En smule overvurderet eller.. der ville jeg så lige mere end kroppen ku

 

 

 

Sidder pakket ind i sofaen. Plaid og tæppe og tøj og sjal og tykke sokker. Kan ikke helt få varmen, efter timerne ude i haven. I dag ville jeg mere end jeg kunne, og jeg endte med at sidde mere i stol, end at arbejde. Jeg har været møghamrende slap i koderne for nu at sige det mildt. Indså hurtigt at mine ambitioner var for store, da jeg lagde hårdt ud med at vælte to bakker med nøjsomt plantede klokkerankefrø ud på gulvet.. 

 

Så er det, at man ved at dagen bliver anderledes.

 

 

Klokkerankefrøene er flade og egentlig distinkte nok, men hver pose indeholdt kun seks stks, så det er værdifulde varer vi har med at gøre her. Forrige år lykkedes det mig aldrig, at få indsamlet frøene, fra mine ellers frodigt blomstrende egne ranker, så disse hersens frø SKAL bare give pote i år. Sidste år lykkedes det heller ikke for mig, da de kom alt for sent i gang pga flytningen.

 

Så altså. Et par æggebakker med seks rum var helt perfekte til formålet. En bakke med frø til hvide blomster, og en bakke med frø til lilla. Lige indtil de lå der i en festlig bunke:

Fint ik..

 

 

Vi tager den lige i rigtig rækkefølge:

I går blev de lagt første gang. I dag blev de lagt anden gang og påny. Helt nede på knæ med de stærke briller på, har jeg ligget og rodet forsigtigt efter frøene på gulvet, og det lykkedes heldigvis at fange dem alle på nær et enkelt. Det lykkedes også at få dem indfanget i rette farveorden. Håber jeg. Nu står de igen og hygger sig ude i skuret. På et sikkert sted. NÅ!

 

 

Da var det at jeg besluttede, at jeg nok bare skulle holde mig til de sikre gøremål i dag. Så jeg har gravet afblomstrede hyacinter ned. Undersøgt hvilken tilstand jorden egentlig er i dernede for enden af haven (og den er som sagt lækkerlækker. Dog med så mange rødder og skud af brændenælder, at jeg må lægge hovedet i blød for at beslutte, hvordan jeg bedst griber det an). Jeg har nulret Mr. vildkat, nu ved navn Holger, bag ørene. Har sorteret alle mine frøposer efter farve, da jeg nu ved at haven ikke bare skal være tilfældigt tilplantet. Jeg har været henne med post til Esther haveven, kun sån ca et halvt år forsinket, men NU er der frø på vej til Stevns egnen. HEP!

 

På turen hen til postkassen var jeg så glad for livet, at jeg kom til at købe en lille blomst til mine naboer inde ved siden af. Aner ikke hvor det lige kom fra, men de sidder altid i vinduet når jeg går forbi, og da det egentligt er så hyggeligt at vinke til dem, når de sidder der og spiller kort, ja så røg der en blomst af mig. Banke på ruden og sige hej og værsågod. Bare fordi. Jeg tror de blev glade, og i hvertfald var jeg det. Glad altså. Ku ikke være andet, som jeg gik der og februar igen havde givet mig en smuk og solrig dag at være til i. Glemt er, på sådan en dag, at det kun er een mdr siden jeg bare ku ha hoppet ud fra en bro.

 

Lyset og livet er sgu en underlig størrelse.

 

 

Skøjtegalla. Varm mad lidt senere. Barnaby. Det er min lørdag aften. Matheden fratager mig energi til at hækle eller strikke. En god indikator for HVOR dvask jeg er, men det er kun for en stund. Heldigvis.