, hygge og god mad!

    Rigtig, rigtig god sommer til dig og familien!

    SvarSlet
  2. Længe siden jeg har lagt en kommentar til dig Henriette - men har troligt læst med. Der har bare flytning, nyt skoleår osv. indover ;-)

    Kan godt forstå, at du føler lidt ærgelse over, at I ikke kan låne huset. Men når det nu er sådan, så er det jo fint at I kan hygge hvor I er. GODT at du har uddelegeret nogle af opgaverne, det er vel heller ikke kun dig, der skal sørge for at hjemmet fungerer? Rigtig god ferie til dig og dine...

    SvarSlet
  3. Det er ærgerligt at i ikke kan låne sommerhuset i år men mon ikke i kan finde på noget andet. Nogle småture ud i området hvor i bor? Rigtig god sommer til jer. Knus

    SvarSlet
  4. Rigtig god sommerferie til jer alle, jeg håber I får nogle skønne uger, og som Anette skriver, så er der jo mange skønne steder omkring jer, hvor I kan tage småture til.
    Ferie knus til dig..:-))

    SvarSlet
  5. Hvor er her hyggeligt :)
    God ferie til jer

    SvarSlet
  6. Jeg vil give dig ret i at det er rart at komme væk og få ny energi andensteds. Det trænger man bare til. Men så må i jo lege turister, det er faktisk også ret hyggeligt og noget man bliver noget så dårlig til også selv om man er jyde og har været hyppig turist som barn, så tænker man nok...ahhh det skal jeg nok nå, det løber jo ingensteder og årene går ..hi hi..

    SvarSlet
  7. Kære Henriette
    Kæmpe lækker ferie til dig, kæresten, ungerne og grisene. Har tænkt mig at tyvstjæle frugt-fads-ideen for at slippe de ekstra kg og føle mig sund.
    Kh Prophey
    ps. kæmpe lækker taske din mor der får

    SvarSlet
  8. Hej Polka, et pip her fra altanen. Jeg og vi nyder det bestemt også. Vejret er med os, så hvem kan klage over noget som helst :-))

    Fortsat god dag og knus

    SvarSlet
  9. Hej Kirsten , hvor dejligt at du har været forbi :-)

    Der har ikke været problemer med ungerne, så vi nyder ferien og livet

    Mange knus og god dag
    Henriette

    SvarSlet
  10. Hej Miri, tak skal du have og jeg håber at du også nyder ferien fra skolen :-))


    Knus

    SvarSlet
  11. Hej Anette, ja men vi har det godt alligevel, og jo.. der er masser af andet vi kan lave. Lige nu er det dog altanen og hygge her der bruges tid på. John er jo nørd og elsker at han nu har tid til at lege med sine computere så længe han lyster :-)

    Jeg ønsker dig en dejlig dag og sender knusover vandet

    SvarSlet
  12. Hej Inge, Tusind tak og ja det er der nemlig :-))

    Vejret er super og livet er skønt..

    Knus til dig Inge;)

    SvarSlet
  13. Hej Heidi og velkommen her hos defem :-)) Hvor det glæder mig at du har været forbi og gad at skrive en lille hilsen. Det bliver jeg så glad for.

    Kig ind igen og rigtig god dag til dig
    Kh Henriette :-)))

    SvarSlet
  14. Heeej Rikke og tak for din hilsen :-))

    Ja jeg ved hvad du mener og vi har bestemt også tænkt på at lege turister i byen, når nu vi har muligheden for det. Vejret er jo med os :-)

    Mange knus og jeg håber at I har det godt alle sammen.
    Henriette :-))

    SvarSlet
  15. Kæmpe Hej Prophecy hihi.

    Du SKAL da lave dig sådan et fad, det smager super og ja.. så hjælper det også på trangen til de usunde sager. Jeg selv er jo vildt glad for alt hvad der er usundt, og nu hvor jeg endeligt har smidt lidt her i foråret, skal jeg passe på ikke at tage det hele på igen i feriens trængsel af is, slik og søde drinks..

    Tasken er nemlig så fin ik..


    Mange varme sommerknus
    Henriette.

    SvarSlet
  16. Jeg drømmer om at være turist i København - bare et par dage :-) og så ville jeg besøge Sydhavnens Fiskehus eller hvad det hedder, og Botanisk Have, Kastellet, Langelinie, de små gader på Østerbro med Bopa og andre hyggelige steder, for børnene må der være experimentarium og Bakken og Dyrehaven og Sofienholm og Frederiksdal. Jeg bliver helt nostalgisk, der må jo også være nogle nyere ting at se på :-)

    SvarSlet
  17. Jeg krydser fingre for, at der dukker andre, uventede, ude-muligheder op...Der kan ske meget godt på 3 uger. Knus Anette

    SvarSlet
  18. Kære Donald, tak for de mange gode forslag. Især botanisk have og sydhavnen tror jeg må besøges. Jeg kan nu også godt lide at vandre i de små gader, men sjovt nok drømmer jeg om ture ud på landet, der hvor du jo bor og er vant til at være :-)

    Er det ikke typisk..? Lige nu er vejret jo fantastisk og jeg sidder ude på min altan og skibler og hygger.

    Mange knus og kram
    Henriette :)

    SvarSlet
  19. Det er jo ikke så underligt at du længes efter nogle grøftekanter, marker, skov og strand!

    Det bedste sted "på landet" er Gribsø (Gribskov) med S-tog fra København og skift i Hillerød, der er borde og stole og grill-anlæg, der er store og små stier, dyr, fugle himmel, sø, sol mellem træerne og hvis man insisterer er der også en strand. Tisvilde Strand tager en time og 40 minutter eller mere fra København, men Klampenborg med Bellevue og Dyrehaven er jo bedre.

    For at komme længere ud på landet med gårde og strande er det letteste vistnok at tage med tog til Vestsjælland, men jeg ved ikke hvortil jeg ville tage hen i det område. Måske Åmosen, Havnsø, Sejrø, Tissø eller Røsnæs. Sydpå er der Stevns Klint og et område med meget smukke gårde, Køge Å med Elverhøj, og der må være bus fra Køge.

    Jeg kan godt forstå at du kan lukke støj ude, sådan helt glasmur-agtigt, det kan jeg også, og i et tog kan jeg bruge den evne til at nyde transporten noget mere :-)

    Jeg bliver så glad for et kram, så her er et fra mig -- Kram/Donald

    SvarSlet
  20. Men jeg kommer jo i tanke om at togbilletter til en hel familie løber op, ligesom jeg selv må spare på benzinen, så derfor er det rigtigste lige nu måske at finde de steder i Købehavns omegn der er *mindst* byagtige, og som er i bekvem afstand, udover Klampenborg er det cykeltur ad Sjællandsbroen til Kongelunden eller Vestamager, Valbyparken og langs med de nyanlagte klitter i Køge Bugt, ud til "Arken" :-) Der er nu noget andet over de steder på en sommerdag - og dem får vi vist nogle flere af nu. Mange klem og kram/Donald

    SvarSlet
  21. Aaiiii tusind tak for alle forslagene. Du har ret.. det koster spidsen af en jetjager, hvis hele familien skal på tur :-) Faktisk er de billigere med bilen, når vi er os alle sammen. Jeg tænker også at vi må en tur til Dragør, der er så hyggeligt. Jeg elsker også at få knus så mange tak kære og ha en dejlig onsdag ik..

    Knus
    Henriette :)

    SvarSlet