12 februar 2012

Jeg skulle have..

 

 

 

 

.. været til Slangerup i dag.  For en mdr siden virkede det ikke som en helt umulig plan, men i dag er det. Migræne fra morgenstunden går ikke godt sammen med talende strikkedamer hihi. Jeg havde sådan set frem til at møde de tilmeldte og til at snolde et par nøgler til mine slunkne hylder, men der ER jo andre måder at proviantere på…  hehe.

 

Da jeg vågnede første gang lå jeg stille og ventede på, at hovedet skulle arte sig med lukkede øjne, men med ørene slået helt ud. Tv’et kan jo godt formidle nyheder til mig uden at jeg kigger på det, og der måtte jeg så endnu engang sørge lidt over, at en af min ungdoms helt store er væk. Desværre kan man heller ikke her sige at det er helt uventet, men alligevel er det alt for tidligt og utroligt trist. Whitney Houston blev kun 48. Jeg hørte hende for mange år siden i Parken og var skuffet som en havegang over hendes krukkeri, og alt for ligegyldige måde at levere varen på, MEN trods det kan ingen tage fra mig at mange mange stunder fra mine unge år dukker op, når jeg hører hende synge.

 

R.I.P  og tak for alle sangene.

 

Indrømmet… jeg kom til at hyle lidt da jeg lagde denne på her. Så sentimental er jeg. 

 

Jeg elsker også denne her, men mon ikke vi lige skal tage en sidste, der er liiiidt mere happy:

 

 

 

Jeg vil kigge ud på sneen, drikke en kop kaffe og tænke lidt over, hvorfor vi ødelægger vore egne liv, når vi er så priviligerede og har så mange muligheder for det modsatte.  Livet er både dejligt og uhyggeligt.

6 kommentarer:

  1. Ja.. det er sgu underligt.. At hun ikke er her mere.. Men .. på en måde er hun.. For hun er også en del af mine minder.. fra min ungdom........

    Pøj pøj med hoved i dag......

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne. Har lige set lidt CNN og jeg syntes altså at det er så trist. Nå, men jeg sidder pakket ind og vil prøve at se om jeg kan hækle lidt :)

      Forsat god søndag
      Knus

      Slet
  2. Fra jeg var 11 tror jeg...så længe har hun været der og øv øv hvor har jeg forbandet at hun spildte så meget talent på stoffer og en håbløs kærlighed. Stakkels hendes datter. Men nu har hun fred og det var vel også bare et spørgsmål om tid for en sjæl der er så plaget. Trist. Godt man har sangene, for trist er det godt nok...

    SvarSlet
    Svar
    1. De spiller hende på VH1 lige nu, og jeg får så mange minder af at høre hende synge. Jeg sørger lidt. Sådan er det bare. Og ja.. jeg håber søreme også at hun har fået fred, for hun har bestemt ikke levet let de sidste 10 år.

      Mange knus
      Henriette

      Slet
  3. Slunkne hylder ;) Jeg håber du finder noget godt at vikle på pindene. Jeg var også helt vild med Whitney Houston, især de lidt triste sjælere...
    Vi skal værne om det smukke liv og sætte pris på alt det gode det bringer i stedet for at ødelægge det.

    Rigtig god søndag,
    klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Ditto her. Hendes stemme har alle dage berørt mig og jeg bliver så ked af det, når jeg tænker på at hendes liv er slut, og på hvordan hun har levet til sidst. Så er det jeg må minde mig selv om, at livet SKAL leves på bedste vis og at jeg skal glæde mig over at jeg har det. OG bruge det så meget som jeg formår.

      Mange knus kære Mette
      Henriette

      Slet