Adventsgrenen er færdig

 

 

 

Egentlig var der andet og vigtigere ting at gøre i hjemmet i dag. Såsom støvsugning og oprydning. Der var bare lige det at ånden kom over mig, så i stedet har jeg kreeret denne dekoration til det ene vindue i stuen. Den kreative ånd er ikke sådan at spøge med, for jeg syntes godtnok ikke han viser sig så ofte som jeg kunne tænke mig, derfor gælder det om at smide alt andet og udnytte chancen. I dag var han gavmild med julevibrationerne, og jeg er faktisk ret så glad for resultatet. Plejer ellers altid at lave en krans, men da denne gren lå for mine fødder en dag, så var kransen dømt ude i år.  På billedet kan man også i baggrunden lige ane, at et juletræ har sat sig til rette på plænen lige nedenfor huset i dag. Uhh jeg glæder mig over, at jeg har udsigt til det fra mine stuer og min altan.  Igennem ruden kan man også lige skimte mine altankasser. De er ligeså blevet julepyntet i dag, men det må I vente med at se til i morgen… ;)

 

Noget overbelyst, men dog alligevel til at se. Flere røde fyrfadsglas dukker op, når julekasserne åbnes. Jeg samler på dem, og hver år køber jeg et nyt, så der er forskellige at kigge på. Kransen er skrøbelig og skal ikke flyttes før efter jul, men den ligger også fint der og glimter i lysenes skær.

 

Kun en enkelt stor sløjfe er der på. Endte med at syntes det var for meget med et rundt om hvert lys. Den er klippet med zigzag saksen af et stort stykke ternet stof. Kan så godt lige tern til jul, og resten er brugt til en dug.

 

I den anden ende af grenen er der sørget for den traditionelle julepynt, så lidt glitrende kugler og kogler er sat på.

 

Nu når de små lys er tændt og mørket falder på, med duftende hyacinter allerede på spring, ja så er her sgu da mægtigt hyggeligt. Hver eneste detalje nyder jeg intenst, for jeg har minderne fra sidste år lige under huden. Afdelingens triste kolde lys, de lange gange og den sølle julepynt vi ku skrabe sammen, eftersom de kasser der normalt indeholdt julepynten var forsvundet.  Jeg er så glad for at være videre, men hukommelsen er påfaldende frisk omkring netop indlæggelsens første dage, og forleden dag da jeg stod i entreen for at trække i min vinterfrakke første gang, satte det noget i gang. Jeg kan faktisk næsten ikke holde ud at have den på, for den minder mig alt for meget om alle de gange jeg trak i den, tog sjal om halsen, vanter på, varme støvler og derefter gik rundt og rundt i ring om bordet på den lille terasse fyldt med sne. Sne der kun en enkelt gang forsvandt, da en patient satte ild til hele herligheden deruden… !

 

Et år betyder meget. Et år kan ændre alt eller ingenting. Et år kan være fantastisk eller forfærdeligt. Dette år har for mig bare været laaangt syntes jeg. Derfor håber jeg så inderligt på, at næste år bliver MIT år. Et rart år. Et smukt og kærlighedsfyldt år. Et år fyldt med fred og ro, langsommelighed på den rette måde, og med masser af glæde. Man har da lov at drømme ik.. :)