En rigtig god oplevelse…

 

 

… har det været at læse alle kommentarene til mit forrige indlæg. Alle jeres ord har hjulpet mig til, at samle de spredte brikker i hjernen sammen til et helt billede igen. TUSIND tak alle sammen. Jeg skriver det her, for jeg er stadigt træt og uden så meget drive. Hver og en kommentar har jeg læst flere gange. Har suget fornuften, klogskaben og erfaringen ud af jeres budskaber, og det.. tilsammen med vidunderlig hjælp fra den nærmeste kreds, skal jeg ( selvfølgelig ) nok få det godt og trygt og rart her.  I er sgu en stærk samling vidensdelere, og nogle søde kvinder hele bundtet :-)))

 

Faktisk så rystede jorden under græsset her i Brønshøj i går.  Jo jo det er rigtigt nok. Intet fis i det.  “Og hvorfor da? ” spørger I.

 

 

Jeg har knagme lavet mit første ordentlige, gode danske, solide og fremragende MÅLTID MAD i aftes. Jeg har fået lavet komfuret, gassen virker, omend komfuret ikke er helt intakt, MEN DET VIRKER..  Yeah.

 

Og som noget helt særligt og meget sjældent her på bloggen, vil der nu følge billeder af hvad der hændte i mit køkken torsdag aften d. 8 september 2011:

 

Kogebøger er fundet frem. ( Jeg er jo ikke helt i træning )

 

Planen er at jeg vil lave min egen madplan. September vil jeg bruge på at forberede oktobers budget. Finde opskrifter frem. Få styr på priserne på alle dagligvarer. Gemme bon’er og skrive lister, så jeg kan planlægge indkøb og ugens rådighedsbeløb, og dermed forhindre at jeg ikke er uden penge sidst på mdr ( og også hjælpe mig selv til mindre stress ). Jeg har allerede i denne måned for første gang i mange år, styr på pengene til husholdingen, og der har været fire “kuverter” i banken, som det første tiltag. Det er vanvittigt trygt at tænke på. Fredag eller lørdag skal fremover indeholde en time med kaffe og tilbudsaviser, og så vil jeg systematisk gå efter det jeg mangler. Jeg er nemlig så heldig, at ALLE de store kæder og forretninger ligger inden for en afstand, der ikke betyder at benzinen sluger al det jeg kan spare.. hvis I forstår hvad jeg mener.   Tror faktisk det kan blive en hyggelig stund.

 

Først smed jeg et ordentlig bunke kartofler i ovnen til gennembagning.

 

Frem drog jeg derefter denne tingest. Jeg ELSKER den. Den laver den skønneste kartoffelmos og er så nem at bruge. Bag kartofler med skal. Smid en kartoffel i og tryk til. ( Den fungerer som en kæmpe hvidløgspresser ). Luk den op og tag den tomme skræl ud. Og så forfra igen med en ny varm kartoffel.

 

De overskydende skræller gemmer man i en dertil sat frem, plastikbøtte.  Sophie Griegson har nemlig vist mig et lækkert trick på tv engang og det virker. Og det smager godt. Men er ikke for sarte sjæle. De tomme skræller kan nemlig dumpes i kogende olie dagen efter, og snupti så har man hjemmelavede fritter. Drys med salt og spis til hvad der nu ellers serveres. JEPS!  Smart ik.. ?

 

Og her har vi resultatet af en times hyggen i køkkenet. Brændende kærlighed. Masser af kalorier, men en passende indvielse af både komfur, køkken og nyt hjem. ( og da Josefine senere dukkede op med kæresten, var hun i himlen. Hun elsker mos, og svømmede hen over det faktum, at det er næsten et år siden hun sidst har smagt mad som mor har lavet ).

 

Det er potientiale i det køkken, det mærker jeg nu. Det er ved at tage form, og når alle hylder er hængt op, og jeg har fundet rytmen bliver det sgu skønt at frembringe varme retter, kager og brød, kaffe og ikke mindst saft. Jeg mangler stadigt at få min saftmaskine hjem, men det sker snart, og gud hvor jeg savner den.

 

Jeg har jo ønsket mig en wok, og fandt først ud af forleden at jeg har en af slagsen. Det er en mini model, og egentlig er den ment som gryde til fondue. Der hører fod og låg og gafler til, men det har jeg da bare ladet blive i kassen.. Nu har jeg en fin lille to personers wok, og i den stegte jeg både bacon og løg i går. Åhhh hvilken følelse.

Skønt var det også at spise maden, selvom jeg fik ondt i maven. Den er slet ikke vant til den slags tunge og solide føde, så den gik lige i koma en times tid.

 

Jeg sagde godnat til månen og fik prøvet at tage billeder i mørke. Det er svært, men nogle af dem blev rigtigt gode syntes jeg.

 

 

Jeg ved jo godt med min fornuft, at alt nok skal blive godt, men der er bare den der lille ting med min hjerne, som gør at jeg ikke kan forstå og tro det, når jeg IKKE har det sådan.  Jeg er bare heldigere end så mange andre med min lidelse…

 

 

 

JEG HAR JO JER, TIL AT GIVE MIG PERSPEKTIV OG PÅMINDELSER OM DET MODSATTE.   Tak alle sammen :-))