Der kommer lige eet ekstra nedturs skriv så spring videre, hvis I kun er til blomster og violer i dag

 

 

 

I forlængelse af i gårs skriv ( som jeg håber at finde overskud til at besvare senere ), er der lige et par detaljer mere, som jeg går rundt og tumler med.

 

Den ene ser sådan ud:

Jeg fik foræret en brændestabel i fødselsdagsgave. Glad og overrasket, overvældet og benovet var jeg over det, og det viser sig da også at intet er som det ser ud. Det er nemlig super let at fremstå som den glade giver, der effektivt, handlekraftigt og storsindet slår ud med armene og siger “ få nu bare ringet efter det brænde. Husk at få en pris. Det går ikke at du går og fryser”, når jeg for 1000 gang gentager at JO, det er uholdbart at jeg ikke har råd til varmen, og JA det er noget skidt, men NEJ jeg har altså bare ikke de penge i den mængde…

 

Jeg ved ikke.. måske det er mig, og måske jeg kan skyde skylden på min manglende evne til at se mellem linierne, men noget siger mig at de fleste ville opfatte tingene som jeg har gjort.

 

Trods mine protester blev jeg som sagt overtalt til, at brænde det SKULLE jeg ha.  Aftalen bliver at den handlekraftige og insisterende person, så selv skal sørge for tingene, da jeg jo ikke skal have noget at gøre med det praktiske og betalingen. Der meldes tilbage, at nu er der indgået en aftale om levering. Et par uger går og jeg bliver spurgt om brændet er leveret og næh.. det er det ikke, men bonden er jo også igang med at høste, så det er vel først når den er i hus, at turen kommer til mig tænker jeg. Der følger en række spørgsmål til mig om kvalitet, mængde, tørhedsgrader, og alt muligt andet jeg slet slet ikke har begreb om, og som gør mig helt svimmel af at skulle forholde mig til, og lige der. Lige midt i denne trættende samtale kommer det for en dag, at denne levering af brænde slet ikke er en gave!  Det er meningen, at jeg skal afdrage på en eller anden facon, og det har hele tiden været tanken. Jeg HAR godtnok selv været vildt overvældet som sagt, over denne gavmildhed. HAR tænkt lidt, at det var for godt til at være sandt. Og ja..

 

Jeg føler mig dum, naiv og sindssygt åndssvag, for det har jeg slet ikke gennemskuet. Det er aldrig blevet sagt, og da jeg jo på dansk og mange gange har forklaret, at jeg IKKE har penge til een samlet levering, så har jeg simpelthen ikke kunnet opfange andet end, at det var en foræring. Jeg mener.. hvad andet kan jeg, når jeg på trods at mine egne ord, bliver bedt om at få bestilt det skide brænde?

 

Som sagt.. jeg føler mig dum. Og jeg hader at føle mig dum. Og så bliver jeg sur og vred, men det nytter ikke noget heller, og derfor tuder jeg så istedet. Min hud er ikke tykkere end, at sådan noget får den til at lække.

 

 

Det andet har jeg sgu glemt hvad var nu da jeg er nået hertil i mit skriv, så skal vi ikke bare sige, at dumme naive Henriette holder for idag?  Jeg tror det.