15 januar 2012

Jeg overvejer lige lidt

 

 

 

 

Det er aldrig til at forudsige, hvad og hvornår der bliver sagt noget til mig, som kan sætte mine tanker i gang. Mange er de gange jeg har fortalt om hvordan det forløber, men kort fortalt starter de endeløse spekulationer med et ord eller en sætning. Det hager sig fast og begynder at centrifugere i hovedet. Rundt og rundt kan det køre, og får jeg ikke talt om det kan det meget hurtigt vokse sig så stort, at alt andet viger derinde. Tilsidst kan jeg ha så svært ved at styre tingene, at jeg får svært ved at sove, slappe af, koncentrere mig og være i ro. Det er ganske rædselsfuldt, men ingen kan direkte gives skyld, da der ingen retningslinier findes til at forhindre at det går galt for mig. En ting er dog helt sikkert. Jeg er mega sensitiv og meget meget følsom over for vibrationer.

 

Jeg har jo lært nu, at eneste måde at blive problemet kvit på er ved at åbne op. At tale/skrive om det. Det syntes jeg dog stadigt er meget meget svært. Jeg får følelsen af at fremstå som et barn, og det hader jeg af et godt hjerte.

 

I den sidste uge er en tanke dukket frem og har vokset sig så kæmpe, at jeg ikke længere helt selv kan kontrollere den. En tanke der betyder at jeg ikke ved om jeg har lyst til at fortsætte med at blogge. Det går jeg derfor lige og overvejer. Og jeg forsøger at finde en måde at formidle mine tanker på, så det giver mening og lyder fornuftigt, uden at tudemarie bliver overskyggende..

14 kommentarer:

  1. Hmmm altså jeg synes netop at du skriver skide godt og er god til at skrive om hvordan du har det på en ikke klynkende måde !

    Det er jo netop helt vildt forfriskende at Du tør skrive om alt det der er svært - At Du deler med alle os der følger dig, både de gode og de dårlige dage.

    Selv blogger jeg ikke for at der er nogen der skal læse det jeg skriver... Det gøres pga jeg har brug for en ventil.....

    Ja... joo jeg har haft andre blogs som jeg har lukket da de blev fundet af nogen jeg heller ville have ikke .. havde fundet dem...

    Men ja.. Nu er jeg nået der til .. At hvis folk ikke kan lide det jeg skriver.. Jamen så må de da bare lade være med at læse med !

    Du og dit skriveri er en berigelse i min hver dag.

    Mange tanker

    Marianne

    SvarSlet
  2. Jeg siger altså det samme som Marianne! Du skriver helt fantastisk og absolut ikke klynkende. Jeg synes det er skønt at få et indblik i din verden og den måde du er nødt til at leve på med din diagnose. Keep on the good spirit girl :-)
    Håber virkelig ikke du stopper med at blogge Henriette!

    SvarSlet
  3. Håber du får sat en kæp i hjulet for den tanke/den/de ord, der suser rundt og giver dig de overvejelser. Du har en dejlig og ærlig blog, og jeg nyder at læse med og nyder al dit strik!

    mange hilsner Lone

    SvarSlet
  4. Jeg ville altså være ked af, hvis du stoppede med at blogge Henriette. Du har en forunderlig evne til at fortælle om dine op- og nedture, på en god og ærlig måde.
    Du gør mig klogere på, hvordan det er at leve med din diagnose.
    Kh Inge

    SvarSlet
  5. Jeg vil være rigtig ked af det, hvis du stopper din blog. Jeg syntes du har en utrolig fin måde at skrive om din hverdag på, lærerigt og tænksomt. Jeg glæder mig altid til at se, hvad strik du nu har fundet på og får meget inspiration af dig.

    Mange kærlige hilsner
    Annette

    SvarSlet
  6. Kære Henriette
    Du skal vide, du vil være savnet...:o)
    God Søndag Aften / RikkeBo

    SvarSlet
  7. Kære Henriette.

    Dine blogindlæg betyder rigtig meget for mig, så jeg bliver ked af det hvis du stopper, men omvendt kan jeg på en måde også godt forstå dig. Jeg er helt sikker på at du bruger for mange af dine kræfter på at skive om dine op- og nedture. Jeg synes at du er meget modig, når du skriver så ærligt om din sygdom, og de problemer den giver dig. Men jeg håber at du bliver ved.
    Mange hilsner fra Jannie

    SvarSlet
  8. Jeg vil altså også gerne at du forsætter med at skrive, jeg ved godt at jeg ikke så tit skriver kommentar til dig, men jeg læser altså alligevel med for jeg syntes du har så meget at fortælle både om de gode dage men også om de ikke så gode dage.

    Forsæt du bare !!!

    KNus
    Helle

    SvarSlet
  9. Hej Henriette! Jeg kan kun tilslutte mig ovenstående. Det er en berigelse at læse din blog!! Jeg læser med HVER DAG. (-: Jeg ville ønske at jeg kunne formulere mig så godt som dig. Du er absolut ikke klynkende på nogen måde! Vil savne din blog MEGET, hvis du stopper, men du skal ikke lade dig presse til at blive ved, hvis det er det rigtige for dig at stoppe. Mange tanker og kram fra Vibeke. (-:

    SvarSlet
  10. Jeg kan sagtens følge dig. Det kan være meget hårdt at krænge sig selv ud og især når alle kan læse med. Det er ikke alle jeg kender der ved at min blog er min, men finder de den tilfældigt er det helt i orden.
    Lige nu har du måske brug for ikke at skrive lige her. Følg dit hjerte, dine tårer og klumpen i halsen, dine tanker og find ud af om det er det der skal til for at du får det bedre.

    Jeg vil også savne dig, men det vigtigste her er dig!

    Kram fra
    mette

    SvarSlet
  11. Lyt til dig selv - måske du trænger til en lille pause - men jeg vil savne dig.

    Knus fra Marianne.

    SvarSlet
  12. Kære Piger. Jeg fortsætter. Der kommer et skriv om min lille krise, men lige nu er jeg dødtræt efter de mange dages migræne. Det betyder mere end i lige aner, at I har skrevet til mig, og det har glædet mig meget. Jeg kan også godt lige afsløre at det ikke handler om andet end mine egne tanker og følelser heldigvis.

    Rigtig god aften til jer alle og på "gensyn" i morgen.

    Kh Henriette :))

    SvarSlet
  13. Dejligt at læse !!! god bedring fra mig !

    SvarSlet
  14. Godt at høre, at det bare var en forbigående krise.
    Jeg er også en af dem der ikke gerne vil undvære dig.

    Og, hvis jeg har forstået det rigtigt,
    så får du også selv meget ud af at blogge.
    Og det ville bare være så ærgeligt,
    hvis der var kommet noget i vejen for det.

    SvarSlet