Rundvisning i stuerne i dukkehuset

 

 

 

 

Jeg er næsten færdig i stueetagen, efter rokaden af de to stuer.  Nu har jeg en spisestue og en opholdsstue, hvilket jeg selv er målløs over overhovedet ku lade sig gøre. Jeg mener.. som jeg hidtil har haft mine møbler og ting sat siden inflytningen, har det på ingen måde set ud som om en simpel rokade, afskaffelse af to sølle reoler og den kæmpe lænestol, ku ha SÅ stor betydning for udseende og indretning.  Det er faktisk sådan at de mennesker, som har haft deres gang her hos mig, også taber kæben af overraskelse over HVOR meget det har betydet.  Lige pludselig er her rum og plads. Det ligner et hjem.

 

 

Dengang jeg flyttede ind var min prioritet, at den bageste stue skulle være der, hvor min seng måtte stå. DET gik jo ikke, og så overtog sofaen helt naturligt pladsen ved vinduet. I den anden stue var der liiiige plads til mine fire reoler, hvor der foruden garn også stod porcelæn og div, som ikke ku være i køkkenet. Der var også spisebordet og stole, en kommode og lidt andet småtteri. Allerførst har jeg jo ryddet op og smidt endnu mere ud, men lille faible for sæsonbestemt køkkentøj VIL jeg ikke opgive, så nu står det jeg ikke bruger her og nu, i en kasse i skuret. Dermed fik jeg tømt den ene reol i stuen. Og sådan er det gået slag i slag med mere salg af garn, kassering af ting jeg bare ikke har plads til og div gemte effekter, som jeg dybest set godt kan leve uden. Det sidste jeg ikke har fået gennemgået endnu, er overetagens hobbydimseri. Det er et faktum at kreating fylder og hurtigt vokser i mængde, så mon ikke jeg også der kan finde ting, som kan smides ud..  jeg tror det.

 

 

I dag er her simpelthen så hyggeligt, hjemligt, Henrietteligt og luftigt at være, at  jeg både kan dyrke yoga på gulvet ( ikke at det nok nogensinde bliver aktuelt, men jeg kan), gøre rent uden at støde ind i noget OG…..

 

 

FÅ PLADS TIL ET JULETRÆÆÆÆÆÆ.   Hvad gir I mig?   Det var en total utænkelig tanke sidste år, så til min store forbløffelse er jeg begyndt, at gå og glæde mig til december!!!   Arhmen altså, det er fuldstændigt fantastisk for mig så nu, hvor jeg endda har en fryser, SÅ skal der godt nok laves småkagedej og bages boller og simres gryderetter.  Og ve I hva? 

Jeg har pakket mit ikkebrugteisyvår sølvtøj ud.  Med den spisestue jeg har nu, passer det så fint i stilen, at jeg er lykkelig over at DET i det mindste ikke er kasseret.

 

Vinteren kan godt komme an nu, for uanset hvor meget jeg går i hi, så går jeg i hi i et hjem jeg føler mig hjemme i.

 

 

Her kommer billeder fra de næsten færdige stuer:

Skabet her er et af tre ting jeg bare ikke har evner til at hænge op selv. Det er genske enkelt for tungt så, hvornår her bliver helt dut færdigt er et spørgsmål. Jeg HAR nemlig spurgt mig for om hjælp, meeeen..  en ting er, at love at det skal nok blive gjort, en anden er rent faktisk at komme og gøre det. Jeg har oplevet,  at intet er nemmere end at love hjælp. Det svære er at overholde løftet, og det kniber det så lidt med hernede på disse kanter, så jeg lader skab være skab og nægter at irriteres over det.  Det er heller ikke sagt i ond københavnsk mening, men det er virkelig markant her. Jeg har aldrig oplevet at få SÅ mange tilbud om ditten og datten, og hjælp til det ene og det andet, uden at der ligger noget som helst andet bag, end at fremstå som flinker fyre og rare damer. Så jeg er holdt op med at tage den slags ord på pålydende, selvom det har været vældigt svært. Min hjerne kan nemlig ikke forstå, hvorfor man lover og lover uden i virkeligheden, at mene noget med det? 

 

I hegnet med det. Jeg klarer sgu mig selv så godt jeg kan, og så må det være godt nok.

 

 

Ved siden af min plads i sofaen, er der en hylde indrettet med plads til mit hejs.

 

Uanset hvor meget jeg gør mig umage, ender min sofa altid med at være fyldt med projekter, en bunke sjaler og tæpper og puder. Det er umuligt for mig at holde den fri at det.

Jeg har også en samling elektronik, som driver mig til vanvid, fordi det altid ligger og flyder. Nu er det hele hængt op lige ved min plads, og så alligevel lidt diskret. Og inden for rækkevidde.

 

 

Slut på rundtur. Nu er det tid til fredagsaftensnydning, og bare for at drille lidt ( og fordi jeg glæder mig mere end jeg var forberedt på), sender jeg jer videre med den her: