09 september 2011

En rigtig god oplevelse…

 

 

… har det været at læse alle kommentarene til mit forrige indlæg. Alle jeres ord har hjulpet mig til, at samle de spredte brikker i hjernen sammen til et helt billede igen. TUSIND tak alle sammen. Jeg skriver det her, for jeg er stadigt træt og uden så meget drive. Hver og en kommentar har jeg læst flere gange. Har suget fornuften, klogskaben og erfaringen ud af jeres budskaber, og det.. tilsammen med vidunderlig hjælp fra den nærmeste kreds, skal jeg ( selvfølgelig ) nok få det godt og trygt og rart her.  I er sgu en stærk samling vidensdelere, og nogle søde kvinder hele bundtet :-)))

 

Faktisk så rystede jorden under græsset her i Brønshøj i går.  Jo jo det er rigtigt nok. Intet fis i det.  “Og hvorfor da? ” spørger I.

 

 

Jeg har knagme lavet mit første ordentlige, gode danske, solide og fremragende MÅLTID MAD i aftes. Jeg har fået lavet komfuret, gassen virker, omend komfuret ikke er helt intakt, MEN DET VIRKER..  Yeah.

 

Og som noget helt særligt og meget sjældent her på bloggen, vil der nu følge billeder af hvad der hændte i mit køkken torsdag aften d. 8 september 2011:

 

Kogebøger er fundet frem. ( Jeg er jo ikke helt i træning )

 

Planen er at jeg vil lave min egen madplan. September vil jeg bruge på at forberede oktobers budget. Finde opskrifter frem. Få styr på priserne på alle dagligvarer. Gemme bon’er og skrive lister, så jeg kan planlægge indkøb og ugens rådighedsbeløb, og dermed forhindre at jeg ikke er uden penge sidst på mdr ( og også hjælpe mig selv til mindre stress ). Jeg har allerede i denne måned for første gang i mange år, styr på pengene til husholdingen, og der har været fire “kuverter” i banken, som det første tiltag. Det er vanvittigt trygt at tænke på. Fredag eller lørdag skal fremover indeholde en time med kaffe og tilbudsaviser, og så vil jeg systematisk gå efter det jeg mangler. Jeg er nemlig så heldig, at ALLE de store kæder og forretninger ligger inden for en afstand, der ikke betyder at benzinen sluger al det jeg kan spare.. hvis I forstår hvad jeg mener.   Tror faktisk det kan blive en hyggelig stund.

 

Først smed jeg et ordentlig bunke kartofler i ovnen til gennembagning.

 

Frem drog jeg derefter denne tingest. Jeg ELSKER den. Den laver den skønneste kartoffelmos og er så nem at bruge. Bag kartofler med skal. Smid en kartoffel i og tryk til. ( Den fungerer som en kæmpe hvidløgspresser ). Luk den op og tag den tomme skræl ud. Og så forfra igen med en ny varm kartoffel.

 

De overskydende skræller gemmer man i en dertil sat frem, plastikbøtte.  Sophie Griegson har nemlig vist mig et lækkert trick på tv engang og det virker. Og det smager godt. Men er ikke for sarte sjæle. De tomme skræller kan nemlig dumpes i kogende olie dagen efter, og snupti så har man hjemmelavede fritter. Drys med salt og spis til hvad der nu ellers serveres. JEPS!  Smart ik.. ?

 

Og her har vi resultatet af en times hyggen i køkkenet. Brændende kærlighed. Masser af kalorier, men en passende indvielse af både komfur, køkken og nyt hjem. ( og da Josefine senere dukkede op med kæresten, var hun i himlen. Hun elsker mos, og svømmede hen over det faktum, at det er næsten et år siden hun sidst har smagt mad som mor har lavet ).

 

Det er potientiale i det køkken, det mærker jeg nu. Det er ved at tage form, og når alle hylder er hængt op, og jeg har fundet rytmen bliver det sgu skønt at frembringe varme retter, kager og brød, kaffe og ikke mindst saft. Jeg mangler stadigt at få min saftmaskine hjem, men det sker snart, og gud hvor jeg savner den.

 

Jeg har jo ønsket mig en wok, og fandt først ud af forleden at jeg har en af slagsen. Det er en mini model, og egentlig er den ment som gryde til fondue. Der hører fod og låg og gafler til, men det har jeg da bare ladet blive i kassen.. Nu har jeg en fin lille to personers wok, og i den stegte jeg både bacon og løg i går. Åhhh hvilken følelse.

Skønt var det også at spise maden, selvom jeg fik ondt i maven. Den er slet ikke vant til den slags tunge og solide føde, så den gik lige i koma en times tid.

 

Jeg sagde godnat til månen og fik prøvet at tage billeder i mørke. Det er svært, men nogle af dem blev rigtigt gode syntes jeg.

 

 

Jeg ved jo godt med min fornuft, at alt nok skal blive godt, men der er bare den der lille ting med min hjerne, som gør at jeg ikke kan forstå og tro det, når jeg IKKE har det sådan.  Jeg er bare heldigere end så mange andre med min lidelse…

 

 

 

JEG HAR JO JER, TIL AT GIVE MIG PERSPEKTIV OG PÅMINDELSER OM DET MODSATTE.   Tak alle sammen :-))

6 kommentarer:

  1. Ejjj sådan en har jeg ønske mig helt vildt længe... Hvor har du købt den henne.. ??

    Ja jeg taler jo om den der kartoffel presser !!!

    Nu ved jeg hvad fruen og jeg skal have i aften.. En aften hvor ungerne er lånt ud til et sted hvor de elsker at være....

    Hyggehygge og tak
    Marianne

    SvarSlet
  2. Hvor er det skønt at gassen endelig virker :)

    SvarSlet
  3. Hej Marianne. Ja hvor var det nu det var?? Jeg tror faktisk at den er fra Ikea:-)) De har så meget forskelligt, men det er nogle år siden, så om den stadigt fås der ved jeg ikke. Prøv ellers på nettet. De engelske sider med køkkentøj måske.. Held og lykke med det, og dejligt at I også fik lyst til mos hihi.

    Kh og knus
    Henriette .-)))

    SvarSlet
  4. Ja Pernille, det er vildt skønt. Og meget længe ventet på ;)

    SvarSlet
  5. Kære Henriette
    Skønt du er opstået igen og ser positivt på din fremtid... Der er faktisk penge at spare ved at lave madplan og gå efter tilbud... Held og Lykke med projekter..
    Lækker Brændende Kærlighed. Det er også et hit her. Er selv den lykkelige eje af sådan et " Jern"..
    God Fredag / RikkeBo

    SvarSlet
  6. Man bliver så glad i låget af brændende kærlighed :-)

    Et lille stykke ad gangen Henriette, ender med at være hele vejen til et godt og indholdsrigt liv - sådan er det også for dig, så meget er jeg helt sikker på.
    Uden at kende dig irl så ved jeg, at du er så meget stærkere end du selv aner - det bekræfter din blog med det du skriver. Du flytter ikke bare små bakker hver dag - nej, du flytter hele bjerge. Ikke mange af os ville holde til det du klarer dag efter dag Henriette, men du kan, stærke kvinde.
    Jeg er så dybt imponeret over din kampgejst for at vinde det gode i livet.

    God og hyggelig fredag aften til dig :-)

    SvarSlet