Kan man være igang med for mange projekter???

 

 

 

Nej, tænker jeg umiddelbart.

 

 

Men så alligevel jo, måske…  For jeg har i dag været igennem nogle af mine mange kurve og der VAR altså ting som måtte lade livet. Ikke mange, for et par påbegyndte trøjer fik lov at overleve, da jeg havde prøvet dem igen, og stadigt syntes der var potientiale i dem. Nu er det bare jeg må spørge mig selv, hvorfor i pokker hule osv, jeg gik igang med endnu en trøje i går aftes??? 

 

Jeg piller den ikke op, men den må lige ligge lidt, indtil jeg har færdiggjort de tre største strikkerier jeg har liggende allerede. En rød cardi, en meleret brun cardi, begge after samme opskrift og så det vendestrikkede sjal jeg legede med helt tilbage i feb. Det endte forresten dengang med at blive strikket sammen til en poncho, og det er nu den jeg lige gør færdig. Har siddet i laaaang tid og samlet masker i millionvis op igen, for den var faktisk allerede lukket af, men jeg er irriteret på kanten der ruller sååå..

 

Her er bare lige lidt snapshots af det ventende strik:

 

Vendesjalet der nu er endt som poncho. Billeder kommer naturligvis så snart jeg har fået billederne lagt ind ik

 

Modellen jeg har sat to igang af, og som altid har jeg jo ikke kunnet nære mig, men har lavet mine egne udgaver af den.

 

Den første er rød og med bobler.  Cascade er garnet og det er købt dengang Slavi solgte garn. Ikke nær så hidsigt rødt som her, men kameraet I ved..

 

Den anden er meleret, og med planer om en større krave end opskriften foreskriver. Iøvrigt er det dødlækkert garn at strikke med. Lige nu kan jeg ikke huske detaljerne, men dem finder jeg også frem til senere skriverier .. Under alle omstændigheder er det garn jeg har købt på nettet og for laaaang tid siden. Så meget husker jeg da hehe

 

Til sidst garnet som jeg har slået op til endnu en trøje med:

Det er fra Weller og jeg købte det sidste sommer. Her er det en lille strikkeprøve fra dengang. En dejligt mørk rød farve har det, og trøjen det ender med at blive er indtil videre en FLS ( feb lady sweater), MEN deeet kan jo nå at ændre sig, især fordi jeg bagefter kom forbi denne model :

Billedet er herfra : http://www.slagtenhelligko.dk/2008/06/23/en-cirkacardigan/

 

Jeg aner ikke, hvordan jeg havnede på et indlæg helt tilbage fra 2008, men super er det jo at man i det hele taget KAN det, for opskrifter og inspiration forældes aldrig, og denne ligger på linie med FLS, og er ikke svær at gå i gang med. Måske endda lettere og mere noget for mig, nu jeg tænker over det :-)

 

 

 

Ku være morsomt at gå tilbage helt systemtisk for at se, hvad der gemmer sig i arkiverne ovre ved Liselotte og andre af de begavede strikkedamer, som har blogget i årevis og før jeg selv kom til. Næste regnvejrsdag er vel selvskreven til den rundtur mon ikke..

Regnarok!

 

 

 

Nogen siger noget om, at det bliver vådt senere her på egnen..  Gad vist om det bliver så slemt som forventet??  Jeg gør ihvertfald klar til at sitte på min stol, for at følge udviklingen med mit strikketøj og min kanin lige i nærheden :-)

 

En hel sommerdag!!

 

 

Man bliver jo nøjsom her i landet, så sådan en hel sommerdag gør mig glad, og nærmest lettere lykkelig.  Lykkefølelsen skyldes mest, at jeg overhovedet kan mærke dagen, for det er ikke en måned siden jeg lå i det sorteste hul husker I nok.  Hvor er livet underligt, og hvor er jeg glad for medicinalindustrien.. i dag ihvertfald.

Fister har leget med sin bold, og jeg har forsøgt at beslutte hvad jeg nu vil i gang med at strikke. Der er SÅ mange muligheder, men jeg går hele tiden i stå fordi jeg er i tvivl om, hvad jeg kan koncentrere mig om. Derfor er ambitionerne stadigt bare AT strikke, mere end at strikke spændende, men indviklede  mønstre.

 

Sæsonen for lus er sammen med de mange blomster i fuld gang, så jeg har sprayet og nusset en del på altanen. Og cyklet en lille tur. Og hentet lidt mad. Og kigget på opskrifter. Og hæklet. Og lyttet lydbog. Og terpet motivationen til at smide smøgerne. Jeg er SÅ træt af at ryge, og hver dag irriteres jeg over vanen, men jeg kan ikke helt overskue det endnu.

