Ahhhh den livgivende sol gør godt, også hos Holger

 

 

 

 

 

 

Solens besøg søndag var virkelig oplivende, så jeg var både ude og inde, i vigør. Det er så dejligt at mærke sig selv på den måde igen.   Jeg har fået kogt til hønsesuppe:

Nøje overvåget af køkkenskriveren Holger. Der skulle jo så nødigt ske noget med det lækre kød nede i gryden..

 

Der blev ristet kokos, så hele huset endnu dufter af kage, selvom jeg slet ikke har bagt noget, hvilket er en herlig lille detalje. Det smager godt, og kan snildt erstatte det usunde når abstinenserne rykker i mig, og duften i køkkenet giver mig selv en illusion af, at jeg har lavet unoder og været aktiv som bagedame.

 

 

 

Udenfor i dag blev bede inspiceret og bænken afprøvet. Den holder endnu. På sådan en dag er det kun ren viljestyrke, der afholder mig fra at flå afdækningen af alle bedene, for nedenunder skyder det frem med liv, men jeg GØR det ikke. Ikke endnu. Der kommer sikkert mange nætter og dage endnu med barskt vejr, så jeg må holde mig i skindet.

Omvendt er det med Holger. Han har da rent mistet besindelsen nu, og jeg har mit hyr med at holde trit med ham. Tror der er gået helt forår i hans system, og i midlertidig sindssyge tror han selv, at han er både killing og puma i eet.

Der er ingen grænser for de numre han har gang i for tiden.

 

 

I morges feks, spankulerede han målbevidst gennem stuerne efter at have guflet morgenmaden i sig. Direkte styrer han hen til sofaen hvor jeg sidder, hopper op på armlænet og DAF! siger det. Der røg mit knækbrød ned på gulvet!!  Det lå på hylden ved siden af, hvilket åbenbart ikke passede kræet. Derefter hoppede han ned igen, gik ud til døren og hylede fordi han ville ud.

Han spæner rundt med sit legetøj, som stadig er gavebånd fra jul, og det får nogle gevaldige ture hen ad gulvet, han springer op og dasker til grene jeg har hentet ind fra haven, og så snart jeg vender ryggen til, bliver han bekymrende stille ude i køkkenet.. Hr. Holger er begyndt at gå på bordene derude. Vandet i vasken er bare bedre, end det han har i vandskålene rundt omkring, både ude og inde åbenbart.

 

Og sådan bliver jeg holdt til ilden af en kat, der ellers hidtil har været særdeles afdæmpet i sin adfærd. I haven spurter han rundt, og allerbedst er det hvis jeg gider spurte efter ham. Uh det er såååå morsomt. Halen går på ham og han får pumaøjne, der fortæller mig at inden længe går han til angreb på mine snørrebånd. Eller hænger ned fra en gren i et træ. Eller ryger i slagsmål med en bunke blade. Et hul i plænen er iøvrigt vokset på mystisk vis efter, at han har været i gang derude.

 

Og så.. når gassen er gået a ballonen klasker han sammen

- og ender med at rulle sig sammen for at gå helt i koma.  Jeg bliver helt svedt ved tanken om, hvor længe det skal stå på.