Klik på billedet eller her:
http://defemibyen2.blogspot.com/p/pulterkammeret.html
Jeg har lagt 35 nye emner ind, og det er både garn, sko, tøj, strik, bøger og tasker som sagt. Håber der er noget der kan friste. :-)
Klik på billedet eller her:
http://defemibyen2.blogspot.com/p/pulterkammeret.html
Jeg har lagt 35 nye emner ind, og det er både garn, sko, tøj, strik, bøger og tasker som sagt. Håber der er noget der kan friste. :-)
Jeg mangler stadigt nogle ting i lejligheden. Nogle er her slet ikke, noget drømmer jeg om at skifte ud. Blandt andet mit spisebord. Det fejler intet, er egentlig pænt og fint nok, men jeg savner det jeg gav afkald på. Da det er en umulig opgave at få sådan et igen, så har jeg i stedet ledt efter et magen til det jeg efterlod, da jeg blev skilt dengang i 2006. DET spisebord var bare super. Det blev brugt hver eneste dag, og ku trækkes ud, så der kunne sidde mange omkring, eller når jeg skulle have gang i noget der fyldte godt i landskabet. Faktisk var det hende her, der mindede mig om dets eksistens, så jeg har været lidt på udkig.
Forleden fandt jeg så guddødemig et. Det står endnu mere guddødemig i Vanløse og der hører 4 stole til. Og prisen.. ja den er 400 kr. Mig op på tasterne og forhøre om det mon stadigt var til salg, og jo jo det var det, men der er mange om budet. Jeg skal kigge på det i dag mandag, og jeg håber sådan jeg kan få lov at købe det.
Her er det så I kommer ind i billedet kære læsere. For jeg har faktisk ikke de penge. Og det er snart jul, så jeg skal også spare sammen til det. Derudover savner jeg persienner til at gemme mig for taglæggerne, og et skab til at hænge på væggen i stuen. Derfor laver jeg et raskt lille udsalg i mit pulterkammer. Der vil være garn, lidt af mit strik, lidt tøj, sko og bøger. Jeg håber at der er noget der kan friste, så jeg kan få det bord jeg ønsker mig. Jeg lægger ind i aften og håber det er på plads i morgen , jeg skal nok give besked når alt er på plads i kammeret.
Kig derfor ind, og se på sagerne. Her er en lille teaser:
Jeg sætter også tingene til salg på Amio, hvis ikke det rykker så meget her. Nu får vi se…
Jojo, her er man inviteret til en HYGGELIG sammenkomst, og så modtages man af edderkopper, gravsteder og øjne til frokost.
Den er god nok. Jeg studsede i første omgang over, at der var dukket gravsteder op i indgangspartiet da jeg ankom, men da jeg skulle forcere spindelvæv med edderkopper i, bare for at ringe på blev jeg altså lidt betænkelig. Vel inden for døren, fulgte så en regulær stepdans for at undgå at træde på de sorte kræ. Eller for at gå ind i mere spind. Ufff altså ;) ;)
Grænsen gik ved den store sorte slyngel der var bosat på kaffebordet. DEN ku jeg sgu ikke lige klare hihi. Og mine fingre holdt sig også fra skålen med edderkoppe æg. Pyhh det var lidt af en gyser. GODT jeg ikke var besøgende i det uhyggelige hus i går aftes. Rygter vil vide at der var helt og aldeles mørkt, og at man i haven havde observeret en levende død stige op fra børnenes sandkasse… Mon ikke der har været børn i forældrenes senge i nattens løb..
Sikke en fantasi familien Putz kan ligge for dagen. Jeg bukker mig i dyb beundring over deres kreativitet og glæder mig over at kunne sætte tænderne i det her:
Et styks syrekage pyntet med velsmagende øjne hihi.
Hyggeligt var det som altid, og jeg har glædet mig over at se dem alle tre igen. Det er lidt tid siden sidst, så der blev talt til den store guldmedalje. Og grinet. Af mig. Stakkels lille mig. ALTID skal jeg drilles af de store piger i klassen. Godt at jeg kan klare mig selv, og gå hjem for at skrive om dem alle sammen. NÅ!
