En dejlig måde at vågne til mandag på

 

 

 

 

Lidt sløvt er jeg vågnet til mandagen, og lidt sløv er jeg på tasterne i øjeblikket. Det første fordi jeg ser fodbold, som jo sender kampe kl møgsent, og det sidste fordi jeg bare ikke lige gider sidde ved skærmen. Det er jo nu, at udelivet skal bruges til det yderste. Derfor benytter jeg igen den smarte form med at fortælle i billeder og referatform. Her er nemlig som altid ikke kedeligt…

 

 

Holger kigger forbi, men der er langt imellem at han har tid til kæl.

 

 

Torsdag var jeg til møde på kommunen, og stresset rådgiver ku forsikre mig om, at jeg ikke skal betale strafgebyr for de rykkere jeg har modtaget. Ejheller skulle det ske igen, at jeg i det hele taget bliver rykket så voldsomt, at alt bliver lukket. Vi er ude i noget med lange forklaringer, og gode grunde, som jeg ikke rummer at forholde mig til. Desuden oplevede jeg i samme minut, at få med den ene hånd og at miste igen med den anden!  Først blev mit ugentlige budget sat op til 600kr  “wee”, dernæst blev det sat ned igen, da hun fik justeret min selvangivelse ind efter de nye forhold, hvor jeg ikke betaler af på gæld, og dermed ikke har renter at trække fra. Det betyder nemlig at min pension bliver nedsat og så.. tja… der blev jeg så lige sendt hjem med lidt flere grå hår og et humør på nulpunktet.

 

 

Min venstre hånds pege og ringfinger er nu så mærket af fortiden og højre hånds operation, at jeg ikke tror jeg kommer udenom endnu en tur på bordet. De yderste led på de fingre er helt ødelagte og døde nu. Dette gider jeg bare ikke indrette mig efter, så i dag skal jeg lige hen og have en blokade mere, for den forrige hjalp faktisk rigtigt meget. Pokker tage mig om jeg allerede nu igen vil lægge strikketøjet fra mig! Hækling er stadigt et problem med højre hånd pga arvævet og tommelfingeren. Det gule sommersjal nummer to blev færdigt igår og jeg glæder mig til at gå med det. Desuden er der to som har ytret noget om, at de gerne vil bestille strik af mig, så jeg har sgu heller ikke råd til at en finger eller to, står af. NÅ! Om det bliver til noget med de to er en anden historie, men jeg håber lidt at kunne slå til.

 

 

 

Hylden er i hus.

Dog ikke uden sværdslag. Først havde jeg problemer med at finde en balje som var stor nok. Fik nemlig samlet lidt flere skærme end jeg plejer, men i sidste ende lykkedes det. En renvasket strikke”kurv” lagde litermål til. Jeg brugte mængder af  tid på at finde en ordenligt opskrift, men i sidste ende blev den den gamle traver fra den grønne syltebog som holdt for.

 

Dernæst fik føromtalte smertende fingre det hele til at skride lidt, og jeg stod i går i et klistret køkken og de to her:

Den ene fine flaske gled ud af hånden på mig og tog den anden med i faldet. Bedst som jeg er ved at hælde saft på… behøver jeg sige at jeg blev lettere prikken over det?  Eller at sådan noget stads er helt vildt klistret? Rengøring er jo i og for sig let nok, men at finde andreflasker knapt så meget. Til alt held lå der nogle i bilen, som ikke var afleveret og sådan blev det. Forresten er jeg her i huset gået tilbage til Lauradagene da jeg ingen mulighed for kulde eller frys har. Atamon er min redning, men ih hvor er det bare Uøkonomisk ikkekunne gemme til natten. Havde jeg været den lykkelige ejer af frugtbuske og grøntsagshave, ville det have været det rene spild, nu jeg tænker over det.

 

 

 

Billedet er Nana’s og lånt fra hendes webshops hjemmeside.

