Jeg overvejer lige lidt

 

 

 

 

Det er aldrig til at forudsige, hvad og hvornår der bliver sagt noget til mig, som kan sætte mine tanker i gang. Mange er de gange jeg har fortalt om hvordan det forløber, men kort fortalt starter de endeløse spekulationer med et ord eller en sætning. Det hager sig fast og begynder at centrifugere i hovedet. Rundt og rundt kan det køre, og får jeg ikke talt om det kan det meget hurtigt vokse sig så stort, at alt andet viger derinde. Tilsidst kan jeg ha så svært ved at styre tingene, at jeg får svært ved at sove, slappe af, koncentrere mig og være i ro. Det er ganske rædselsfuldt, men ingen kan direkte gives skyld, da der ingen retningslinier findes til at forhindre at det går galt for mig. En ting er dog helt sikkert. Jeg er mega sensitiv og meget meget følsom over for vibrationer.

 

Jeg har jo lært nu, at eneste måde at blive problemet kvit på er ved at åbne op. At tale/skrive om det. Det syntes jeg dog stadigt er meget meget svært. Jeg får følelsen af at fremstå som et barn, og det hader jeg af et godt hjerte.

 

I den sidste uge er en tanke dukket frem og har vokset sig så kæmpe, at jeg ikke længere helt selv kan kontrollere den. En tanke der betyder at jeg ikke ved om jeg har lyst til at fortsætte med at blogge. Det går jeg derfor lige og overvejer. Og jeg forsøger at finde en måde at formidle mine tanker på, så det giver mening og lyder fornuftigt, uden at tudemarie bliver overskyggende..