Den sidste uge er fyldt til bristepunktet, så jeg strikker ..

 

 

 

Langt mere fyldt end jeg kan rumme. Det kommer til udtryk på den måde, at jeg lige nu har siddet, siden jeg vågnede for et par timer siden, og kigget på listen over dagens gøremål, og jeg kan bare ikke koncentrere mig om det.

 

Hold da op jeg er udmattet.

 

Så jeg strikker. Tager en time ad gangen, og ser hvad den bringer. Det sidste jeg mangler at få pakket, er alle de daglige brugsgenstande og private ting og papirer. Uden logik har jeg en følelse af panik over, hvis noget forsvinder, så også der er jeg fuldstændigt handlingslammet, og kan bare ikke overskue hvad jeg skal stille op med det.

 

Humøret er fint og jeg glæder mig, kun er jeg så træt at jeg ikke engang orker at smile. Kinderne vil bare ikke trække op i de rette muskler!  Så jeg strikker.

 

Hele denne reaktion har jeg prøvet mange gange før så jeg ved, hvad det handler om. Når grænsen er nået lukker systemet simpelthen ned, og jeg bliver på en måde sort i hjernen. Der, hvor den praktiske zone befinder sig, er harddisken frosset. Så jeg strikker.

 

Jeg kan stadig uden problemer, holde smøgkvoten på et par stykker om dagen, så på den front er jeg mega stolt. DET kører efter planen, men de tekniske detaljer omkring funktionerne i E-ciggen, som er en forholdsvis simpel gadget, ja dem er der slet ikke plads til derinde. I zonen for ny viden. Så jeg strikker.

 

En sommersag så hindbørrød, at jeg hele tiden næsten kan smage og dufte de lækre bær. Ingen tvivl om at jeg glæder mig. Til nyt bo, til sommer, til ro. Og indtil da

 

Så strikker jeg.