 

Nå, men på den lyse og superglade side er min mandagmorgens besked om at jeg knagme har vundet et gavekort. Jeg spiller aldrig, og deltager sjældent i giveaways og deslige. Sidste fordi der altid følger et eller andet krav med i form af, at jeg skal melde mig som fast læser, eller sprede diverse budskaber om dette og hint. Det gider jeg bare ikke. Dette gavekort gad jeg GODT vinde. Drømmegaven er en webshop med skønne sager, og eneste opgave for deltagerne var at fortælle, hvad vi drømte om at bruge pengene på i shoppen. Let nok ..  hihi.  Indehavenere og bloggeren Nana har fristet mig med en lille sød æblevase. Skal nok vise den når den engang bliver min. Indtil videre er jeg fornuftig og gemmer kortet. For 150,00 når man trods alt ikke så langt, og med porto fratrukket nærmest ingen vegne. Derfor venter jeg på at hun atter tilbyder en portofri weekend. Ved godt at hun dermed så ikke har tjent mange kroner på mit besøg, men sådan må det være. Jeg kan ikke tillade mig at sætte penge til på at vinde noget.  Desværre..

 

 

Hvad mere.. bum bum..

 

 

Nå jo, lørdag nat gik nogen gennem min have. Eller rettere, nogen gik gennem gruset i min indkørsel, videre forbi køkkenvinduet og igennem mit møjsommeligt dyrkede krukkebed ( meningen var at det skulle kunne lukke hullet ind til naboens tilvoksede have..),  og.. smadrede en rude til en dør i hans lille udestue. Mine øjne var TOPvågne resten af natten, men udover en knækket kæmpe tall.smækker  , skete der ikke yderligere. Altså før i dag. Lige før gik der nemlig endnu engang ( sikkert samme halvsnaldrede herre), igennem og foretog samme handling. Dog uden den baldrede rude, som jo allerede var klar til ham!  Ind i huset med ham, og ti min efter gik han ud igen. Denne gang var den en lille og nu knapt så stolt kavaler der måtte lade livet. SÅ greb jeg knoglen og ringede til udlejer. Ved godt at mit liv sikkert ikke er på spil her, men det gider jeg bare ikke ha. Jeg vil have min have for mig selv, og jeg vil at mine planter skal have lov at stå i fred. Jeg passer mig selv og min lille matrikel med omhu, og har nok i at bekæmpe storædende biller, vanvittige myg, sindssyge spyfluer OG en enkel snegl i ny og næ, men faneme om jeg også skal stå vagt for at forsvare de grønne glæder overfro fremmede. NUL amigo.

 

 

Sidst men IKKE mindst er jeg møghamrendeogvanvittigttræt af at ryge. Sidste år tog jeg springet og var godt igang med et rygestop da jeg flyttede, men stress fik mig alligevel til at ryge HA! på vognen igen. Og sådan har det været siden. Hele tiden er der noget, og som alle rygere ved, er det IKKE i pressede situationer, at man kan/skal forsøge at kvitte skidtet. Jeg synes egentlig det er hyggeligt nok med en smøg, MEN det irriterer mig, at bruge pengene på det. Een dag uden, er nok sparet til halvandet nøgle garn. En hel uge uden, kunne forsyne mig med mere end en hel cone garn!  For slet ikke at tale om, hvor svimlende meget garn jeg ku handle, efter at have sparet smøger i 30 dage.. Hele 1.100 kroner ville jeg ku få fibre for. MINDST…

 

Feks ku jeg købe minimun TREDIVE nøgler af det her:

Billedet er som I sikkert kan regne ud Liselottes, og lånt fra Garnudsalgs hjemmeside.

 

Det er jo sindssygt, så derfor går jeg i denne tid og mentaliserer mig selv til et rygestop. Jeg har mulighed for at få hjælp i form af noget nåledimseri / akupumkturbehandling via kommunen, så jeg skal simpelthen bare have hovedet med. Og nerverne.. 

 

 

 

Sikke et skriv det blev til hva.. Nu vil jeg videre. Ud i haven og om lidt hen til lægen. Og så vil jeg igang med næste strikkeprojekt. Hehe..