11 juli 2011

Nomade, naver, rejseleder…

 

 

 

 

….  eller rygsækrejsende bliver jeg ALDRIG. 

 

Siden 15 november har jeg stort set levet i en kuffert. På hospital, på skift mellem venner der i bedste og varmeste mening har tilbudt mig ophold i hjemlige omgivelser, og så her på Khjemmet. Med andre ord i henved otte måneder. Jeg har med glæde og taknemlighed taget imod, og pakket op og ned og ind og ud og frem og tilbage, men nu orker jeg ikke mere.

 

Efter den vandgang jeg fik sidste lørdag, pakkede jeg igen mig selv ned og tog til Vanløse. HA! det har jeg slet ikke tænkt over før nu. Hvor morsomt. OG NEJ Vanløse gik ikke forbi, men var også ret så vandet da jeg ankom…  Hihihiihi.  

Nå, spøg til side..

 

Nærmest med det samme, da jeg havde pakket mit liv ud så godt jeg nu kunne, tøj, strik, computer, opladere til kamera/mobil/computer, toiletting, læsestof og indkøb til køleskabet, ku jeg mærke at NU var det nok. For meget simpelthen. Hele ugen forsøgte jeg at finde mig til rette, og slappe af i de hjemlige men dog alligevel fremmede omgivelser, men jeg kunne bare ikke. Jeg har sovet dårligt, haft hovedpine, været stresset og ikke særligt glad. Simpelthen fordi jeg har fået nok af at være gæst. Nok af at mit tøj ligger i uordentlige bunker i en kuffert og en pose. Nok af hele tiden at mangle et eller andet, der ligger et andet sted. Nok af at skulle pakke det hele ned igen. Slæbe det hele op og ned af trapper, ind og ud af bilen, frem og tilbage mellem bydele og igennem en masse låste døre.

 

I går pakkede jeg for næstsidste gang mig selv ned. Skulle have været væk hele juli, så denne gang var der meget at huske at få med tilbage igen, og nu er jeg tilbage på Østerbro og her bliver jeg indtil jeg skal flytte. Dette sted som jeg har haft det så skidt med at skulle være, er nu endt med alligevel at repræsentere en form for hjem for mig, og jeg er lykkelig for igen at sidde på den hårde og smalle seng. Lykkelig for at have mine egne ting og mit eget rod og mine egne nullermænd omkring mig.

 

Hvem havde nu set DET komme??

 

Ja ikke mig ihvertfald. Men sådan er det blevet, og jeg rokker mig ikke en meter før d. 15 august gør jeg. Jo jo, ingen skal tvivle på at jeg har nydt, at det kun tog fem minutter at komme på arbejde. At jeg nød at kunne lade bilen stå, og gå på mine to dertil indrettede ben ( OG spare benzin ). Nød at kunne se tv, og surfe rundt som en vanvittig for at se så mange forskellige programmer som muligt. Nød altanen og at få lov at nusse med mine planter, der er på hotel der. Der er bare

 

NO PLACE LIKE HOME..

 

Min´moster har hele livet været rejseleder. Turet rundt i en kuffert med turister. Overalt og i månedsvis. På færger og i fly. I bus og på hoteller har hun opholdt sig med sit liv i en kuffert eller to. Det giver helt ny mening for mig nu, at tænke over hvilket job hún har bestredet. Selvfølgelig er det et valg hun selv har taget, og hun har fået mange skønne oplevelser med sig på den konto, men jeg må beundre hende alligevel. Fordi hun har orket og kunnet det der med at være væk fra sit hjem. Det kræver noget.

 

Jeg ved godt at det er så forskelligt, hvordan mennesker er og nogle elsker denne form for liv. Livet i en kuffert og på farten.  Bare ikke mig. Slet ikke i dag og nu og med den jeg er blevet til.

 

Jeg er simpelthen blevet til en hyggefis, en hjemmefødning, en tryghedsnarkoman, en frivilligt stavnsbunden, en rolighedsafhængig, og en kvinde uden trang til forandring.

 

Ihvertfald ikke i laaaannng tid fremover. :-)

16 kommentarer:

  1. Du må lige grave dig ned i en måneds tid...SÅ..Forstår godt, det må være hulans svært ikke at ha' sit eget, helt eget. Knus fra Fyn

    SvarSlet
  2. Kæreste Henriette. Jeg forstår dig SÅ godt. har egentlig luret på hvor længe du kunne holde det ud. Jeg tror det er fornuftigt at du har en fast base til du flytter i din lejlighed. Det bliver super skønt for dig. Og indtil da er du jo mellem dine egne ting :-)
    Ha en rigtig dejlig dag :-)

    Kram Gitte

    SvarSlet
  3. Godmorgen Kære Lavendel :-) Det gør jeg nemlig og så kommer trange til at pakke en kuffert måske tilbage igen når jeg har glemt alt om det her.. At rejse er jo også at leve siges der hihi. OG jeg vil jo bestemt stadigt SÅ gerne pakke for at besøge dig jo.

    knus:))

    SvarSlet
  4. "Ude godt men hjemme bedst" og det er vist uanset om hjemme er et midlertidigt sted eller et mere permanent sted. Jeg kan godt følge dine tanker og tænker også det er vigtigt, at have en base. Hav en rigitg dejlig mandag!