 

Her ser vi årets høst af jordbær. Smukke, lettere krøblede og skinnende røde er de. Desværre smager de at absolut nada, troede ellers at solen ville give dem lidt mere smag end det første jeg smagte på for nogle uger siden, men nej. Nå, skidt med det. Planterne pynter jo også :-)

 

Nu er det aften, men endnu ikke helt mørkt. Jeg sidder og nyder tv’ets krimier og at her er lagt rent på sengen,  så alt i alt har jeg haft en super dejlig dag.

Aahhh så er jeg på strikkevejen igen

 

 

 

 

Jeg er færdig med sjalet. Der har sneget sig en smule hækling ind også, det ligger jo i hænderne nu, meeen det er ikke meget og det der er, ser fint ud.

 

Farverne.. ja det er jo svært at gengive, men det er jordfarvet nærmest med en kant i lime og sån a’la gyldent kornagtigt. Det er blødt og ligger dejligt på skuldrene, med kvasterne til at give den rette tyngde.

 

 

Jeg har strikket af denne her:

http://garnudsalg.dk/superkid-mohair-babyalpaca-fine-merino-69/4-brun-graa-skm-balpaca-wmerino-1593.html

Apropo garnglæde, strikkefornøjelse og fantastiske fristelser..

 

 

 

Ja så har jeg lige kigget det nye Woolpeople3 igennem. Fik en mail og måtte fluks chekke ud. Uhh, ihh og åhh altså, lyder fra min mund, altimens jeg forgæves prøver at standse savlet der drypper fra min mund. Hele kollektionen er holdt i naturens nuancer, og jeg er sikker på at der er noget for de fleste.

 

Det ER SÅ SMUKKE designs hele vejen igennem, og selvom jeg også syntes de to første udgaver viste designs i verdensklasse, ja så er der altså her kun en model jeg ikke lige er så vild med. Resten er nærmest til at tude over, fordi jeg slet ikke er dygtig nok til at strikke dem. Ikke at det skal forhindre mig i at drømme og måske prøve.

 

Prøv engang selv at tage et kig her:

 

Open publication - Free publishing - More brooklyn tweed

 

Personlig er jeg særligt vild med modellerne Walpole cardigan, Edgie hoodie og Ferrous wrap, men Themis cardigan er også vanvittigt sød syntes jeg. Uha altså.. decisions decisions

 

 

NU er jeg da ihvertfald helt klar til at strikke igen..

Noget ændrer sig aldrig, heller ikke min hang til at strikke i blinde

 

 

 

 

Et halvt år uden strik er meget længe, men NU skal det være og jeg vil overvinde min derafølgende strikofobi. Det kan ikke være rigtigt, at jeg nu skal tvivle på mine strikkepinde, så jeg har i første omgang valgt at strikke en let og hurtig ting. Et sjal som skal varme mig til vinter, og som skal supplere dem jeg har. Sjaler kan man simpelthen ikke ha for mange af.

 

Inden jeg kom dertil fandt jeg alle de kurve frem, som i mellemtiden har hobet sig op med projekter af mere eller mindre tvivlsom art. Det må være på tide at gennemgå og beslutte. Hvad skal overleve, og hvad skal pilles op for igen at leve en tid som smukke nøgler i min reol. Selvom jeg ikke har strikket har jeg nemlig alligevel gået og leget med ideer og farver, problemet er bare at jeg ikke længere kan huske hvad jeg ville, eller hvad jeg så egentlig har liggende.

 

Dernæst har jeg samlet det garn for sig, som jeg har købt gennem tiden fra den tarvelige og fristende hr. Weller…

Uhh han er slem er han. Og jeg fandt mere frem, end jeg huskede at have købt, MEN ikke nær så meget som jeg gerne ville eje.  Aehmmm..  Der er lidt af hvert og alt sammen er smukt, blødt og med en fremtid imellem mine hænder. Ikke så ringe nej. Meningen er, at jeg vil ha mig et overblik over hele lageret i mine reoler, så det jeg har købt i tiden på krisehjemmet kan blive ført behørigt til protokols på Ravelry. En super hyggelig opgave ,og lige passende til alle de regnvejrsdage vi har her i landet..

 

Nå, men altså mit første projekt igangigen, sjalet, er strikket på pinde 5,5 og helt ud af landevejen. Med start fra top og med seks masker. Derefter er det bare at tage ud i siden og i midten, ganske som på det lyseblå jeg lavede. Jeg har det hele lige på nethinden, men da jeg kun har tre nøgler skal jeg være forsigtig med at strikke for langt, før jeg lukker af og sætter kvaster på.

Så langt så godt..

