29 november 2010

Forrygende søndag, men så…( rapport fra afd psyk #5 )

(Beklager den forringede billedkvalitet, men jeg har jo heller ikke noget rigtigt kamera længere..)

 

28112010086_resize

 

Søndag var en god dag, trods den totale mangel på noget, der bare mindede om en adventskrans her på afd. Den nåede ikke at blive fremstillet, og når den engang kommer på plads, vil det være med en form for elektriske stearinlys!!  Hmmm  Ingen har åbenbart endnu opfundet et kalenderlys der ikke er levende :( Så det må vi undvære.

 

Nå, men jeg var vågnet tidligt, og allerede ved halv nitiden klædte jeg mig på med forhåndenværende varme fra min medbragte garderobe. GODT man er strikker, så to sjaler, een sweater og et par vanter senere tog jeg de første skridt på en vandring i området ved hospitalet.  Da det jo var en god dag, blev det hurtigt til en ekspedition efter smukke eller interessante detaljer. Min tanke var at selv om jeg befinder mig et møgkedeligt sted, behøver det hele jo ikke være det. Se bare her:

 

28112010061_resize  28112010103_resize

28112010107_resize  28112010102_resize

 

28112010105_resize  28112010108_resize

 

Også bygningerne gemmer på både smukke og fine detaljer:

 

28112010075_resize  28112010080_resize

28112010085_resize  28112010097_resize

 

 

Jeg fandt et hjerte og flere fuglereder:

 

28112010094_resize  28112010084_resize

 

 

Et kig ud til den virkelige verden:

28112010064_resize  28112010072_resize

 

Og til sidste skal I se at jeg har bygget min egen lille snemand. Billedet er fra i nat.. ( ja ja, jeg har ikke sovet. Altså som i SLET IKKE..)

27112010056_resize

 

Da jeg kom hjem igen var der helt uden at jeg opdagede det gået mere end en time. Jeg var stolt og glad, for at have gjort det så godt.

 

Derfra fortsatte jeg med min første lysbehandling, og noooojjj hvor er det dejligt at sidde foran sådan en lampe. Jeg får en time ( det handler lidt om afstanden fra lampen og til mit hoved ), og i den time skal jeg bare sidde med front mod lyset, og jeg kan enten strikke ( som i går), eller skrive ( som lige nu) . Jeg håber sådan det hjælper, og er spændt på hvornår og om jeg kan mærke effekten.

 

Ligeså dejlig en dag jeg havde, ligeså en forfærdelig og gyselig nat har det været i nat. Som et lyn fra en klar himmel, ramtes jeg af de realiteter som jeg jo lever i og med. Sorgen dukkede op igen, og tankerne om alt det jeg føler jeg har mistet fik tag i mit hjerte. Jeg VED med min fornuft at jeg skal flytte og at jeg skal gemme min kærlighed væk til en anden go’ gang, men mit hjerte… det kan ikke rumme det. Så jeg har vandret, røget, vandret igen, siddet på min pilatesbold og forsøgt at finde fodfæste, drukket kamillethe, strikket, vandret, og mest af alt har jeg bare tudet tudet tudet. 

 

Det mærkelige er at jeg stadigt KAN græde, for jeg husker udemærket der hvor jeg føler mig svigtet, og dermed burde være lettet over at det nu er slut med det.

 

 

Men er der ikke noget med at BURDE er død??

9 kommentarer:

  1. Stort knus, hvor er det trist at høre om dine nætter, jeg ville sådan ønske du kunne få noget søvn. Flot at du kan skrive så åbent om det.

    Jeg tror jeg i den grad ville mangle ord hvis jeg var i dit ste.

    Igen stort knus

    SvarSlet
  2. Mit motto: Så længe jeg kan græde, har jeg en ventil og er ikke helt fucked up. Citat slut.

    SvarSlet
  3. Jo, burde duer ikke :)
    Jeg tror det er godt at tude, og godt at være ude og dejligt du kan se smukke detaljer.

    Og når du engang træder derhen, hvor flytning bliver en realitet, så siger du bare til. Og så kommer vi og slæber :)

    Knus

    SvarSlet
  4. Enten er der lidt lys forude eller også er du en rigtig god forfatter, når du skriver ;0)
    Din første del gjorde mig glad. Du kommer ud og du får set verdenen. Du kan stadig skrive og du kan strikke. Det sidste kunne du ikke, da du kom ind, for det mindede dig om fortiden. Fremskridt!
    Desværre er helbredelse en lang vandring og det vender ikke på en dag, ugen ...

    Jeg vil ønske dig en rigtig god dag, forhåbenlig en meget bedre nat og så et meget stort KRAM og positive tanker.
    Kari

    SvarSlet
  5. Smukke billeder og det allersødeste snespøgelse.
    Dejligt at der er lyse øjeblikke.
    Når nattens dæmoner dukker frem, tror jeg det er vigtigt at lade dem rase - få dem ud - hvis de hober sig op slipper de dig ikke, og du har den allerstørste grund til at tude og rase.

    Jeg glæder mig til at høre om lyslampen virker.

    Et kæmpeknus og "god" kamp fra mig.

    SvarSlet
  6. Sikke dejlige detaljer, du kan se midt i alt det triste :)
    Burde er noget f***** har skabt, så smid det væk og nyd, at du er et helt menneske med et varmt hjerte, et menneske, der kan sørge og græde og glædes.

    Du tager et lille skridt ad gangen og kan lidt mere fra dag til dag. Strikke, gå en lille tur, nyde synet af frosne Danmark, skrive på din blog.

    Varmt knus fra
    mette

    SvarSlet
  7. Burde er ikke i spil, godt du kan græde, og vandre og komme ud. Det gør jo forbandet ondt det du gennemgår i øjeblikket, men du bliver stærkere og stærkere.. og det er god læsning for mig.
    Varmt knus til dig.

    SvarSlet
  8. Jeg håber, at gavekortet kan være en lillebitte opmuntring - HUSK at maile mig din adresse, så jeg kan sende det til dig... ;-)

    SvarSlet
  9. Tak allesammen. Ja græde har jeg også gjort i stride strømme i dag, så der må vel for pokker komme et eller andet med ud..;)

    Mia: Hej og tak for din hilsen. Jeg har mailet dig nu, og glææææder mig over at jeg har været heldig lige her midt i min øvsituation.

    Knus til jer alle sammen
    Henriette

    SvarSlet