De tre drillepinde og en kat der bare ikke gad deltage. Så hellere vende ryggen til og ignorere balladen hihi.
PS: Tjek lige de døde ud ovre på gravstedet her:
http://frauputz.blogspot.com/2011/10/lets-take-stroll-in-garden.html
Her uden for mine vinduer er det knap så tåget i dag. Jeg kan igen se tagbyggeriet længere henne af græsplænen og den store gran er også dukket op igen.
I dag har jeg to aftaler jeg skal være frisk til, så jeg tager det heelt roligt og langsomt indtil jeg skal ud ad døren. Ud for at mødes med strikkepigerne, og senere ud for at lytte til lidt musik. Det er en sid ned ting og sikkert ikke så menneskefyldt, så jeg håber jeg kan klare det. Ku være dejligt med en musisk ud af huset oplevelse :) Jeg håber at jeg kan gennemføre frem for alt.
Det har gånok været tåget i dag. Både udenfor og indendøre.
Dyrene og jeg har bare dovnet og været ugidelige hele dagen, og nu hvor det er mørkt igen, ja så sløver vi altså bare videre. Sjovt som nogle dage simpelthen aldrig rigtigt bliver til noget ik..
Ja, egentligt skulle man jo ikke tro at en simpel cykeltur fortjener en overskrift, men i mit tilfælde gør den.
Her står min nye kærlighed parkeret udenfor butikken. Jeg siger jer… den er en drøm at køre på. Jeg kørte jo hjem på den den dag jeg hentede den, og har så været syg siden, så fredag var derfor kun min anden tur, og den blev den første til arbejdet. Faktisk skal jeg tænke mig RIGTIGT godt om, hvis jeg skal kunne huske, hvornår jeg sidst har cyklet til arbejde. Det må have været dengang jeg var.. nej jeg kan ikke huske det. Men det var før jeg fik børn.
Derfor vil de af jer der også elsker at cykle sikkert kunne sætte jer ind i min glæde. Man flyver afsted, eller i mit tilfælde, forsøger at holde op med at stønne, fordi det er fandens varmt at cykle iført strik op ad bakke, uden den mindste form for kondition, men anyway jeg nåede frem, og smed med det samme det meste af mit outfit, slugte flere liter vand og så var jeg ellers tilbage igen. At begynde efter en længere periodes fravær var ellers ikke nemt, frygt og småangst var lige forbi mit sind inden jeg tog afsted, men ganske hurtigt faktisk forsvandt det som dug for solen. Der er nemlig så meget at se til, og så mange gode vibrationer i den lille butik, at jeg slet ikke ku lade være med at løsne op og bare nyde min tilbagekomst.
I tiden jeg var der, blev der pakket gaveposer til aftenens Halloween arrangement. Desværre magtede jeg ikke selv at deltage, men der var levende hekse i vinduerne, gaver, uhygge og sikkert vildt sjovt at være. Måske næste år..
Efter et par timer tog jeg hjem igen, og på turen var mange stop for det fede ved at cykle, er jo at man kan stoppe op på et sekund og nyde omgivelserne, tage billeder og bare se verden omkring sig. Bilen har mange fordele, og jeg elsker min som I ved, men man kan ikke SE verden på samme måde. Ikke dufte og tage ind, årstidens forskellige dufte.
Min fredag så sådan ud:
Leg med spraymaling i anledning af dagens arrangement.
Jeg fik en gave af chefen
Tavlerne udefor reklamerer for tilbud, og der er ikke meget tilbage skulle jeg hilse at sige..
Jeg pakkede gaver i hobetal
Chefen blev overtalt til at lade sig forevige iført heksehue. Kosten var ikke fløjet ind endnu.. ;)
Brønshøj byder for cyklister på de skønneste ruter ad stille villaveje. Og jeg nød turen i fulde drag
Mange steder var der pyntet ved hoveddøren. Jeg blev så glad over at mærke stemningen af efterår overalt.
