07 februar 2015

Føj for pokker det er koldt i dag

 

 

 

IMG_2930

 

Pivkoldt for nu at sige det så det forstås. Alt sne og smuk frost er skiftet ud med den mest bidende blæst og en himmel, der enten er truende mørk, eller også med skarp sol. Det er sådan et vejr man kan blive lettere vanvittig over, for straks man har tændt lyset i stuen for at kunne se hvad man laver, så kommer solen frem og alle lamper må slukkes, fordi det er tåbeligt med lys der ikke kan ses. OG så tager vi turen igen. Tænd sluk tænd sluk… Og på den måde, sørger nogen et eller andet sted derude for, at jeg får min daglige motion. Tak for det siger jeg bare.

 

Udover motionen laver jeg ikke meget ellers. Jeg sov dårligt i nat, så det handler mest om ikke at give efter og sove hele dagen. Det var ikke meningen med denne weekend jo, men indtil videre har jeg kun evnet at få båret nogle af blomsterne ned fra første. Holger bliver også kulleret af vejret, og kan ikke beslutte om han vil ind eller ud, så i virkeligheden har jeg fået mere motion i dag end ellers, nu jeg tænker over det..

 

Tænd lys. Luk kat ind. Sol kommer frem. Kat vil ud. Sluk lys. Sid ned. Mørkt som graven igen. Tænd lys. Kat glor ind ad vindue.. luk kat ind. Sol kommer frem. Sluk lys. Kat opdager det er lyst. Piver ved dør. Luk kat ud. Pust ud og træk vejret helt ned i maven.

Og forfra igen.

 

 

 

En lørdag på landet behøver ikke være kedelig siger jeg bare

 

IMG_8948

2 kommentarer:

  1. Ja det blæser godt i dag..men er glad for at jeg ikke bor i Nord Norge i disse dage.
    Med orkan og 25 meter høje bølger..brrrrrrr.
    Det er den Orkan vi får dette blæsevejr fra så jeg i TV.
    Motion får vi hver dag med dyr i huset.
    Her skal hundene sluses ud i flere omgange da vi har opdelt dem efter at vores belgiske schæfer overfaldt den mindste hund så hun måtte på operations bordet for 14 dage siden.
    Det kan desværre ske når man har en hundeflok at de kan se sig sure på hinanden.
    Uheldigvis var sygeforsikringen lige udgået ..gælder til de er 10 år..så det var lige 15 000 kroner at lægge hos Ålborg Dyrehospital.
    Så nu bor Minnie som blev angrebet oppe hos mig sammen med den ældste hund på 13..og 2 katte.
    Men aldrig har jeg løbet så meget op og ned af trapper som nu.
    Men motion er sundt siger de..men ikke godt for slidegigt knæ desværre.

    Det er ellers meget lyst her i dag så jeg kan rigtig se alle hundehår og spindelvæv..jeg har jo en masse ovenlys vinduer som er meget afslørende.
    Synes at jeg tørrer støv og støvsuger tit..men med alle de dyr er det svært her i vintertiden hvor de helst vil være inde.
    Så jeg nyder når mørket sænker sig og man kun har hyggelys og stearinlys tændt..så ser det så pænt ud..;-)

    Knus og god weekend til dig og Holger..<3

    SvarSlet
  2. I dag skinner solen også her, og det er stadig virkelig koldt, så ja.. solen får støvet til at danse overalt herinde. Sikke en redelighed med de to hundebasser, men godt at I kan beholde dem begge på den måde i gør det nu.

    Tak og i lige måde :-) Knuuus

    SvarSlet