18 februar 2012

Sådan kan det gå, når man køber briller

 

 

 

Jeg begynder min dag ganske langsomt nu. Jeg har været forberedt så ærgelse er ikke aktuelt, men jeg var jo til øjenudersøgelse i går, og det var godt nok interessant. Sådan en omgang finder hovedet sig ikke bare sådan i, så i løbet af aftenen begyndte jeg at få ondt. Som sagt var det forventet, og helt galt var det i morges da jeg vågnede. AV for den siger jeg bare. Så altså.. medicin, væske og hovedet under dynen igen.  Rasmus har været stille som en mus, og har iøvrigt også sovet længe :-)

 

Nu her jeg her og halløj til alle.

 

Jeg ved ikke med de der briller. Dengang jeg fik dem var der jo meeeget bøvl med dem, og jeg har aldrig været glad for dem. Faktisk hader jeg dem af et godt hjerte, og benytter enhver lejlighed til at tage dem af når jeg kan. Det er heller aldrig gået op for mig, hvorfor det skal være så fantastisk med de der flydende overgange, for jeg selv syntes det har været totalt irriterende, at jeg KONSTANT skal bevæge hovedet frem og tilbage og op og ned, for at finde lige det sted hvor jeg kan se skarpt når jeg bruger computeren og nørkler. En simpel ting som at file negle er helt umuligt, og jeg sætter liv og lemmer på spil når det er dem på fødderne, der skal ha en omgang.  Jeg kan ellers godt forstå meningen med overgange. At man kan have dem på hele tiden og se både langt og kort, men for mig har det været mere besværligt end livslettende.

 

I går fandt jeg ud af hvorfor. Den kvikke læser vil sikkert allerede nu have en mistanke om grunden, men jeg er jo så skide hamrende naiv, at jeg går rundt og tror at et par briller til 12.000 ( jo jo i læser ikke forkert, og jeg BLEV taget godt og grundigt i røven af sælger dengang), de MÅ være super duper. Toptunede og fremstillet af nogen, der ved hvad de har med at gøre.   NOT!

 

Kig godt igen på billedet her:

 

Det er de yderste vi her taler om.

 

De ligner da et par helt udemærkede briller ik?  Og nogen syntes måske endda de er smarte ( jeg selv har aldrig været glad for dem, men det er en anden historie), men faktisk er de OVERHOVEDET ikke i nærheden af at være udemærkede. Jeg har nemlig i går fået følgende oplyst:

 

Briller med glidende overgang kræver en vis plads for, at man kan få hele verden med så at sige. Man skal kunne køre bil og se langt, man skal kunne lave mad uden at skære fingrene af, og man skal kunne læse en bog uden at sidde med strakt arm. Det sidste har jo især været no go for mig. Med god grund…

 

Læsefeltet der sidder nederst i brillen ER DER NEMLIG NÆRMEST IKKE!!!

 

Fordi brillen er FOR SMAL!!  Der ER et sted i glasset hvor styrken passer, men det sidder så tæt på stellet i bunden, og er så lille at man på ingen måde kan forventes, at kunne bruge det til en hujende fis i praksis. Og derfor er mine øjne nu så trætte og fejlhjulpne, at de er ved at gå kolde i overanstrengte nerver ( eller hvad det nu var det hed ) og derfor er mit syn nu så skævt. ( OG derfor har jeg muligvis fået de her vanvittige hovedpiner )

 

