01 januar 2015

Den fredeligste nytårsaften kom og gik

 

 

 

IMG_2312[1]

 

Holger og jeg kom godt og fredeligt ind i det nye år. Her i kvarteret var her så stille og lydløst at jeg næsten troede jeg var havnet på en anden planet. DET har jeg godt nok aldrig oplevet før. Det har nok lidt at sige, at værtshuset ved siden af var lukket, hvilket jeg var virkelig overrasket over. Eneste bang og brag kom fra gader der lå længere væk, og der gik vel kun omkring en halv time, så var det bal forbi. Virkelig underlig oplevelse, men også virkelig rar.

 

Holger viste sig at være en rigtig dygtig lille en.

 

 

IMG_2287[1]

Hele aftenen lå han ved siden af mig her i sofaen og sov. På et tidspunkt rykkede han hen i kufferten, og der lå han så da klokken slog til midnat. Ved lyden af den første “bombe”, sprang han ind under spisebordet og gemte sig. Der sad vi så en stund han og jeg. Jeg fortalte ham, at der ikke var noget at være bange for, at jeg nok skulle passe på ham og at det snart ville være overstået igen. Lige pludseligt rejste han sig op, skred ud mellem stoleben og vasktøjet fra tørrestativet og direkte hen i kufferten. Der har han så ligget og snorket resten af natten. Jeg er så stolt af ham altså.

 

 

Nu er det 1. januar, og her er selvsagt endnu mere stille end ellers i min lille del af verden. Eneste der forstyrrer roen og følelsen af verdensfred, er min nabo på den anden side af væggen. Han har åbenbart fået penge på lommen, for han er i den grad vågen, stangstiv og højtråbende!  Der har ellers været stille derinde fra en tid, så det irriterer mig enorrrrmt at lige præcis i dag, hvor det altid er så fedt at være vågen, fordi alle andre ligger brak, ja så skal man i ekkoet fra stilheden lytte til fuldemandsmeninger udgydet ud ad vinduet og over hele gaden. Nå, men det er i virkeligheden bare en bagatel så fred være med det messer jeg til mig selv.

 

 

Jeg gik sent i seng, er stået sent op og nu forsøger jeg at få min hjerne til at fungere. Måske det bliver en håbløs mission, og i så fald vil torsdag stille og roligt gå over i fredag uden at jeg opdager det, og igen..

 

… ..  så fred være med det.

 

IMG_2316[1]

6 kommentarer:

  1. Godt nytår Henriette. Her i huset er også meget stille, jeg nåede aldrig at bemærke midnat for der var jeg faldet i søvn :-) Var oppe i nat for at hente yngste i Århus. Ingen fyrværkeri, ingen skålen kl. 24, men frisk idag og helt klar til et nytår.
    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, ja sådan kan det gå, og jeg kan også godt love dig for, at jeg var faldet i søvn, var det ikke for Holger, som jeg ville sikre mig ikke blev bange :-)

      Slet
  2. Godt nytår til jer..godt det blev fredeligt.
    Her ude på landet hos os har vi fået nogen nye naboer som købte et konkursbo som de har sat totalt i stand. Flot er det blevet og hele huset har været fyldt med lyskæder og udsmykning ala USA..hihi.
    Men hvor de fester og larmer og i går startet de allerede om eftermiddagen og fortsatte til 2 tiden i nat.
    Vores katte var slet ikke bange, men vores ene hund er frygtelig bange også for skud når her er jagt.
    Hun fik sin stesolid indsprøjtning delt i 2..første gang om eftermiddagen og sidste del om aftenen.
    Og heldigvis tog det det værste afhendes rystelser og angst.
    De andre 5 var heller ikke så modige som de plejer..men de klarede det.
    Det underligste med de nye naboer er at de har tæt på huset deres langhårede amerikanske køer gående..kan ikke huske hvad de hedder lige nu..og hunde.
    Kan ikke forstå de ikke tog lidt hensyn til dem.
    Her i huset så vi Rådhusklokkerne slå nytår ind med en lækker kage blåbær/ostekage og kaffe..ingen champus til os..:-)
    Jeg synes at det er dejligt med hverdag igen..og at vi nu går mod den gode årstid igen..:-)

    Knus til dig og Holger

    SvarSlet
    Svar
    1. Larmende naboer findes både i by og på land, det kommer vi ikke uden om. Desværre.. Jeg er også glad for at hverdagen er tilbage, eneste jeg ikke jubler over er gråvejret og mørket. Det gør mig vanvittig :-)

      Knus og kh og godt nytår Lisbeth

      Slet
  3. Godt nytår Henriette. Vi bliver aldrig rige materielt, sikkert heller aldrig "integreret" og ligesom de fleste, men et godt liv, det har vi, når vi fokuserer på det, der er bedst for os. Tak fordi jeg får lov til at følge med på sidelinjen. Kh Helle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle :-) Nej det gør vi sgu ikke haha, men jeg tror faktisk at vi er bedre end de fleste, til det her med at glæde os over de små ting, og af nødvendighed se positivt på hvad vi nu har at gøre med. Det er heller ikke ringe. Jamen, det glæder mig da at du stadig hænger på haha, så selv tak og rigtigt godt nytår Helle :-)

      Slet