19 august 2012

Verden på vrangen, eller… det kan ikke betale sig at ærgre sig over timingen.

 

 

 

 

 

 

IMG_0375

Årets varmeste dage og nætter. Og så er jeg tvunget på langs af den slags hovedpine, der får mig til både at ryste, gylpe og gå helt i knæ. Den sødeste mand i verden var forbi både igår og idag. I går kom han direkte og svedig efter en hel dag på jobbet som hjemmeplejer, og direkte herhen for at hjemmepleje mig. Dog håber jeg, at jeg er den eneste som også får masser af kys og kram, og kolde omslag på mit overophedede bryst.. trods alt hehe.

 

Og så igen i dag. Med en masse dejlig frisk frugt. Melon, blåbær og vindruer. Helt sådan uden at jeg vidste han dukkede op. Først et ring på mobilen.. Om jeg var anstændig og kunne modtage besøg??  Nøhh faktisk ikke. Altså anstændig, for jeg indrømmer, at når jeg er tvunget til at være indendøre ( hvor det køligste rum heldigvis er soveværelset, OG hvor der generelt er dejligt svalt i min lejlighed forresten ), ja så har jeg ikke en trevl på kroppen. Jeg orker det ikke når jeg ligger der med et hoved, der er sart som en krystalskål. Så nej.. jeg er ikke anstændig, men besøg modtages gerne, så der stod han så. Med favnen fuld af frugt. Hvor fantastisk er det lige??

 

Det nytter ikke at ærgre sig, men det er da alligevel utroligt ik?  Hele det ganske land er dampet afsted til nærmest vandhul, bare ikke jeg. Sådan føltes det ihvertfald en stund. Heldigvis var jeg i går alt for bevidstløs af både smerte og smertestillende, at jeg slet ikke kunne tage mig af det. Og før I tænker at det ER da snart for meget med den hovedpine hun render rundt med, så ja.. sådan tænker jeg også.

 

Jeg har stadigt bøtten med naturmedicin, som søde Mia sendte mig i foråret liggende i mit natbord. Tør bare ikke rigtigt prøve den. Hvorfor kan jeg ikke lige forklare. Jeg går også lidt rundt om mig selv, fordi jeg ved at det kan skyldes psyken, der er så stresset og presset på økonomien, så det går måske over igen en dag, MEN bør jeg alligevel snart kontakte hovedpineklinikken på Glostrup?? DET gør mig så ræd at jeg venter lidt endnu. For er der noget jeg bare ikke klarer særligt godt er det jo smerter. Jeg har fundet ud af, at det ikke er så underligt når man er særligt sensitiv, men alligevel.. Jeg gyser ved tanken om motion der får mig til at værke. Piver så snart benene syrer til. Jeg hyler ved det mindste stik hos lægen og tandlægen.. ja HAN kan jo fortælle lange historier om, hvor pjevset jeg er med de sprøjter han disker op med. Så skal både assistenter og alle andre række hænderne frem, så jeg kan holde fast i noget.

 

Nå, men sådan er weekenden så gået, og nu håber jeg af hele mit hjerte at jeg i morgen er klarere i bøtten igen. Kroppen skal bruge længere tid. Medicinen som er lagret i organerne skal ud igen, og det gør mig både træt og utidig. Strikkeskaden er på den anden side bedre, og jeg lææææænges efter at gribe efter mit håndarbejde igen. Og så skal her gøres rent. Som i virkeligt rent. Fister har fået lov til at styre huset i ugen efter ferien og især da i denne weekend. Det viser sig rundt omkring i form at støvbolde af den babypels han taber for tiden. På gulvet, men også i min seng. For der har han nemlig ligget så sødt og holdt øje med mig når det har været tid til hvil. I løbet af dagene der er gået. Og forsigtigt har han skubbet til min hånd når det var tid til at nulre ham ved ørene. Han er nu så kær den lille terrorist.

 

IMG_9091

Image00465

 

 

 

 

 

Ahhh bare tanken og rene gulve, rent sengetøj og et kølende bad gør mig forventningsfuld efter en ny uge.

 

 

 

 

UDEN hovedpine.. :-)

8 kommentarer:

  1. Hvor er det rart at høre, at din skønne mand kommer og ser til dig, når du absolut skal døje med den hovedpine! Stakkel. Håber du får gjort noget ved det en dag, inden alt for længe. God bedring. Kram fra Vibeke. (-:

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Vibeke, det håber jeg også, men det er jo kun mig selv der kan tvinge mig til det.. og jeg er en pivskid :)

      Slet
  2. Håber du vågner op til en fantastisk dag i dag UDEN hovedpine...
    Jeg tror at som særlig sensitiv har du/vi lettere til at få hovedpine, Jeg synes jeg får det ofte i forbindelse med når jeg er presset og dermed ubevidst spænder i nakken og skuldrene, mine hovedpine er dog slet intet i forhold til dine...

    :o) Karina

    PS. Har du læst bogen "Kroppens hemmelige sprog"???

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina. Det kan der da være noget om. Og iøvrigt nu jeg tænker mig om,så ved jeg jo godt at der ikke skal meget til før jeg reagerer.. Men sikke voldsomt det er bare fordi jeg har holdt lidt ferie hjemmefra!!

      Næhh det har jeg ikke, men jeg vil gerne, så den finder jeg lige ud af at se på :-)

      Tak for det. :)

      Slet
  3. Øv øv...det er klart for varmt til hovedpine eller pine af nogen som helst slags. Må det snart fordrive. Godt du har en sød hjemmeplejer ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja.. varmen gør ikke noget godt når man er ufrisk :))

      Jeg er heldig med ham hihi :)

      Slet
  4. Æv osse.
    God bedring. Jeg er sikker på det kommer - lige pludselig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er på vej heldigvis :) Tak smukke dame :)

      Slet