Ind i hulen igen

 

 

Der er tomt i mit hoved og jeg bliver i min seng i dag. Jeg skal lige bearbejde noget. Hvis jeg altså kan samle mig om det, for kaos og uorden har indtaget alle kroge af hjernen. Det er forskelligt, hvordan mine lidelsesfæller beskriver denne tilstand. Jeg selv har billedet af en centrifuge, der er gået i selvsving og ikke kan stoppe. Dengang og nu, vælter rundt uden at jeg kan skille tingene ad. Jeg er rigtig ringe til at passe på mig selv, og det har bragt mig til der hvor jeg er i dag. Det kedelige er, at jeg bare fortsætter med at gøre mig selv fortræd uden at kunne kontrollere mine handlinger.  En ud af kroppen oplevelse så at sige, for jeg kan både se og høre mig selv begå fejltagelser, UDEN at jeg dog kan forhindre det.

 

Heldigvis er jeg god til at nyde de gode øjeblikke, og til at bygge huler med tryghed og varme omkring mig. Det har jeg altid været, og måske netop hyggen og hulerne er min force, fordi det er så afgørende for at jeg kan klare livet. Jeg kommer ud af min hule om lidt igen. Det er jeg sikker på, og det lover jeg. Så snart smerterne i hovedet og maven har fortaget sig, og når jeg har fået lagt alt på rette hylde i hovedet. Det tager heldigvis ikke så lang tid mere. Nu kan jeg nøjes med dage måske uger, men for år tilbage var det måneder og år jeg blev i hulen.

 

 

DET er da fremskridt i sig selv ik..