Forfald i smukkeste potens
Den sidste blomst hænger stadigt på med alle kræfter
OG.. hjem til rugbrødsmadder og varm the. Og lidt småkager :-)
Det var en god dag, og jeg tror ikke angsten viser sig igen, når jeg skal afsted på tirsdag. Jeg nægter den nemlig adgang til min hjerne. NÅ!
Jeps, den er god nok. Jeg sidder for første gang i jeg ved ikke hvor mange måneder, og nyder morgenkaffen ved et spisebord. Ikke dårligt. Slet ikke dårligt :-)
Om lidt skal jeg ha tøj på og op på cyklen, for at prøve endnu en gang at komme i gang med de to timers arbejde i butikken. Wish me luck..
… på dig når du tømmer koppen.
Det er sgu da ikke til at stå for hva..:) Den er fundet på etsy forleden, og jeg gad mægtigt godt at den kiggede op på mig. Måske til jul..
Godt jeg elsker at strikke, for her i mit lille nye hjem er der koldere end jeg hidtil hat været vant til. Heldigvis har jeg en praktisk hobby :-))
Jeg får brugt alle mine sweatre, sjaler og det enkelte par sokker jeg har frembragt ( og som lever endnu) til fulde. Noj hvor jeg frydes over hver dag, at have så meget at vælge imellem. Aldrig tidligere har jeg haft så rig en strikket garderobe, så jeg har endnu et hak jeg kan sætte i mit livs oversigt over ting, der gør mig lykkelig.
Er lykken på denne tide af året ikke netop, at kunne krybe i garn og masker fordelt på den smukkeste og varmeste måde?
Jo det er den. I alle fald når man er mig :)
I dag er det den her. Kombineret med tykke varme sokker i lag og måske et sjal til halsen.
Jeg har også kjoler og lange cardigans, men dem indrømmer jeg at have købt mig til. Har ikke så meget tålmodighed, at jeg kan få strikket lange ting. Måske det kommer med tiden..
Stuen har i dag fået et bedre udseende, så nu sidder jeg i sofaen og nyder resultatet af mine anstrengelser. Stille og roligt er små ting blevet ændret, og nu tror jeg søreme den er ved at være der…
Hyggen :)
Jeg ku ikke i dag. Komme afsted. Men jeg har været ude at gå en lille tur. Tvang mig selv i varmt overtøj og gik. Sært så svært det skal være, at finde lysten til at indtage verden.
Nu holder jeg varmen med lys og the. Og klassisk musik som giver mig ro inden i. Jeg var i butikken en tid i går, og da Sisse har fri i morgen, ja så prøver jeg igen på fredag. Det skal nok lykkedes. Jeg har jo gjort det før ik.. ;)
Tiden er kommet hvor jeg kan tænde levende lys, også når jeg står op. Det er meget meget mørkt om morgenen nu. Og koldt også. Så om ikke andet, er der nu god brug for nogle af alle de varme trøjer jeg har strikket mig igennem, i løbet af sommeren. Det er skønt at være klar til vinteren på den front
Lyslampen er også tændt, og det lys den giver får hele stuen til at virke sådan lidt kælderpåhospitalet agtigt, men heldigvis er det kun en time den er tændt. Det er nu engang meget hyggeligere med de levende lys syntes jeg. Desværre er den tvingende nødvendig for mig, for jeg kan efter de mange uger hjemme, mærke hvordan jeg inderst inde helst bare vil blive her. Bare blive i mit hjem og ha det rart og sove en masse. Det er forfra og om igen med den indre kamp for, at tvinge mig selv op og ud. Sådan gider jeg ikke det skal være, så jeg kæmper videre og tager det iøvrigt roligt, for ikke at overdrive mine kræfter efter de mange dage på langs.
