23 marts 2014

For første gang i de 15 år der er gået..

 

 

 

…  siden jeg knækkede, har jeg i dag løftet røret og ringet til Livslinien.

IMG_8169

 

IKKE at der er noget alvorligt galt, men så alligevel. Et eller andet er helt usædvanligt anderledes. Så på en søndag. Uden for offentlig åbningstid, og fordi ingen andre bør skulle forholde sig til noget så voldsomt, så tog jeg konsekvensen og greb telefonbogen. Vidste faktisk ikke helt, hvem eller hvor jeg skulle ringe til, men det endte altså med at blive Livslinien. Synes ikke det var relevant at tage fat i de resterende muligheder såsom krisecentre, brandstationer, politi, misbrugslinier eller mandehjem.. Mest aktuelt var faktisk socialpsykiatrien, min kontaktperson eller egen læge, men da det jo er søndag såå..

 

Uden omsvøb, og fordi jeg her på bloggen igennem så mange år efterhånden, har fortalt om det meste tror jeg godt jeg kan afsløre, at jeg siden fredag har været ramt af en sjældent voldsom dethelekanværeligemeget følelse. Den fornemmelse kulminerede i formiddags. Forstærket blev den af, et ellers normalt velkomment besøg fra gamle dage, men i dag kunne jeg bare ikke klare det. Heller ikke hverken havearbejde eller solskin ku ændre på humøret. Det blev bare sortere og sortere, og jeg selv mere og mere udmattet af timevis med anfald af gråd.

 

Jeg blev ærligt talt bekymret, og noget fik mig til at tænke på den medicin jeg har fået ekstra siden feb. Og som jeg efter anbefaling af sødnylæge, ku prøve at øge en smule fordi effekten ikke helt var optimal. Jeg har indtil da fået en allermindste teeny weeny dosis på 25 mg ( normalt gives den i 100 – 300 mg), så 50mg virkede ikke som noget dramatisk skridt, MEN…

 

.. et eller andet sted i mit baghoved ligger en erfaring og en viden om, at visse psykofarmaka ved øget dosering kan give selvmordstanker..

 

Sidst jeg oplevede det, var jo i 2010 kort forinden jeg røg ind på den lukkede.

 

Nå, men det korte af det lange her er at jeg, for nu at kalde en spade for en spade, har haft for mig helt ukendte tanker om, at livet ikke er værd at kæmpe så skide indædt for. Og DET er, trods alt hvad jeg ellers kan pine og plage mig selv med, IKKE noget jeg giver mig af med at overveje. Jeg har to børn for helvede. Og de to øgleunger er den direkte årsag til, at jeg aldrig aldrig ku finde på at give op. Eller slip. Var jeg barnløs ved jeg ikke om sagen ville være anderledes, men sådan ligger landet.

 

Efter at have ligget og tophylet et par timer på sofaen, greb jeg altså knoglen. For at finde ud af, om det er en kemisk fremkaldt reaktion, eller om jeg i så fald er ved at blive ravende vanvittig på kort tid. Jeg forstår intet, og VIL forstå og kunne forholde mig realistisk til det her. Jeg gik jo lige og var ved at glæde mig over forår og hvad har vi, ING’

 

Dramatisk som det lyder, er jeg glad for at jeg overvandt mig selv og gjorde det. En rolig og forstående stemme med god tid og de rette spørgsmål, fik mig kølet så meget ned, at jeg til sidst kun sad tilbage med en knaldhamrende hovedpine, et nummer til akutpsyk som ku svare mere prof på pilleproblemet, og en aftale om at jeg nok skulle ringe igen, hvis ikke jeg fik det bedre inden sengetid. Der er åbent til kl 03 i nat, men jeg ved allerede nu, at jeg kommer igennem natten til mandag uden mere fis. I morgen ringer jeg til sødnylæge og taler med ham, og så er der indtil videre ikke mere sjov medicin til mig. Faneme om jeg vil ha’ det sådan her, bare fordi jeg ikke sover godt om natten. Søvnproblemet er nemlig årsagen til, at jeg i det hele taget fik ordineret de hersens sataner. De er i modsætning til benzodiazepiner nemlig ikke vanedannende. Omvendt får giver de mig så altså bare lyst til at gå i graven..