 

Det er nemlig gået som altid, når jeg kaster mig ud i noget uden opskrift.  Jeg får pludselig en lyyyysende ide, og så bliver den ført ud i livet. Problemet er bare her, de kun tre nøgler OG at jeg ikke helt har kunnet forudse, hvordan resultatet bliver. Allerede nu har jeg måttet trevle op een gang, og jeg kan godt begynde på den kedelige tjans endnu en gang, for det virker ikke helt som jeg vil.

Min ide er nu gemt i min idebog, og jeg strikker som hele tiden planlagt et sjal uden dikkedarer. Jeg ved det bliver lækkert alligevel, for garnet er den rene luksus og så behøver man vel egentlig ikke så meget andet fis end kvasterne vel.. :)

 

Rotterne har jeg fået af Pernille, og jeg er totalt forelsket i dem. Også selvom de næsten er lige så store som dem jeg har på loftet hihi.   De kan passende få tjansen med, at vogte på mit lager sammen med ham den grå jeg har i forvejen..

 

 

Forresten..

 

 

På min vej gennem billedarkiverne kom jeg forbi en anden grå lille fyr, som ligger mit hjerte nær. Åh hvor jeg dog elskede de to små basser og hvor savnet stadigt dukker op, når jeg ser billederne. Godt jeg har min lille kanin til at gøre mig glad nu.

Fisters værelse

 

 

 

Fister har nu til huse i det værelse jeg bruger til alt muligt, jeg ikke lige har plads til andre steder, såsom mit tøj og mine bøger. Efter han blev neutraliseret, rykkede jeg ham derind og jeg skal lige love for at han er vild med at lege og leve livet imellem sko, strygebræt og div ting at hoppe rundt på.

 

Allerbedst i verden at det at komme højt op. Som her hvor han ligger i vindueskarmen og kigger ud på mig. De to vinduer vender ud til altanen og vi har en fest med at fræse fra altanen, igennem stuen, ud i entreen og videre hen over tæppet i værelset og op på karmen her. Sidder jeg med ryggen til, så banker han simpelthen på ruden med sine poter indtil jeg vender mig om og banker tilbage. Lidt ligesom i “ se mig mor, jeg er lige her”.  Det er sgu ikke til at stå for…

Også strygebrættet er et stort hit. Der ligger hans ynglingsgamlestrikkedetæppe, som får en ordentlig tur med at blive lagt i lige de rette folder, før han smider sig ned for at hvile ud. Det er hårdt at være en legesyg og kreativ lille kanin :-)

 

Sådan her kan en typisk løbetur se ud, med diverse stop undervejs…

 

 

 

Om ikke andet så gør han hvad han kan, for at jeg ikke går helt i frø..

Vejrudsigten på en mandag i juni

 

 

 

 

 

Gråvejr over Brønshøj

 

Solskin på altanen

 

Vi kan vel godt være enige om, at det er en sommer til den lidt køligere side, men derfor kan man jo godt gå en tur i regnen, så det var lige hvad vi gjorde i går aftes. En spontan beslutning som måske nok var lidt vådere end jeg lige havde forudset, men dog alligevel dejligt frisk. Min røde regnfrakke er ved at synge på sidste vers desværre, så jeg er næsten ligeså våd under frakken, som udenpå når jeg kommer hjem igen.

 

Dagen i dag bliver vistnok ligeså pjasket, men det lysner kan jeg se og fredag bliver det varmere igen. Uanset temperatur og vejr er jeg at finde på min faste siddeplads. Der i hjørnet på altanen, hvor jeg næsten ikke kan være mere fordi tallerkensmækkerstolen nu er så frodig, at jeg har måttet parkere den på skrå, og med de lange stængler dirigeret ud over kanten af altankasserne.  Jojo, meget kan man sige om vejret, men det er perfekt for en altan med tæt beplantning. Bliver det for varmt er det næsten umuligt at holde lusene fra døren, men indtil videre har jeg kunnet styre dem. De bliver skyllet ned eller mast af mine fingre så snart jeg finder dem. Pokker tage mig om de skal ha lov til at æde sig mætte i mine fiine blomster. Niks siger jeg bare..

 

Lille kanin har sørget for at alt grønt er fjernet nederst på stolen…  så der står nu på skift forskellige potter med urter eller blomster. Det er svært at se, men rankerne er nu over en meter lange, så de er slynget ind i mellem blomsterne og ud over kanten.

Fister og jeg er ligeglade med vejret. Vi tænder bare nogle lys, kryber i høet eller den tykke sweater og så nyder vi ellers muligheden for at være ude selvom vi er hjemme.  Og hjemme er også en udsigt fra sofaen der uanset vejr, ligner den man kan se når man er i sommerhus. Åhh jeg nyder det igen, og håber at jeg aldrig behøver flytte herfra.

Allerbedst er udsigten nu, hvor jeg endeligt har fået pudset vinduerne :-)