07 december 2013

Jeg ændrer planer i dag

 

 

Jeg skulle have lavet eet, men nu bliver dagen til noget andet. Har nemlig sovet meget lidt og meget ringe i nat. Det klør.. og det breder sig.

 

Jeg takker jer for de forslag og råd I er kommet med i forrige indlæg. Jeg vil ikke afvise at det har forværret tingene, at jeg gik til angreb på badeværelset med de skrappe midler, ej heller at parfumerede produkter kan spille en rolle, MEN..

 

Jeg har ikke brugt hverken make up eller parfume i månedsvis. Ikke siden før allergien opstod. Forslaget til industriel rensning af min seng er faktisk ikke dumt, men jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal finde ud af hvor det gøres, eller hvad det vil koste.

 

Jeg har genoptaget behandling med øjendråber og benadryler, OG jeg har skyllet og liindret med koldt vand i lange baner.

 

Det jeg selv kan konstatere og gentage er, at allergien kom tilbage da jeg igen begyndte at sove i sengen i dukkehuset. Den er nu fjernet. Det forsvandt igen, men da jeg så af vanvare tog en sweater på, som åbenbart ikke har været vasket efter opholdet på første sal i gamle hus, ja så var jeg på den igen, og det er her jeg står nu. Problemet for mig er at jeg ikke kan overskue, hvor omfattende det er, hvad og hvor meget jeg skal ha fat i igen og vaske om. Er det tøj som er nyvasket, men som har ligget på samme hylde som sweateren blevet  “smittet “ feks.

 

Det er egetlig bare retoriske spørgsmål, for der er ingen anden vej end at være på den sikre side, og bare gå i gang. Forfra og om igen. Af med alt sengetøjet. Vaske rullemadrasser, dyner, hovedpuder og tæpper.

 

I dag har jeg foruden kløen, også hovedpine og ja.. det kan både skyldes, at jeg har sovet dårligt og for lidt de sidste nætter, og måske også rengøringsmidlerne. Aner det ikke. Jeg er bare SÅ TRÆT af det problem. Med tanke på, at udlejer mener det er mig der er en hystade som har boet i en svinesti, ja så burde jeg jo slet ikke døje med noget nu, da alt er vasket og rengjort i nye hus.. jeg fejlede intet før jeg flyttede til huset, en lille detalje jeg også hele tiden må minde om. Så jeg er i mit inderste ikke i tvivl om, at noget ER der bare galt. Flere taler om priktest og den ER også lavet. Der er udslag på den, men i det daglige omgiver jeg mig ikke med noget, som jeg ikke kan tåle. Andet end altså skimmelsvamp. Som jeg nu er flyttet/ flygtet over hals og hoved fra.

 

Nissen er indtil videre flyttet med, og jeg håber bare at jeg kan blive den kvit nu.

 

( hvad jeg slet ikke lige kan overskue eller ha med at gøre, er muligheden for at stolen jeg sidder i også ku være “ inficeret “. Den har aldrig været oppe på første salen, så jeg har hidtil ikke ment at den var ramt, men nu begynder jeg at tvivle og tænke. Skal den ud, ja så skal jeg altså sidde på gulvet helt uden møbler indtil sofaen ankommer, OG.. så har eventyret i huset ved marken kostet mig mere end jeg kan rumme. )

 

IMG_2382

12 kommentarer:

  1. Mon din indboforsikring dækker for seng/ekstra madras/stol, når de er ramt af skimmelsvamp? Hvis jeg var dig, ville jeg sende en mail til mit forsikringsselskab og spørge :-)

    Hilsen Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgit, jeg har allerede for længe siden undersøgt den mulighed og nej.. den dækker ikke. Desværre ..
      Tak for tippet alligevel og dejlig søndag til dig :)

      Slet
  2. Ja....man skulle da tro at nogen ville kunne erstatte alt dette her....det er sgu for meget er det :-(

    Hilsen Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lone, det er der desværre ikke nogen som gør. Det er lidt øv, men sådan er det bare.

