08 februar 2015

Nyt liv til pelargonierne og sol i stuerne

 

 

 

 

IMG_3027

Jeg har sat gang i de hengemte pelargonier nu. De har stået mørkt og køligt i vintermånederne oppe på første, og det kunne måske godt vente lidt endnu, men et par af dem var døde, så nu prøver jeg at redde resten. Frisk jord, gødning og sollys er vejen frem, og hvis bare nogle af dem kan genoplives er jeg glad. Det underlige er den ene af dem. Stik i mod råd om vinteropbevaring har den har stået i et koldt tagvindue, og den er helt vildt i live. De kloge siger ellers mørke, men jeg bliver aldrig selv klog på reglerne for overlevelse, og metoderne/rådene er mange, så nu ser jeg hvordan det går her.

 

IMG_3009

Søndagen er ligeså hamrende kold som lørdagen, hvilket jeg fik at mærke da jeg plantede om. Gad ikke snavs og kaos i huset, så jeg stod lige uden for køkkendøren og rodede med jorden. På den halve time det tog mig, blev jeg gennemfrossen og alt blæste rundt om ørene på mig. Det var ikke just en hyggestund, men skidt, nu er det gjort og jeg er tilfreds.

 

Næste punkt hedder opvarmning under dynen i sofaen, med håndarbejde og tv. HVIS altså Holger mener jeg må det. .

IMG_2993IMG_2995IMG_2998IMG_3001

Tror jeg må have fremstillet nogle mus han kan jage, så jeg får mine dukkehuer i fred :- )

2 kommentarer:

  1. Mine pelargonier gemmer jeg slet ikke væk. De står i køkkenvinduet hele vinteren...og 98% overlever.
    Når jeg nu har vinterferie om en uges tid, er det tid at ompotte dem...og beskære dem. Skal jeg lave stiklinger til dig? (Formentlig dumt spørgsmål...haha)

    Kunne være fedt hvis du havde tid/lyst til at kigge forbi i uge 8...så kunne du få bladene og pelargoniestiklinge...en middagslur...noget god mad...hyggesnak :)

    Knus

    SvarSlet
  2. Kære Henriette

    Min erfaring er, at lys, er det vigtigste, men også kulde. Jeg har nogen, der står i mit køkkenvindue (køkken er ikke opvarmet i sig selv. Og så har jeg nogen stående ude i opgangen i vinduet der. Dem i opgangen får ikke ret meget vand gennem vinteren, men er også lige blevet pillet for visne blade og bliver startet op nu også. De andre har fået løbende gennem vinteren. De har alle overlevet. God fornøjelse, Og jeg tager stiklinger i august/september. Det er smart, at kunne lave sine egne.

    SvarSlet