Hvad der sker i min have på en efterårsdag .. eller to, tre og fire

 

 

 

 

 

 

Jo altså JEG knokler, graver, river og roder, mens andre … 

 

  …  bare ligger og feder den i solen.

 

 

 

Jeg havde en vis form for plan for baghaven, men planer kan ingen regne med, når det handler om en have med skovtræer i. Jeg ved godt, at jeg allerede har skrevet en del om de bagdele jeg synes der er ved så store træer, men her kommer så lige een mere til listen. Det ligger nemlig sådan, at det kun er inde på midten af plænen jeg reelt kan grave ud til bede. Trærødder så store som kloakrør breder sig lystigt under arealerne, og dem kan ingen kvinde hamle på med.

 

Gode råd er dyre, og selvom jeg med stædighed og gode klipperedskaber får gjort kål på rødder fra nælder, skvalderkål og de småtræer der er fældet sammen med naben, så er og bliver min have alternativ, og bedene bliver lavet der hvor det er muligt. Med andre ord kommer min have en dag til at se ret så anderledes ud, i forhold til dem man ser i magasiner og på tv.

 

Alternativ et til bede er højbede, og jeg håber da en dag at få lavet nogle der, hvor jeg gerne vil have køkkenhaven. Som med alt det andet jeg foretager mig derude, skal det helst ikke koste noget, så jeg går og grubler over, hvordan jeg grejer den. Jeg kan nemlig ikke lige selv  hamre og banke et par brædder sammen, og hvis jeg kunne så koster det også at få dem fyldt op med jord. Og den post er nok den dyreste tænker jeg. Der går maaaange liter jord til sådan nogle højbede.

 

 

 

 

Som sagt har jeg været aktiv  i ugen der er gået. Dagene har været delt ind. Jeg forsøger at vågne indtil ved halv elleve tiden, så bliver jeg og en kop kaffe trasporteret ud i udestuen, hvor jeg med Holger på skødet sidder og tager frisk luft og lys ind. Når kaffen er drukket går jeg igang, og arbejder indtil ved tre tiden. Derefter går jeg ind og tager andet tøj på, fyrer op i ovnen, tænder stearinlys, laver the og tilbringer resten af dagen, kun afbrudt af en middagslur og aftensmad, under bløde tæpper. Jeg elsker at jeg har udetimer i egen have,  og at jeg har indetimer med en brændeovn. Jeg fryder mig over, at her er så skide hyggeligt nu, at jeg endeligt føler mig hjemme og, at jeg har en ultrabesiddene hankat, som følger mig overalt. Tror ikke vinteren bliver så styg i år som ellers, for hør lige her:

 

Nu er det november.  Det er ikkeheltnormalt mildt for årstiden. Jeg kan være ude.

Så bliver det december. En måned, der sørger for hyggen i sig selv og altid går over stok og sten.

Dernæst kommer januar. Der plejer jeg at gå amok i kulørte hæklerier, som kompensation for de kedelige farver udenfor. Den er lang, men den er også begyndelsen på længere dage igen. Og det er en måned, hvor det er tilladt at vokse sammen med sin sofa.

Efter januar kommer februar. En ultra kort måned, hvor vi måske bliver velsignet med milde dage, og SÅ er jeg den der er udenfor igen. Her købes tulipaner og klippes grene til stuerne.

 

Og ve I hva..

 

 

… så rammer vi marts. En måned, der kan bringe masser af udeliv, begyndende små hvide blomster i plænen, og solskinstimer. Det bliver endeligt sommertid igen og simsalabim :

 

 

       det er gu allerede om tre en halv måned.     JEPS!     længere er der ikke til forårets komme.

 

 

Med denne lille reminder vil jeg bare slå fast ,at jeg med min have har fået et helt andet årsforløb end jeg nogensinde har haft tidligere. Ved godt, at mange ikke har det på samme måde, men JEG har fået forkortet huleperioden betragteligt ,og lur mig om ikke jeg også i de næste tre måndeder går ud og sætter mig i min havestol. Nu foret med den gamle pels og flere tæpper. At jeg har omdannet den lille carport til udestue er det mest geniale tiltag derude. Der er læ og tørt og godt at være. Med udsigt til gård og gade.