Mit kæreste eje blev set efter i sømmene i går og den gik rent igennem. JUHUUUU
Det er anden gang jeg prøver det, og det morsomme er at selvom jeg benyttede den nye serviceafd på Fr.Sundsvej, så var det den samme gut som tjekkede den forrige år. Han var blevet overflyttet dertil, og jeg mente nok at kunne kende ham, så mor her blinkede lide lidt ekstra med vipperne og vi fik os en lille bilsludder. Ikke at jeg tror det hjælper en hujende fis, men man må jo være om sig ik.. ;)
Jeg kan nu køre videre i livet i tryg forvisning om at ihvertfald bilen er ok. Der er et par ting det vil være godt at få forbedret, set med de fremsynede briller, så det vil jeg lige holde mig for øje. Jeg håber jo at den kan bringe mig frem og tilbage i mange flere år endnu. Med en ældre bil, er det lidt som en eksamen hver gang man afleverer den til syn, og jeg var også rimeligt nervøs for at der skulle vise sig udgifter til mig, men jeg kørte derfra vældigt lettet. Og prisen for synet, ja den er til at overkomme syntes jeg. 525 kroner er sgu ok syntes jeg.
…. og H Y L! det så ud til at jeg i samme omgang, dermed mistede samtlige mine kommentarer for hele min tid i blogland. DET gør mig helt svimmel og jeg kan ikke finde ud af, hvordan man overfører kommentarene igen til bloggers egen funktion, så jeg må beholde Disqus ser det ud til. Tænk.. jeg føler mig sgu lidt fanget her. Det er nemt nok at hente alle tidligere kommentarer over i Disqus, men intet sted fortæller de hvordan man kan gå tilbage til gammelt system igen.
Der døde jeg sgu lige lidt. Sidder stadigt og er helt svimmel, ved tanken om at to et halvt års historie bare sådan forsvandt. BUM! Har jo mange mange for mig, vigtige ord at gemme fra blogland.
Pyhh altså der var jeg sgu lige ved at komme til at tude lidt. Øv hvor jeg hader mekanik til tider. Nu hænger jeg åbenbart på det her til evig tid. Buhu :(
Jeg skyndte mig at sætte Disqus på igen, og så ellers tjekke at alt var som det skulle være, og nu håber jeg bare at flere vil være villige til lige at sige hvem de er når de kommenterer. Det er nemlig en stor hage ved systemet.. at man ikke kan se andre end de læsere der har tilmeldt sig som kommentatorer. Om det er en besværlig proces skal jeg ikke kunne sige, men gid I gad. For min skyld. Nu hvor jeg har leget lidt for meget med min blogs funktioner, og prøvet nyt.
Trods den morgenforskrækkelse tror jeg det blive en god dag. Jeg er da ihvertfald glad, udhvilet, og har ikke ( endnu, krydse fingre, krydse fingre…) ondt noget steds. Gode odds sku jeg mene, for endnu en dag hvor jeg kommer mere til hægterne igen. Kom an uge, siger jeg bare.
Den maskine jeg bruger flittigst er saftpresseren. Nemt hurtigt og så lækkert et resultat er lige noget for mig.
Selv på en sløv søndag, kan jeg godt overse at skære frugt og rod i passende stykker
Og derefter er det ingen sag at smovse i den rødeste drik.
Skål og god aften :)
( PS: jeg er ikke tilfreds med min kommentar funktion, så i morgen fjerner jeg den igen. Den har nogle fine funktioner, men allervigtigst gider jeg ikke, at det skal være besværligt at kommentere, og heller ikke at jeg ikke kan se hvem der skriver, sååå… duer ikke væk, sagde prinsessen. Så bliver det bare spændende om jeg mister det der allerede nu er skrevet? )
Den er jeg sgu ikke god til at finde. Muligvis fordi jeg jo i min psyke netop har det typiske træk for bordelinere. Jeg har siden jeg var ganske ung fedtet rundt med enten/eller, overbevisende JA/kategorisk NEJ, sort/hvid, op/ned og flere af de store modsætninger. Gråzonerne, der er udefinérlige og mere flydende, nogle gange tilgivende eller eftergivende, andre gange blankt afvisende eller totalt benægtende, dem har jeg monster svært ved at håndtere/ implementere i min psyke.