Jeg sad med munden åben som en torsk, der forgæves forsøger at trække vejret. Fuldstændigt målløs over informationerne der bare blev ved med at komme, og rystet over konsekvenserne. Både de fysiske men også de økonomiske. Jeg mener.. jeg er sgu bare en lille pensionst, og de briller har kostet mig en formue ( jeg betaler stadigt af på dem ), og nu er der udsigt til at jeg må af med flere for at få rettet ind igen. Nå, men ud over brillernes mangler, så har mine øjne også ændret sig i reel forstand i den tid der er gået.  Faktisk er jeg ret så langsynet nu, og for at begynde et sted har jeg fået to par billige briller med hjem, der skal få mine øjen til at slappe af igen. En her og nu løsning fordi jeg ikke må bruge de gamle briller mere, og heller ikke kan klare mig uden. Det vil tage sin tid og give mig hovedpine sikkert, men det er nødvendigt fordi man ikke med sikkerhed kan sige hvilken styrke jeg skal ha. før de er helt sig selv igen. Det kan man først når øje og omgivelser igen er helt afspændte. Lykkedes det ikke at få dem til at spænde helt af, skal jeg have noget afslappende ind i øjet ( kan ikke lige huske om det skal sprøjetes ind eller dryppes), og efter en tid kan jeg så blive undersøgt på ny.

 

I dag sidder jeg derfor med briller ved skærmen der hedder +3 og når jeg skal lave mad hedder de +1,50.  Det er første forsøg. Jeg kan mærke en enorm lettelse, men kan selvfølgelig godt se at det er en nødløsning, for jeg har stor forskel på de to øjne. Afstanden til tv’et kræver yderligere et par briller har jeg også kunnet erfare nu, hvor jeg er blevet forbudt nogensinde at tage de gamle briller på igen. Så mandag må jeg lige forbi en Tiger eller noget, for at få et tredje par. Møgbesværligt er det at skulle skifte imellem dem, når man som jeg både ser tv og nørkler/surfer/blogger samtidigt, men so be it. For now.

 

Min far røg helt op i det røde felt da han hørte om det. Foruden at han igen igen ikke lige kunne rumme, at jeg i det hele taget endte med de skide briller, er det ikke ok at jeg går og betaler på noget der har givet mig så store problemer. Til det kan jeg kun give ham ret, men også igen igen minde ham om, hvordan det nu lige var jeg endte med købet, OG at der hvor jeg befinder mig lige nu rent menneskeligt, ja der kan jeg slet slet ikke overskue det der skal til, hvis jeg skulle kaste mig over en klagesag. Det kræver overskud, overblik, styrke, kræfter, tid og en særlig art af kampgejst. Jeg har tiden, men alt det andet kan jeg ikke lige påstå jeg har på lager. SUK.

 

Til dem der skulle være interesseret, har jeg linket til et indlæg fra 4 okt 2010. Der er skrevet flere af slagsen i perioden slut september og ind i oktober 2010, så kig i de måneder efter ord om brillehandel. Jeg er lige nu for bims til selv at lede tilbage ;)

 

Sagaen om briller og øjne forsætter helt sikkert, men for nu tager jeg en slapper så at sige. Prøver at undgå enhver form for overanstrengelse af synet, så min kreapause kører videre. Godt jeg har lydbøger og at mine ører IKKE fejler noget hihi. Jeg kommer ikke rigtigt rundt til nogen af jer for tiden og det er jeg rigtigt ked af, men jeg sparer på synet. I skal vide at jeg savner jer, og jeg mangler at vide hvad I går og laver. OG.. jeg glæder mig til at jeg igen kan læse med i bloglands gøren og laden. Se billederne der inspirerer mig, og som jeg altid nyder at bruge som glæde i hverdagen.  Det syntes jeg bare lige i skal vide. Knuuuus

14 kommentarer:

  1. Er edder gudylemende glad for at du fik det undersøgt, så der ikke sker mere skade !!!

    Du og dine øjne skal nok blive gode igen!

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ditto her Marianne. Jeg tror på det, skal også bare lige sluge raliteterne omkring økonomien.

      Knus søde dame
      :-))

      Slet
  2. Hold da lige op... Jeg er glad for du fik undersøgt, og har mulighed for billige løsninger lige nu og her.
    Jeg kan lige forestille mig seancen, når du skal skifte mellem mange par, alt efter synsindstilling... Men også glæde mig over at der findes en løsning :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pernille. Det gør jeg sandelig også :) Er ved at vænne mig til at skifte imellem de to par og det går fint syntes jeg nu.