 

 

 

Og her kommer så billeder fra ugen der gik:

 

 

Der er bestilt tulipanløg fra Blomsterverden.dk, som igen i år har udsalg på alle løg nu. Det er såååå fedt at pakke ud og lægge i jord, og kassen med haveguld kom allerede få dage efter jeg trykkede på “send” knappen.  Sidste år var det hvide og lyselilla tulipaner jeg købte, i år er der blevet suppleret med mere kulørte søstre og lidt andre fristelser. Allium feks…  

Det er altid en fryd at få pakker derfra. Med søde hilsener og smukke kort og en lille notesblok som ekstra sjov. Helt igennen værd at anbefale til haveelskere.

 

 

 

 

Med assistance fra en nysgerrig kat, er de sidste georginer gravet op. Jeg gad ikke vente længere, fordi de fleste jo slet ikke blev til noget særligt, som de stod i skyggebedet. Det ved jeg nu til næste år. At de IKKE skal bo i baghaven.

 

 

 

Bedet foran køkkenvinduet er ryddet. Stauderne er flyttet og i stedet er der lagt en ordenlig røvfuld tulipanløg og flere nye små digitalis. Hele herligheden er dækket med et tykt lag blade, så om ikke andet så er de store træer til gavn om efteråret. De leverer rå mængder af beskyttelse til alle mine bede, hvilket Holger er meget tilfreds med. Han har allerede tillagt de fleste! Der har været en enkelt nat i denne uge, hvor han ikke gad ind, og næste morgen lå han nok så fint og sov der.

 

 

 

 

Jeg har installeret live tv til kattebassen, i træet i gården.  Fuglehuset er hængt op og jeg går og griner over, hvordan han nu kan ligge i timer og glo op på alle de små pipper, der kommer og spiser der. De er fløjtende ( HA! ) ligeglade med ham, og han er så tilpas langsom i bøtten, at han aldrig vil kunne nå at fange een eneste af dem. De er væk inden han får tænkt tanken, at han er en kat og at katte fanger fugle. Omvendt har han en fest med de små grene der ligger rundt omkring. Dem bruger han i stedet sin tid på at indfange og gnaske lidt i.

 

 

 

Bedet foran bordet derude er rengjort igen. Fyldt med løg og dækket pænt til.

 

 

 

Og her.. det er super svært at tage et billede, så man kan se hvor grænsen går, men her ligger en lille høj af blade. Bag dem ligger et brædt. Og det er naboens have, som jeg forgæves har forsøgt at afskærme, fordi den er totalt tilvokset med ukrudt og ret så styg at se på. Nu har jeg gravet en rende. Fyldt den med jord og flyttet de store høstasters derhen. I hver side står en sommerfuglebusk og så er der suppleret med digitalis og drysset valmuefrø. Det er umuligt at se nu, men til forår og sommer SÅ håber jeg ,at det er vokset så meget til, at jeg ikke skal glo på vildnisset bagved.

 

 

En klatrerose fra mor og fars kolonihave bor nu til højre foran udestuen. Pladsen var klar efter jeg flyttede høstaster’sne.  Den er dækket og så må jeg se om jeg har taget på sådan en kalorius. De er jo smukke når de sådan slynger sig, men jesus jeg synes de skal behandles som rådne æg og nurses som babyer, hvilket jeg ikke ved om jeg gider. Den får chancen.

 

 

Al denne gøren og laden er vældig udmattende at overvåge….  så hver eneste gang jeg tager en pause og sætter mig ned, er Holger i eet spring at finde ovenpå mig. Så sidder jeg der. Og må agere lænestol endnu engang, uden at nænne at flytte mig. Han sørger på egen vis for, at jeg får de pauser jeg har brug for. Og at de er tilpas lange hi hi.

 

 

Når jeg går ind, går han som regel med. Efter først at have tænkt lidt over alternativerne, er den sikker hver gang. Ind ad stuevinduet og med et plonk ned på gulvet og så finder man ham her:

 

 

I dag fredag blev et nyt bed endeligt færdigt. Der står ukendte planter fra kolonihaven i nord, løg, digitalis, stokroser og lidt bunddække, frø til valmuer og morgenfruer. Hele herligheden er renset for ukrudtsrødder og dækket fint til.

 

 

Nu er det aften. Jeg vil ruste mig med tålmod, da det jo er J-dag og dermed er der basis for en festlig aften hos naboen..  Jeg har parkeret min dyt strategisk lige yderst i min indkørsel, og så burde det sgu være åbenlyst for selv den mest berusede dingler, at hos mig er der INGEN ADGANG. NÅ!