Bad standing..

 

Det sidste års tid har holdingerne til blogawards stille og roligt ændret sig fra at være populære og sjove at få og sende videre, til at være en ting mange fravælger.

 

Den positive ide er mere eller mindre endt i Bad Standing..

 

Jeg selv har med stor glæde og en varm fornemmelse i maven og hjertet modtaget dem der er mig givet, men jeg indrømmer at jeg nu ikke rigtigt ved hvad ben jeg skal stå på, for jeg elsker faktisk at få dem og elsker at sende dem videre, MEN jeg kan godt følge argumenterne for at man fravælger dem. Dilemmaet der opstår når man skal fremhæve nogle frem for andre, og hvem skal det så være, og hvorfor og hvad tænker så dem der bliver fravalgt blandt de blogvenner man har.

 

Forleden fik jeg så igen en af min kære “lidelsesfælle” udi psykproblemuniverset, men også en kær og endnu ikke mødt veninde, der som jeg arbejder hårdt på at finde det lyse og gode ved livet frem hver dag, OG som også skriver om det for at udbrede viden og forståelse omkring livets mørke bagside af sindet, nemlig METTE med det store hjerte.  Hun skriver:

 

* Henriette, fordi hun skriver om at kæmpe for sit liv... og om strik.

 

Det kan jeg altså alligevel ikke lade være med at glædes sådan over, for jeg prøver virkelig på at formidle hvordan livet også kan være, og ja.. lige nu kæmper jeg ihærdigt og stædigt, og jeg gør det åbent her på bloggen, hvilket giver mig ekstra styrke og lyst til at kæmpe som jeg gør, for her henter jeg nemlig også en stor del af den støtte, der er så vigtig når man ligger ned.

Så hvad gør en klog nu??? 

Med awarden følger nemlig også det at man skal give den videre ( selvfølgelig hehe), OG så de hersens tre ting man holder af at lave.

 

Det sidste først:

 

 

NUMERO UNO MÅ jo være at strikke. Det har i høj grad, også lige nu og her i mit livs nok sværeste krise, ( og ja ja nogen vil måske mene, at så er det sgu ikke værre at blive forladt, men for MIG har det altså været et jordskred), - været med til at holde fokus på andet end sorgen og afmagten. Strik er bare alletiders som behandlingsform ;)

 

 

Nummer deux… hmm bum bum… der er jo så meget… tænke tænke:   at kunne give noget fra mig som jeg er god til, og som andre kan have gavn af. Jeg har feks allerede i strikkeforretningen oplevet, at kunne yde assistance til en kunde der ikke kunne hitte ud af et mønster. Jamen jeg siger jer, det var KÆMPE stort for mig, at jeg og lille mig ku noget som jeg ku lære en helt fremmed. Ab fab feeling og jeg holder MEGET af den :)

 

 

Nummer TRE må så være at være MOR. Alle og enhver vil nok med god grund kunne tvivle efter at have fulgt med her hos mig, MEN trods min ringe evne til at rumme og overskudsdele til mine børn til hver en tid, så elsker jeg dem faktisk af hele mit hjerte og jeg elsker at JEG er deres mor. Jeg ville ikke undvære dem og at have holdt dem som spæde for NOGET i verden.  De er mine hjerter :)

 

Her er det så at jeg kan fortælle at jeg har besluttet at give denne award videre til ALLE jer søde, dejlige, smukke og frem for alt GIVENDE af hjertet bloggere, der har støttet og opmuntret mig fra start og indtil videre i nuet, efter det jeg har været igennem med indlæggelse og hvad har vi. I fortjener den alle, og jeg ved at mange af jer fravælger at modtage den, men I skal vide at I alle i dén grad fortjener den. Om I tager den eller ej er mig ligegyldigt, det vigtige er at I ved hvem I er, og at jeg er så glad for at I har været derude.  Ingen nævnt ingen glemt..

 

MANGE KÆRLIGE HILSENER og tak til Mette selvfølgelig

 

Henriette