      Slet
  3. åhhh for pokker da....godt du fik brugbar oplysning fra øjenlægen og at der ikke var noget alvorligt galt med dine øjne. Du bør virkelig da reklamere for de briller...optikeren burde give dig nogle nye briller uden beregning!!!
    Knus til dig fra Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle. Jeg går lige nu og overvejer hvordan og hvorledes :)Jeg er bare glad over at det ikke var mere alvorligt.

      Knus og rigtig god dag til dig.

      Slet
  4. Puha, sikke'n en! Jeg har også engang købt briller hos Thiele og var slet ikke glad for dem, men prisen var højere for disse briller, end hos f.eks. Synoptik, hvor jeg generelt har været glad for at købe mine briller igennem årene..
    De er åbenbart leverandør til det kongelige danske hof, hos Thiele - så gad vide om Dronning Margrethe er tilfreds med sine briller, hvis hun altså får dem derfra ;
    Men sørme godt, at du kom af sted til øjenlægen Henriette - det virker som et kompetent sted med dygtige folk - var henne og se hjemmesiden, du linkede til den anden dag :)

    Håber dine øjne nu får den fred, de har brug for og at du, på et tidspunkt, får gode, brugbare briller igen - godt at du midlertidigt kan bruge dem, du fik med hjem fra øjenlægen...
    Endnu bedre at der ikke var noget alvorligt galt med dine øjne - håber nu bare for dig, at du har pengene til de endelige nye briller, når tid er!
    God weekend -
    Knus Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne. Jeg hvad mener du? er det ikke helt vanvittigt.. Jeg gider ihvertfald ikke Thiele igen. Niksen biksen :)

      Tak og kh Henriette

      Slet
  5. EJJJJ hvordan kan det ske at de laver brillerne forkert!!!!
    Jeg har lige googlet lidt og prøv lige at kig på disse links ved lejlighed og så se om du orker at gøre noget ved det.
    Jeg håber du snart får ro på øjnene - det lyder godt nok ikke rart søde. Men det lyder som om at du er kommet til en god øjenlæge - godt du kom til så hurtigt!

    Det her synes jeg klart du skal gøre søde: http://www.forbrug.dk/Artikler/Test-og-raad/sundhed/Briller-og-kontaktlinser/Klagemuligheder

    http://www.forbrug.dk/Afgoerelser/foto-ure-optik-og-smykker/brillekob

    http://www.optikerforeningen.dk/Dit-syn/Utilfreds-med-din-optiker.aspx

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette, Tusind tak for de to links. Jeg har læst på dem, og ja.. noget kan jeg måske alligevel gøre. Skønt at du lige kunne finde dem frem til mig:)

      Mange knus og god dag
      Kh Henriette :)

      Slet
  6. Enig, du skal da henvende dig i butikken el. lign. du er jo blevet forkert rådgivet. En optiker SKAL da vide sådan noget og selvfølgelig rådgive om hvilke stel der kan bruges til glidende overgang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også min tanke.. at de sådan et sted skal vide den slags, men måske det er for meget at forlange.. hihi.

      Tak og mange knus
      Henriette :)

      Slet
  7. Hold da op for en elendig behandling du har fået hos din optiker!! Sådan en klamphugger og så til den pris! Rystende! Hvor er det godt du kom til øjenlægen og der heldigvis er en løsning for dig, selvom den er ret besværlig lige nu. God bedring med øjnene eller rettere: god afslapning ;-) Knus Tenna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tenna. Ja jeg syntes jo også at det er ret så utilfredsstillende og troede egentlig at jeg ikke behøvede mere bøvl med dem. ØV

      Tak og knus
      Henriette :))

      Slet