Søndag bragte mig forbi en lille by ved navn Glim. Eller…. by og by, måske en plet på en mark ville være nærmere sandheden. For at finde Glim, skal man mod Roskilde og dreje af ved frakørsel 13. Det var faktisk slet ikke svært i sig selv at komme dertil, men at finde det hus jeg skulle hen til, var noget af en opgave for en stifinderbøf som mig. Og når man så ydermere føjer til, at der i denne lille by kun er omkring 20 huse at vælge i mellem, ja så kan man vel nok se for sig, hvor lidt spejder der er tilbage i mit sansesystem. Jeg kører altså af markvejen og kommer ind i “byen”, kan se både kirke ( som der er i selv den mindste lille flække ) og skilt til gårdbutik, kører ad den smalle gade rundt og forbi gadekæret og videre… og hov! Så er byen ikke større og jeg er forbi farvel-skiltet som står for enden af vejen. Nå, jeg vender bilen og køre tilbage igen. Kigger på husnumre, men kan bare ikke finde nummeret, jeg har skrevet ned på en seddel. Holder ind til siden, ringer op og beder om hjælp. GUDhjælpemig om jeg ikke holder lige midt foran huset! Nummeret er endda pænt malet på et skilt. Ja ja siger jeg bare, den der med skoven og træerne er god nok. Jeg fik hvad jeg kom efter og kørte ud af den lille by igen. Forbi en æbleplantage og videre ud over marken med en tanke om, at bliver det snevejr kommer byens beboere med garanti IKKE på arbejde med mindre de bliver hentet i helikopter, eller hjemmeværnets bæltekøretøjer..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar