19 maj 2011

Gammelt men nyt

 

Hvad nogle smider ud fordi det er gammelt for dem, kan ofte genbruges som nyt for andre. I vores vaskekælder ligger der kurve med tøj og sko, der ikke længere har interesse, og så er der frit slag til at rode og tage til sig, hvis der er noget der fanger øjet. Således har jeg fundet min røde taske, nogle skjorter og et par bukser.

 

Idag har jeg igen gjort mig et lille fund. I farver jeg netop er særligt vild med for tiden og som i mine øjne er smukt og interessant.

Et kæmpe stort stykke, der muligvis har været brugt som sari. Det har den fineste lyse turkis og er kantet med sølvpailetter hele vejen rundt. Også et par bukser i sådan en kinesisk agtig stil med små blomster på og trekvart ben røg i mine hænder, sammen med et tyndt og stort tørklæde. Ligeledes i turkis, men med noget gult i også. Jeg er spændt på hvordan det kommer til at se ud på mig en sommerdag.

Et par sorte bukser kantet med applikerede kulørte blomster tog jeg også, men det er kun fordi jeg vil klippe blomsterne af og genbruge dem på en anden måde.

 

Nu har jeg en noget tvivlsom lasagne i ovnen, har nemlig glemt at købe ost.. og derpå venter tomater, der skal ligge til tørre i ovnen nogle timer. Så huslig jeg har været her til formiddag :-)

 

Forresten mødte jeg i kælderen en personale, der lånte mig et tørrestativ, så med lidt fortørring i maskinen, kan jeg nu på et par timer få tørret alt det jeg har vasket, og som ikke klarer en reel tur i tørretumbleren. Det er nu meget rart, men det fylder så jeg kan faktisk ikke andet end slappe resten af dagen hihi.

3 kommentarer:

  1. Det var da en genial ide med den bytte-købmand kurv. Sådan en burde der opstilles på alle vaskerier.

    SvarSlet
  2. Ja ikke :-) Her er det jo også en ekstra god ide, for alle de kvinder der bor her, har jo nærmest ikke noget med sig når de flytter ind, så her er også en genbrugskælder hvor man kan finde alt lige fra møbler til køkkenting og så legetøj til børnene.

    Det er en super ide.

    Kh Henriette

    SvarSlet
  3. Lækkert med et tørrestativ og muligheden for at "være tvunget" til at strikke :)

    Knus :)

    SvarSlet