Jeg krydser fingre

 

 

 

 

 

I dag skal jeg tale med den dame der sidder på kommunens pengekasse. Altså er hun en meget magtfuld en af slagsen, og da jeg talte med hende sidst var der både gode og dårlige nyheder. Kommunens måde at prioritere på, og deres grunde for at afvise eller godkende er mig en gåde.

 

Jeg er bevilget medicintilskud, men kun i tre mdr!! Fordi jeg har levet som jeg har, og har fået de forværrede migræneanfald. Dem regner hun bestemt med at jeg bliver kvit så snart jeg er flyttet. Så det håber jeg af flere gode grunde hun har ret i..

Jeg har fået afslag på tilskud til mine tandlægeregninger. ( Flere rodbehandlinger som følge af medicinens ødelæggende virkning ). Ifølge kommunen har jeg ikke en stram nok økonomi til, at jeg ikke kan betale de ( mange mange ) tusind selv. På papiret har jeg rigeligt med penge, for der bliver ikke skelet til den gæld jeg afdrager på allerede. Så altså flyder jeg i penge! At være pensionist er den rene svir..

Jeg er blevet bevilget flyttehjælp. Men ikke alligevel!!  I første omgang fik jeg det nemlig bevilget fordi vi ikke vidste hvor længe jeg skulle bo her på krisecentret, og min begrundelse om at alt mit habbengut var spredt over det meste af storkøbenhavn, og at det meste stod i en udestue og kælder hos Frau P, OG at det nu er sommer og bla bla… blev accepteret. Så jeg fik besked på at indhente et tilbud fra et flyttefirma, og så ville kommunen altså betale for at få det hele flyttet til opmagasinering i en container. Dog skulle jeg så selv betale den mdr leje det koster. MEN..

Nu hvor jeg skal flytte om kun tre mdr, så får jeg ikke betalt flytning alligevel!  For nu kan det jo godt blive stående den sidste tid også, og så kan jeg saaaagtens selv betale for en flytning. Fra vel at mærke TO adresser. Resten er småting, jeg selv kan have i min bil.

 

Jeg ved sgu ikke.. jeg gider ikke lade mig slå ud af det, men det er bestemt ikke morsomt at være afhængig af det offentlige. Jeg ville meget hellere kunne klare mig selv, og især da nu efter den omgang jeg har været igennem, og som også har kostet mig økonomisk. I dag handler det så om, at jeg skal låne til indskuddet. Jeg har mistet mange penge i det forhold jeg nu er ude af, og jeg står idag uden mulighed for at rejse sådan et beløb selv. Heldigvis er det ikke så voldsomt som jeg kunne have frygtet det ville være, men man skal også huske på at jeg flytter ind et sted, hvor jeg selv skal sørge for køle/frys og komfur. Komfuret er klaret og den flinke dame vil sælge sit køleskab til mig, MEN det koster jo, og det øger udgiften til mit nye liv. Så er der jo sengen som jeg dårligt kan undvære og jeg håber at hun kan se det rimelige i, at jeg også skal kunne sove et sted. Jeg sparer penge ved IKKE at skulle bruge både seng og garderobeskab, når jeg lave skuffesengeløsningen, noget jeg også er nødt til, for der er faktisk ikke plads til et helt skab i mit soveværelse. Og så har jeg ikke nævnt det manglende tv. Det må jeg leve med indtil videre.

 

Så bla bla bla og jeg ved ikke hvad, summa summarum er at jeg skal tale godt for min syge moster i dag, og så iøvrigt også forklare hende at jeg ikke kan afdrage med formuer hver måned.

 

GID jeg dog kunne arbejde. Nogen tror det er ren lykke at gå hjemme og være pensionist, men jeg skal lige hilse og sige at jojo, der er da fordele og gode dage, men ulemperne er søreme også til at tage og føle på.