 

Lidt af et pest eller kolera dilemma af værste skuffe sku jeg mene!

 

IMG_8170

8 kommentarer:

  1. uha, det lyder bare helt skrækkeligt. og jeg tror på du har ret, sådan noget er jo meget velkendte bivirkninger af rigtig mange psyko-mediciner, hvilket i sig selv altid har virket som en paradoks i mine örer, jeg mener - selvmordstanker af at tage medicin mod depression! og hvad så hvis nogen af de mediciner man behöver er vanedannende? det er vel de fleste mediciner man ikke kan være foruden, eller? f.eks. hvis ikke jeg får mine thyroid-hormon piller, så ligger jeg i sengen uafbrudt, så jeg kan vel betegnes som afhængig, ikke? håber du snart får det bedre.
    mange knus
    Frida, Island

    SvarSlet
  2. Godt at du fik ringet! Og godt at du nu ved at du kan klare natten. Og smukt at du vil dele dine voldsomme følelser med os andre.

    SvarSlet
  3. Først skal du lige ha en masse kram og varme tanke..

    Hvor er det dejligt at du fik ringet og at du jo bruger den gode sunde fornuft. Du tager dig selv alvorligt og du ved hvor vigtig det er at gøre et eller andet..

    Kender godt det der pest eller kolera pille problem.. er dog kommet frem til at jeg ikke dur med medicin.. Jeg har nogle indslumringspiller liggende hvis jeg er ved at gå helt fra den, men ellers holder jeg mig fra alt andet.. Havde en rigtig dårlig oplevelse for noget tid siden, som bare skræmte livet af mig i forhold til medicin..

    Håber du får en god nat og får snakket med lægen..

    Krammer <3

    SvarSlet
  4. Kære Henriette
    det lyder ikke som en rar weekend! Godt du taklede det så fint. Der er andre måder at imødekomme søvnproblemer på end piller - det har du sikkert hørt før. Selv har jeg investeret i et gammeldags vækkeur til 89 kroner, lagt min mobil langt væk fra mit soveværelse, og slukket al computerhalløj og fjernsyn senest en time før sengetid. Så er hovedet kølet ned og der er ingen stråler i mit soveværelse. Jeg går i seng på samme tid hver dag, uanset om jeg er træt eller ej - og aldrig har jeg sovet så godt. Nu ligger jeg ikke længere, som en grillkylling hele natten - men sover i to heat a fire timer! Simple midler, ja, men det er, hvad søvnforskerne anbefaler. Prøv det! Væk med telefonen og al det andet elektroniske stads og ind med ro, renlighed og regelmæssighed :-)

    mvh Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. og Lone, og Henriette, en anden anbefaling af søvnforskerne: at gå en tur tre timer før sengetid. Hvorfor det ikke må være lige inden sovetid, ved jeg ikke.
      Jytte
      www.danishknitdesign.com

      Slet
  5. Øv Henriette. Du må da kunne få noget andet der virker. Eller som du siger så bare ikke sove om natten og så indrette dit liv på den måde du nu fungerer. Helt ærligt så kan du jo gøre det lige som du vil…selvom det ikke er sådan folk lever typisk, så skid hul i det. Hellere et godt liv, ik. Jeg håber du finder en god løsning der kan hjælpe dig videre! Kram

    SvarSlet
  6. Tænk hvor stærk du er ! Du ringede og bad om hjælp !
    Knus og varme tanker herfra :)

    SvarSlet
  7. Godt gået :-). Jeg har selv vanvittig dårlige erfaringer med visse typer psykofarmaka - det er som pest eller kolera sommetider. Til gengæld har jeg i samarbejde med usædvanligt god læge stadig mine benzoer i baghånden. Jeg bruger dem kun i nødstilfælde og er således ikke det mindste afhængig.

    SvarSlet