På et mere jordnært niveau har denne weekend været præcis sådan. Efter en møguge, hvor jeg ikke har været uden for en dør siden tirsdag, ikke har haft energi/kræfter eller været smertefri hverken her eller der i kroppen, ja så var lørdagen helt vildt fantastisk. Jeg vågnede tidligt, sad med lyslampen og hyggede en tid. Følte både livet og inspirationen, og inden jeg fik set mig om var dagen gået med en glæde og ro indeni jeg ikke har mærket længe. Faktisk og her kommer humlen… var dagen så god, at jeg glemte at holde pause. Jeg overså at hvile, at stoppe op og huske at jeg endnu ikke er klar efter de mange uger med dårligt helbred. I stedet knoklede jeg på uden ophold, glemte at spise og fik ikke nok at drikke. Jeg glemte at mærke efter og huske at passe på mig selv. Da jeg endeligt indså at jeg måtte slukke og lukke, var grænsen overskredet og jeg ku ikke falde ned igen. Lå der og vendte mig uroligt i sengen. Syntes ikke det var muligt at finde mig til rette, så jeg tændte igen for lyset, og satte mig til at strikke og lytte på bog.
Resultatet blev en nat med kun få timers afbrudt søvn.
Og kan nogen genkende det ovennævnte dilemma?? Det der med enten / eller?? Enten foretager jeg mig I N T E T eller så laver jeg alt alt for meget på for kort tid. Jeg HAR bare endnu ikke lært at passe på mig selv. Hvor er det øv at være midt i livet, og så alligevel være så dårlig til at hitte rede i, hvad der er godt for mig selv. I dag er jeg selvfølgelig fuldstændigt smadret, har haft hovedpine i flere timer, er sgu også sur på mig selv over, at dagen så ikke bliver som håbet ( som i går feks..). Nu sidder jeg og kigger lidt på tv, skriver her og så må jeg se om jeg får overskud til at handle lidt ind. Jeg har nemlig nærmest ikke noget ordentligt at indtage, og hvis man skal være ved godt helbred er min kost IKKE den rette.
Iøvrigt.. omkring det der med tv.
I går så jeg jo programmet med de danske sangskrivere, og jeg blev søreme så rørstrømsk over det. I dag er det et program jeg aldrig før har fulgt, men som i år har grebet mig helt åndssvagt. Aldrig havde jeg troet at jeg gad sidde og kigge på det, men nu. Ja nu..
VIL JEG GÅ TIL DANS :-)
Jeg vil lære den smukke og lækre samba. Jeg vil mestre den sensuelle og brændende tango. Jeg vil danse cha cha cha og jive, hoppe rundt med rytmer i kroppen. Jeg vil i det hele taget bare danse. Måske igennem livet. På en smukkere måde end jeg hidtil har mestret..
Problemet er det der med manden, der skal føre mig hihi. I livet og i dansen. Hvor pokker finder man lige en mand der gider begge dele henne??? ;)
Ja jeg faldt tilfældigt over DR1 her og nu, og der hylder de den danske sangskriver. Jeg bliver både nostalgisk og får tårer i mine øjne, for er der noget der bringer minder frem, er det den danske sang fra mine barne og ungdomsår. Hvor er det også dejligt at høre de smukke sange fortolket på ny, af nutidens stjerneskud. Rasmus Nøhr, Tina Dickow og lige nu Dissings søn, som jeg slet ikke anede også er gået sangvejen. Han fortolker Sebastians Romeo så fint, og jeg kan sidde her og synge med endnu. Selvom det er længe siden, sidder teksten søreme stadigt godt fast :-)
Her er lige et par eksempler på den danske sang fra min ungdom:
Jaja, jeg går vist lidt over gevind, men jeg elskede faktisk Sebastian og hans musik, og det gør jeg sgu stadigt væk ;)
Og vi kommer altså heller uden om ham her, når nu vi taler om danske troubadurer:
Og så må jeg vist hellere slutte her. Med denne smukke og desværre afdøde sangerinde. Et stort talent forsvandt, men denne her har hun givet os, og den er sgu herlig.. Dejlig lørdag aften til jer alle
( PS: jeg vil ikke stå til regnskab for hele tekstens politiske budskaber hehe )
PS: mon nogen kan huske denne her hihi:
Ja jeg ryger lige tilbage til folkeskolen, det gør jeg altså :))))