18 marts 2013

Det var en kold og blæsende dag, eller planespotting med amatørkameraet

 

 

 

 

De fleste, som følger bare lidt med i nyhedsstrømmen vil vide, at her i Husum/Brønshøj ja der flyver det bogstaveligt om ørene på os med kugler. For tiden er det vel i grunden dagligt, at meldinger om nye skyderier har fundet sted, og i aftes var lige lovligt tæt på synes jeg nok. Selv ikke den kolde blæst kan åbenbart få sat en stopper for balladen, så det skal da blive interessant, om nattens snefald virker bedre som kuglestopper.

 

SENESTE :   fire min efter jeg postede dette indlæg, blev endnu en person skudt!  Og denne gang på vejen, for enden af min vej..  Jeg har nu beordret begge mine unger at blive indendøre.

 

Nu, hvor jeg skal flytte og beslutningen er taget, kan jeg ikke sige mig fri for at være grumme glad over, at jeg inden længe skal bo et sted, hvor den største trussel i bedste fald ligger i at blive nedstirret af en ko, i værre fald måske at skulle springe af cyklen pga en knægt i fuld fart ud af landevejen, eller… i værste fald at ende mine dage i et køleskab.

 

Sådan er der så meget her i livet, og man kan glædes og forskellige ting. Selv glæder jeg mig også til at bo et sted, ( og her beklager jeg, hvis jeg støder nogle på de mere rummelige manchetter ), hvor jeg på min færden rundt i nærmiljøet kan være sikker på, at tale mit eget sprog. Jeg vil IKKE skydes i skoene at jeg er fremmedfjendsk ( ikke 100% i hvertfald), men jeg vil gerne stå ved, at jeg er møghamrende træt af at bo et sted hvor jeg, hver gang jeg træder uden for døren, kun kan høre fremmede sprog i mine ører. Et eller andet sted er det bare underligt, at være dansker i danmark i et boligkvarter, hvor JEG er en fremmed fugl! 

 

Nå, nu fik indholdet en helt anden drejning end tiltænkt, men her kommer så en række fly som i dagens anledning har været omdirigeret. Det eneste som nemlig aldrig flyver her, er fly. Så jeg greb Canon og forsøgte at øve i at lade være med at ryste på hånden. På små 20 min fik jeg hilst på de her:

fly1Fly2Fly3Fly4Fly6Fly7Fly8Fly9Fly10

 

 

Over and out :-)

1 kommentar:

  1. Ja - vi må snart have seksløber-bælterne på, som i det vilde vesten; os der bor her i Brønshøj/Husum ;)
    Kan godt forstå du glæder dig til at flytte væk fra det hurlumhej og ned til rolige, gumlende køer på Lolland :)
    Gode fotos af de 'usædvanlige' fly.

    SvarSlet