Sådan kan det gå, når man køber briller

 

 

 

Jeg begynder min dag ganske langsomt nu. Jeg har været forberedt så ærgelse er ikke aktuelt, men jeg var jo til øjenudersøgelse i går, og det var godt nok interessant. Sådan en omgang finder hovedet sig ikke bare sådan i, så i løbet af aftenen begyndte jeg at få ondt. Som sagt var det forventet, og helt galt var det i morges da jeg vågnede. AV for den siger jeg bare. Så altså.. medicin, væske og hovedet under dynen igen.  Rasmus har været stille som en mus, og har iøvrigt også sovet længe :-)

 

Nu her jeg her og halløj til alle.

 

Jeg ved ikke med de der briller. Dengang jeg fik dem var der jo meeeget bøvl med dem, og jeg har aldrig været glad for dem. Faktisk hader jeg dem af et godt hjerte, og benytter enhver lejlighed til at tage dem af når jeg kan. Det er heller aldrig gået op for mig, hvorfor det skal være så fantastisk med de der flydende overgange, for jeg selv syntes det har været totalt irriterende, at jeg KONSTANT skal bevæge hovedet frem og tilbage og op og ned, for at finde lige det sted hvor jeg kan se skarpt når jeg bruger computeren og nørkler. En simpel ting som at file negle er helt umuligt, og jeg sætter liv og lemmer på spil når det er dem på fødderne, der skal ha en omgang.  Jeg kan ellers godt forstå meningen med overgange. At man kan have dem på hele tiden og se både langt og kort, men for mig har det været mere besværligt end livslettende.

 

I går fandt jeg ud af hvorfor. Den kvikke læser vil sikkert allerede nu have en mistanke om grunden, men jeg er jo så skide hamrende naiv, at jeg går rundt og tror at et par briller til 12.000 ( jo jo i læser ikke forkert, og jeg BLEV taget godt og grundigt i røven af sælger dengang), de MÅ være super duper. Toptunede og fremstillet af nogen, der ved hvad de har med at gøre.   NOT!

 

Kig godt igen på billedet her:

 

Det er de yderste vi her taler om.

 

De ligner da et par helt udemærkede briller ik?  Og nogen syntes måske endda de er smarte ( jeg selv har aldrig været glad for dem, men det er en anden historie), men faktisk er de OVERHOVEDET ikke i nærheden af at være udemærkede. Jeg har nemlig i går fået følgende oplyst:

 

Briller med glidende overgang kræver en vis plads for, at man kan få hele verden med så at sige. Man skal kunne køre bil og se langt, man skal kunne lave mad uden at skære fingrene af, og man skal kunne læse en bog uden at sidde med strakt arm. Det sidste har jo især været no go for mig. Med god grund…

 

Læsefeltet der sidder nederst i brillen ER DER NEMLIG NÆRMEST IKKE!!!

 

Fordi brillen er FOR SMAL!!  Der ER et sted i glasset hvor styrken passer, men det sidder så tæt på stellet i bunden, og er så lille at man på ingen måde kan forventes, at kunne bruge det til en hujende fis i praksis. Og derfor er mine øjne nu så trætte og fejlhjulpne, at de er ved at gå kolde i overanstrengte nerver ( eller hvad det nu var det hed ) og derfor er mit syn nu så skævt. ( OG derfor har jeg muligvis fået de her vanvittige hovedpiner )

 

Jeg sad med munden åben som en torsk, der forgæves forsøger at trække vejret. Fuldstændigt målløs over informationerne der bare blev ved med at komme, og rystet over konsekvenserne. Både de fysiske men også de økonomiske. Jeg mener.. jeg er sgu bare en lille pensionst, og de briller har kostet mig en formue ( jeg betaler stadigt af på dem ), og nu er der udsigt til at jeg må af med flere for at få rettet ind igen. Nå, men ud over brillernes mangler, så har mine øjne også ændret sig i reel forstand i den tid der er gået.  Faktisk er jeg ret så langsynet nu, og for at begynde et sted har jeg fået to par billige briller med hjem, der skal få mine øjen til at slappe af igen. En her og nu løsning fordi jeg ikke må bruge de gamle briller mere, og heller ikke kan klare mig uden. Det vil tage sin tid og give mig hovedpine sikkert, men det er nødvendigt fordi man ikke med sikkerhed kan sige hvilken styrke jeg skal ha. før de er helt sig selv igen. Det kan man først når øje og omgivelser igen er helt afspændte. Lykkedes det ikke at få dem til at spænde helt af, skal jeg have noget afslappende ind i øjet ( kan ikke lige huske om det skal sprøjetes ind eller dryppes), og efter en tid kan jeg så blive undersøgt på ny.

 

I dag sidder jeg derfor med briller ved skærmen der hedder +3 og når jeg skal lave mad hedder de +1,50.  Det er første forsøg. Jeg kan mærke en enorm lettelse, men kan selvfølgelig godt se at det er en nødløsning, for jeg har stor forskel på de to øjne. Afstanden til tv’et kræver yderligere et par briller har jeg også kunnet erfare nu, hvor jeg er blevet forbudt nogensinde at tage de gamle briller på igen. Så mandag må jeg lige forbi en Tiger eller noget, for at få et tredje par. Møgbesværligt er det at skulle skifte imellem dem, når man som jeg både ser tv og nørkler/surfer/blogger samtidigt, men so be it. For now.

 

Min far røg helt op i det røde felt da han hørte om det. Foruden at han igen igen ikke lige kunne rumme, at jeg i det hele taget endte med de skide briller, er det ikke ok at jeg går og betaler på noget der har givet mig så store problemer. Til det kan jeg kun give ham ret, men også igen igen minde ham om, hvordan det nu lige var jeg endte med købet, OG at der hvor jeg befinder mig lige nu rent menneskeligt, ja der kan jeg slet slet ikke overskue det der skal til, hvis jeg skulle kaste mig over en klagesag. Det kræver overskud, overblik, styrke, kræfter, tid og en særlig art af kampgejst. Jeg har tiden, men alt det andet kan jeg ikke lige påstå jeg har på lager. SUK.

 

Til dem der skulle være interesseret, har jeg linket til et indlæg fra 4 okt 2010. Der er skrevet flere af slagsen i perioden slut september og ind i oktober 2010, så kig i de måneder efter ord om brillehandel. Jeg er lige nu for bims til selv at lede tilbage ;)

 

Sagaen om briller og øjne forsætter helt sikkert, men for nu tager jeg en slapper så at sige. Prøver at undgå enhver form for overanstrengelse af synet, så min kreapause kører videre. Godt jeg har lydbøger og at mine ører IKKE fejler noget hihi. Jeg kommer ikke rigtigt rundt til nogen af jer for tiden og det er jeg rigtigt ked af, men jeg sparer på synet. I skal vide at jeg savner jer, og jeg mangler at vide hvad I går og laver. OG.. jeg glæder mig til at jeg igen kan læse med i bloglands gøren og laden. Se billederne der inspirerer mig, og som jeg altid nyder at bruge som glæde i hverdagen.  Det syntes jeg bare lige i skal vide. Knuuuus