“Heldigvis” blæser det idag, og så er jeg blevet mormor

 

 

 

 

Mit eneste vibeæg i haven. Har ellers plantet masser, og med dem også Allium, men ingen af dem er blevet til noget!  Forstår det ikke, og øv’er lidt over det, for jeg har glædet mig hele den lange vinter til, at jeg skulle frydes over de store lilla og hvide bolde, og så altså også de smukke ternede klokker.

 

Den ene der nu står ved min køkkendør, får til gængæld nu masser af opmærksomhed. Sådan er det i haveverdenen. Der er succes og fiasko at forholde sig til hver dag, og som et eksempel på fiasko, er jeg stadig ikke kommet mig over, at alle klokkerankefrøene var døde. DEN er svær at sluge. Omvendt glæder jeg mig over, at en masse andre små planter er på vej inde i skuret. Jeg bruger lidt tid på at overveje hvor de skal stå, og hvordan jeg skal gribe flere praktiske opgaver an. Som feks bedene. Eller rettere.. de bede jeg gerne vil have. Ukrudt er en diktatorisk faktor, men jeg nægter at lade mig slå ud af mængderne. Jeg lader det stå som jeg holder af. Mælkebøtter feks. Og så bruges krudtet på at fjerne nælder i stedet.

 

 

De seneste haveaktive dage, er gået med at få mit lille stengærde færdigt. Jeg er næsten i mål, mangler kun lidt detaljer, såsom at det bliver tid til at sætte tallerkensmækkere i alle de små mellemrum med jord jeg har sørget for.  Tror det bliver rigtig fint.

Som overskriften antyder, er jeg faktisk glad for en dag med blæst. Blæst er nemlig en af de ting jeg absolut hader når jeg er ude. Og da jeg inde i huset intet har foretaget mig siden operationen, er det nok på tide, at jeg kigger indad i stedet for udad. Bare i dag. Ryggen vil også synes om den beslutning forresten..

 

 

 

Slutter lige af med stolt at fortælle, at jeg er blevet mormor. Til to små nuttede pelsdyr. Josefine har nemlig fået nye babyer, og UH så bliver jeg altså skruk. Efter deres knirken og spænen rundt.  Jeg SKAL sådan passe på med det, for med alle de dyr jeg savner og gerne ville have i mit liv (økonomiikkemedtagetidennedrøm), så er der alt for stor risiko for at jeg bliver hende den underlige med alle kattene, hønsene, marsvinene og kaninerne. DET går bare ikke.  Ikke når jeg allerhelst bare gerne ville være almindelig nok til, at kunne finde en sød kæreste.

 

For ja. Jeg føler mig ensom. Efterhånden. Bliver tosset i hovedet af det. OGSÅ af det.  Jeg er lige så alene, som den lille klokke i mit overbefolkede tulipanbed..