      Knus og god søndag
      :)

      Slet
  3. Jeg har googlet lidt på fjernelsen af skimmelsvamp, og har fundet den her adresse, der ser godt ud: http://blog.sbi.dk/skimmel/2011/01/reng%C3%B8ring-af-bohave-efter-et-skimmelsvampeangreb.html.
    Det er rigtig nok at bruge rodalon til at fjerne skimmelsvamp med, men rodalonen skal fjernes igen efter 20 minutter, og det kan man kun gøre effektivt på hårde overflader. Ikke på en seng. Sengen kan støvsuges, støvsuges, støvsuges, og skal stå tørt og lunt.
    Jeg fandt også en masse om symptomer på skimmelsvampeangreb, men de symptomer kender du allesammen,
    Forsikringer dækker sandsynligvis ikke noget, da angrebet burde have været undgået af husejer........
    Hvis du nu igen havde bedt mig om et råd (ellers kasserer du bare den her kommentar, det er OK med mig), ville jeg få naboen (eller god læge) på banen. Husejer bør helt klart anmeldes, især inden de lejer skimmelbulen ud til en børnefamilie, og det er ikke dig, der skal bøvle med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rodalon blev kun sprayet på sengen, og det var da den kom ud af huset. Jeg vidste ikke det skulle fjernes igen, men det er jo ligemeget nu, for nu er den jo helt fjernet. Jeg kasserer dig ikke hihi, og du har da ret, jeg bør nok gå til lægen, men jeg har ikke indtryk af at der er meget at hente af hjælp der. Og nej.. det er sgu ikke godt at huset bliver lejet ud igen, for det bliver det helt sikkert. Jeg orker bare ikke selv have mere med det at gøre. Vil bare videre..

      Mange tak du gamle krage for dit input, jeg tjekker linket ud.

      Knus og god søndag :)

      Slet
  4. Det er vel ikke noget i dine garn du ikke kan tåle?
    Jeg kan ikke tåle visse former for uld, mohair, angora...så får jeg kløe over det hele.
    Men hvis det er skimmel svamp så kan det jo tage tid for at få det ud af kroppen.
    Stolen, har den ikke betræk til at tage af og vaske?
    Det hus på Alsøvej..kan man ikke melde det til kommunen så ejer ikke får lov til at leje det ud inden det er blevet gennem testet for skimmelsvamp?

    Ved ikke som andre foreslårom det med forsikringen...tror at man først skal have beviser for skimmelsvamp i huset..:-(

    Hvis dette fortsætter må du jo en tur om lægen igen så I sammen kan prøve at finde ud af hvad der er årsagen...
    Man kan blive vanvittig af sådan en kløe..:-(

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej garnet har jeg jo haft længe, og har også strikket med alle kvaliteterne uden problemer. Det MÅ være rester af skimmelsvampen, der har været i den sweater jeg tog på. Jo stolen kan faktisk godt vaskes nu du siger det...

      Jeg orker ikke at have mere at gøre med det hus, vil bare videre.
      Mange tak Lisbeth, er træt i dag så mine svar bliver lidt korte. Håber det er ok..
      Knus Henriette :)

      Slet
  5. http://www.biorengoring.dk/arjegyzek-dk.html
    Hej Henriette ovenstående link er til noget rensehalløj. Jeg kender intet til skimmelsvamp, så jeg kan ikke sige, om det hjælper. Det kommer jo desværre til at koste. Det er jo ikke til at holde ud, som du hele tiden bliver angrebet af kløe. Håber for dig du finder en løsning.
    Knus Kaja

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kaja, jeg kigger lige på linket.. tak for det :)
      Regner da med at kløen helt bliver fortid når jeg har været alt igennem. Ellers er det næsten ikke til at bære.

      Rigtig god søndag og knus
      Henriette :)

      Slet
  6. Jeg synes at du skal overveje om det er Rodalon du ikke kan tåle. du har givet sengen det og du har nok også brugt det på bageværelset. Jeg kan ikke tåle Rodalon, og får de symptomer du beskriver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Har sat Rodalon i skammekrogen, men nåede heldigvis ikke at bruge det andre steder end på sengen, da den blev flyttet ud af huset. Nu er den jo helt sendt væk, og jeg håber bare at alt det her bøvl forsvinder samme vej. UD af mit liv..

      Rigtig god søndag og kh
      Henriette :)

      Slet