    SvarSlet
  5. Godmorgen Gitte. Hihi, ja så har du set det komme før jeg selv :-)) Det har været alt for stressende og nu vil jeg bare være her og glæde mig til at flytte permanent. Det bliver så fantastisk.

    Mange knus og tak
    Henriette :))

    SvarSlet
  6. Kære Oline.Det har du nemlig helt ret i, og tænk sig at jeg skulle ende med at ha det sådan med det her sted?? Hihi.

    Tak og i lige måde til dig :-)))

    SvarSlet
  7. Ude godt og hjemme bedst, og dit lille sted på Khjemmet er jo dit hjem i denne tid. Men om en månedstid, pakker du igen, og denne gang forhåbentlig for at flytte til et sted, hvor du finder tryghed og ro, til at være dig selv og samle overskud til at pakke en weekendtaske og tage ud og opleve og være sammen med venner og familie.. :-)
    Du må have en god måned på Østerbro kære Henriette.
    kh Inge

    SvarSlet
  8. Hvor jeg dog kan forstå dig - jeg har prøvet at leve i en kuffert i 10 måneder (I Grækenland) - boede 16 forskellige steder på de måneder - men jeg havde trods alt kun de ting jeg kunne have i mine kufferter, men derfor var det nu hårdt alligevel aldrig at vide hvorlænge jeg kunne bo et sted.
    Måske derfor jeg også er en totalt hygge-hjemme-fis....jeg ELSKER at være herhjemme og for noget nær første gang i mit liv oplever jeg at bo, hvor jeg IKKE "får ondt i maven-fordi-jeg-ikke-ved-om-jeg-bliver-sagt-op" - det er jo MIT hus og jeg har ingensomhelst intentioner om at flytte de næste mange år. (Det er også det 32. sted jeg bor, hvis ikke jeg husker helt galt.)

    Mht. lupiner, så vil jeg gerne sende dig nogle frø - skal bare have en adresse :)
    Så kan jeg sende dig fra både den lyserøde jeg havde i haven og fra den jeg nuppede frø fra hos min faster.
    Hvilke farver de får aner jeg dog ikke - du må lade dig overraske :)

    postmaster-snabela-ildkat.dk

    SvarSlet
  9. Kan godt forstå dig. Jeg håber tiden til du skal flytte går hurtigt - jeg glæder mig SÅ meget til at se hvordan du får dig indrettet. Knus

    SvarSlet
  10. Forstår dig så udemærket... håber tiden til din - forhåbentlig - sidste flytning hurtigt går... ;-)

    SvarSlet
  11. Tak Inge :) Regner bestemt med at jeg igen på et tidspunkt får lyst til at pakke lidt og tage ud i livet. Lige nu glæder jeg mig bare til at pakke ned her og så komme igang med at male og bare være..

    Knus Henriette

    SvarSlet
  12. Kære Ester. Jeg håber bestemt heller ikke at skulle flytte igen, før jeg skal på plejehjem hihi.

    Ihh hvor er det skønt at jeg kan få lidt frø. Tusind tak. Sender dig lige min adresse på en mail.

    Rigtig god aften og knus
    Henriette ;)

    SvarSlet
  13. Hihi Anette. Jeg skal nok tage en masse billeder i forløbet med at flytte og indrette. Det bliver jo både sjovt og spænedene. Det glæder mig at du gerne vil følge med :))


    Knus og dejlig aften
    Henriette

    SvarSlet
  14. Tak Kirsten. Selvom jeg næsten ikke kan vente mere, så går tiden faktisk ret hurtigt syntes jeg. Næsten for hurtigt, for jeg skal jo også huske at nyde den længe ventede sommer. :)))


    Tak og knus
    Henriette

    SvarSlet
  15. Tak for din kommentar på bloggen i dag, jeg har netop været inde og se dit tæppe, og jeg er total vild med dit koncept om bare at hækle helt uden en færdig plan, resultatet taler for sig selv: Jeg er VILD med det!!

    Og held og lykke med det hele, kan forstå at du har været "hjemløs" et stykke tid, men nu endelig har udsigt til et sted at bo :-) Godt for dig!!

    SvarSlet
  16. Hej Camilla :-) Selvtak og tak for rosen af tæppet. Jeg er selv vildt glad for det og det skal nok lune til vinter.

    Jeg kan ganske rigtigt nu se en ende på det her hjemløse liv og det er en dejlig følelse sku jeg hilse at sige hihi.

    Rigtig god dag
    Henriette :))

    SvarSlet