03 marts 2014

Lone har ret… man må ikke ha’ ridser el skrammer, nej man må så ej

 

 

 

IMG_3857

Jeg ved søreme ikke helt, hvordan jeg kommer uskadt gennem de næste dage. Uden at kunne forklare hvordan eller hvorfor, har jeg fået mig nogle ordentlige skrammer på hænderne. Bærer ellers handsker konstant, når jeg er i haven og ja, jeg har været derude en lille bitte smule.

 

For at sige det som det er, så takler jeg ikke det her ret godt. Det er, som om mit indre er ved at eksplodere over den forbandede operation, og jeg kan simpelthen ikke rumme konsekvenserne uanset, hvor mange gange jeg gentager at det hele ender med smertefri arme og funktionsdygtige hænder. Min hjerne kværner og kværner, og jeg har ingen ro indvendigt. Fredag var hænderne mindre stive i det, så jeg gik ud. VIDSTE at det ville være halsløs gerning, men selve tanken om at sidde inde i huset og bare sidde, for strikke kan jeg altså bare ikke, den er mere end jeg kan holde ud. Jeg MÅ bare ud.

 

IMG_3864

 

Uanset hvor smadret jeg er og bliver så hellere det end, at være bundet til sofaen. Den indre uro er helt ude af kontrol, og jeg bliver ved med at flippe over udsigten til ugevis med kun een hånd. Det er jo fuldkommen idiotisk. Det kan jeg med min fornuft godt selv se, og nu sidder jeg altså her i dag. Har stirret på mobilen i timevis imens jeg spekulerer på, hvad jeg skal gøre. Måske rifterne når at hele inden torsdag. Måske ikke. Skal jeg ringe til hospitalet, eller skal jeg lade være. Hvad med min DAT vejleder? Måske jeg skulle prøve at tale lidt med hende om det her? Eller min kontaktperson fra kommunen?

 

Bang bang bang.   Det kører rundt og altsammen fordi, jeg ikke kan holde tanken ud om, at få hverdagen ændret og gjort mere besværlig. Ridser eller ingen ridser.. der er længe til torsdag!

8 kommentarer:

  1. Uha det er en svær situation du er havnet i. Jeg forstår dig godt - det der med at nu er det nu og man tænker at ens hverdag bliver helt omvendt. Det gør den jo også for en periode - men så bliver det godt igen.
    Jeg ville omgående tage fat i min kontakt person fra kommunen og få det her snakket igennem. Fortæl om alle dine bekymringer - måske kan kommunen hjælpe lidt ekstra i den første periode efter operationen.
    Jeg syntes det er vigtig du får lavet den operation, så dine hænder kan blive raske, så du igen kan strikke og gå i haven.
    Håber det bedste for dig
    Ina

    SvarSlet
  2. Hvad med en tur på apoteket og få en salve til de rifter?
    Du ved jo godt at det længer du udsætter dig for den slags fordi du ikke kan lade være...det længer tager det at blive rask.
    Og at udsætte operationen igen og igen gør det heller ikke lettere.
    Og husk nu at ikke gå i gang for tidligt efter at du er blevet opereret...det hævner sig.
    Ja det er ikke nemt..håber at vejret vil være med dig sådan at du kan sidde udenfor måske og læse nogen gode bøger.
    De lover jo op til 12 varmegrader i den kommende tid.
    Her er små regn og lidt tåget..så ingenting der frister mig udenfor.
    Da jeg blev opereret i armen i juli 2012 var der næsten 30 varmegrader og jeg var indlagt i 2 dage...puha det var næsten ikke til at holde ud.

    Håber at rifterne har helet til på torsdag og held og lykke med operationen...:-)

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  3. Jeg skal ikke sige, at jeg forstår din uro, men få nu for hulen overstået den operation. Hvis du ikke magter at sidde stille så gå en tur i din by og nyd den og sug til dig og tag kameaet med. - istedet for at kværne i hovedet og påføre dig selv rifter - dumt!! Ja ring din kontaktperson og alle du kan komme på, for nu må du ikke selvsabotere - det er ikke godt!!! Grib knoglen og gå en tur. Knus

    SvarSlet
  4. Det er jo præcis NU du skal bruge dine kontaktpersoner. De ved præcis, hvad dit kaos handler om og kan tale med dig. Jorden går altså ikke under, fordi du kun kan bruge en hånd - tænk i stedet på ALT det du faktisk kan med en hånd og lad resten være for en stund. Go for it Henriette!

    SvarSlet
  5. Ro på Henry - jeg er opereret i begge hænder - sågar også for en springfinger i højre hånd. Det blliver bedre, jeg mærkede det allerede da de tog årepressen af min arm - fint - jeg kunne mørke alle mine fingre!! Nogle få oplever ingen bedring, andre skal opereres igen efter nogle år - men sådan er det. knus g held og lykke.

    SvarSlet
  6. Tak allesammen, det betyder virkelig noget for mig at I kommer efter mig lige nu. Jeg har talt med min kontaktperson, og hun har bla sørget for min transport, så jeg ikke bruger det som undskyldning. Jeg er igennem mandag og hun kommer igen i morgen, så jeg kan få stresset af sammen med hende. Sikke noget altså, at jeg sådan går helt i spåner, desværre kan jeg ikke helt styre det selv. TUSIND tak fordi I tog jer tid til at give mig lidt raps og opbakning. Mange kærlige hilsener fra Fjollerikke :-)

    SvarSlet
  7. Hej Henriette. Jeg forstår ikke helt det med skrammer og ridser. Det blev overhovedet ikke nævnt, da jeg skulle have min hånd opereret for et halvt år siden (også karpaltunnel syndrom). To dage efter operationen kunne jeg taste på iPad og iPhone med to fingre på den opererede hånd. 2½ uge efter operationen kørte jeg bil igen. Du vil selvfølgelig være stækket nogen tid, men forbered dig på de praktiske udfordringer: køb et par æsker vådservietter og hav dem i køkken og badeværelse (du vil ikke kunne vride en karklud). Køb skiveskåret brød, pålæg og ost - og skru alle skruelåg af og læg dem løst på igen. Så klarer du dig fint et par uger. :-) Rigtig pøj-pøj med det! Venlig hilsen, Marianne

    SvarSlet
  8. Hej Henriette..
    Jeg har læst med fra siden af på din blog.
    Håber sådan du får fundet ud af noget der fungere, for hænderne er jo noget man bare bruger..
    jeg tænker at de råd Krusemarianne har givet måske er rigtige godt...
    rigtig god bedring

    SvarSlet