Lige pludselig går det op for mig, hvad det er der har gjort mig så udmattet ved at passe killingerne. Jeg mærker det tydeligt her til morgen, hvor jeg kan stå op i mit eget dødelignende tempo. Helt stille er her både indenfor og udenfor. Ingen uro eller bevægelse omkring mig, og selvom det kan virke en smule sart at ha det sådan, så har jeg ikke tænkt over det imens det stod på. At det var al aktiviteten overalt i huset, som trættede mig.
Jeg har filmet de små, men jeg kan af en eller anden grund ikke få lov at uploade den her på bloggen!
Een ting er muligt når man ikke har killinger om fødderne.. Man kan ha hjemmestrikkede sokker på. I aftes var jeg lidt kold om fødderne og derfor ku jeg med stor fornøjelse varme dem i strømper foræret mig af Pernille. De har ligget og ventet på den rette aften, og det var så i går.
Heller ikke en gave jeg har modtaget fra Helle har været indviet endnu. Jeg har nemlig fået et quiltet tæppe forærende, og det ankom lige omkring min fødselsdag, men for ikke at få det helt forrevet af små klør, har jeg gemt det godt af vejen. Jeg har indtil videre kun lige fået taget et billede af det ude på tørrestativet, men der skal nok komme nogle som er bedre senere. Tæppet er SÅ lækkert. Med fleece på bagsiden og klare farver på forsiden.
Til sidst vil jeg lige beklage min lettere kedelige skrivestil idag. Jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig om, at få ordene i mit hoved til at komme ud på en ordentlig måde hihi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar