Efter de to cardigans jeg strikkede, og de mere eller mindre mislykkede forsøg på at strikke en Nessie der ku pryde mine skuldre, er det krøbet ind på mig. Princippet omkring vendestrik.
I ugen mellem jul og nytår slog jeg op til et nyt sjal af den slags fra julekalenderen. Tænkte det kunne være praktisk at få genopfrisket metoden, hvis nu der skulle være spørgsmål. Inden jeg overhovedet var nået så langt, voksede der noget andet frem og her er resultatet:
Allerede inden jeg var færdig, opstod ideen til et helt nyt sjal. Og dette her er første udgave. Jeg har brugt tilfældige rester af garn og Kauni, har forsøgt forskellige metoder og ud/indtagninger, har brugt to forskellige pindestr og har glemt at skrive ned.. jeps! Sådan går det når jeg freeform’er kan jeg bare sige. Den ene maske tager den anden, og jeg bliver helt revet med. Bliver så optaget af processen at jeg glemmer alt det andet.
Nå, men dette her sjal mangler nu kun kvaster. Det bliver lige prikken over i’et, og skal være med til at give især spidsen på ryggen tyngde.
Farverne er ok, men noget anderledes end det jeg ellers foretrækker. Sisse har udtrykt begejstring for den meget lysende røde, som jeg selv mener er helt i hegnet sammen med de rustne kulører. Hendes forslag om at mine kvaster ku være røde også, for at give samling til det hele er jeg med på så røde bliver de.
I går gik jeg så igang med forsøg nummer to. Jeg er ret så optaget af at man kan forme strik på alle mulige måder, alene ved at vende rækkerne, så det leger jeg med nu.
Hvor jeg ender og med hvad.. det må tiden vise, men jeg har det sjovt og får faktisk også brugt de små grå. Fedt :-)
Det ser superlækkert ud, Henriette. Jeg glæder mig til at tage det nærmere i øjesyn :)
SvarSletdet ser spændende ud, vi fölger med. og fordi vi snakkede om sproget, du har vel vænnet dig til vendestrik, og ikke vendet?
SvarSletkh.fra Island
Frida
Tak Pernille. Hvis jeg når at komme på benene, så bliver det jo allerede i denne uge:-))
SvarSletFRIDA!! Hvor er du skarp.. tænk det er søreme for pinligt at jeg sådan lige får lavet sådan en stavefejl, og den bliver rettet LIGE NU Hihi.
SvarSletTak og tak og knus til dig :-))
Det ser helt vildt spændende ud, altså. Jeg kan godt lide dit "papegøje"-sjal.
SvarSletTusinde tak Christunte :-)) Og.. fedt navn til sjalet, det tager jeg til mig.
SvarSletkh og god aften
Henriette
Hvor ser det bare godt ud! Du er noget af en "skrapsak" til at lave noget uden opskrift. (-: Jeg laver selv lidt i samme stil ind imellem. Kan godt forstå du synes at det er sjovt, og så får man jo noget ingen andre har. God aften til dig. (-: Håber du er frisk igen.
SvarSlet